Kæmpe kinesisk ejendomsfest for lånte penge

Kinas ejendomsmarked er nu så hvidglødende, at en stor del af debatten ikke længere går på, om boblen vil briste, men hvordan og hvornår det vil ske.

I Shanghai og Beijing er priserne blevet fordoblet på mindre end fire år - og siden fordoblet én gang til. I januar var priserne i 70 kinesiske byer i gennemsnit steget 9,5 procent i forhold til samme måned året før - den højeste stigningstakt i 19 måneder. Blandt de mest ekstreme tilfælde er turist-øen Hainan i Sydkina, hvor priserne er steget med 20 procent alene i januar i år.

Hedgefund-manageren Jim Chanos, som forudsagde Enron-kollapset i 2001, har på den baggrund advaret om, at situationen kan udvikle sig til »Dubai gange tusind« - og at boblen vil springe »før snarere end senere«. Nogenlunde samme melding lød for nylig fra den uafhængige analytiker Andy Xie, som tidligere har været cheføkonom i finanskæmpen Morgan Stanley’s asiatiske afdeling.

Prisstigningerne er i høj grad forårsaget af den voldsomme vækst i udlån til lave renter, som regeringen beordrede bankerne til i slutningen af 2008 i et forsøg på at erstatte det kollapsede amerikanske eksportmarked for kinesiske varer med stigende efterspørgsel og vækst på hjemmemarkedet.

Truende boligboble

Regeringen er meget opmærksom på den truende boligboble, og så sent som i fredagens tale til parlamentet lovede premierminister Wen Jiabao at gøre noget »resolut« ved de stigende boligpriser. To gange i år har regeringen allerede forsøgt at dæmpe bankernes udlån ved at forhøje kravet til, hvor mange penge de skal ligge inde med som reserver - ligesom den i januar forsøgte at dæmpe den udbredte boligspekulation ved at kræve, at man som køber skal lægge hele 40 procent af købssummen som udbetaling, hvis man vil købe sig en bolig nummer to. Spørgsmålet er, om tiltagene vil være nok til at lukke luften ud af boblen. Mange iagttagere mener nej - og faktisk kan det være decideret nødvendigt for kommunistpartiets ledelse at holde boblen pustet op. Det mener i hvert fald økonomen Victor Shih fra Northwestern University, som er ekspert i Kinas politiske økonomi. Han har netop gennemtrævlet alt, hvad han kunne finde af data på kinesiske bankers udlån - og fundet et bjerg af gæld på anslået 8.700 mia. kroner, som kinesiske lokalregeringer skylder bankerne. Det er et beløb svarende til 70 procent af Kinas meget omtalte, gigantiske reserver af fremmed valuta.

Men hvordan gældsbjerget hænger sammen med det boomende ejendomsmarked, kræver en lidt længere forklaring:

»Da regeringen i 2008 beordrede bankerne til at låne penge ud for at bekæmpe den globale recession, oprettede lokalregeringer på alle niveauer tusinder og atter tusinder af investeringsselskaber for at låne så mange penge som overhovedet muligt,« siger Victor Shih.

Som sikkerhed for at låne pengene stiller lokalregeringerne den jord, de ejer. Der er bare det problem, forklarer Victor Shih, at de lånte penge i stor stil går til forskellige typer af investeringer, som ikke giver noget reelt afkast - såsom at bygge broer eller veje. Og da lokalregeringerne samtidig er notoriske underskudsforretninger, kronisk afhængige af pengeoverførsler fra centralregeringen, har de reelt ikke andet at betale renter med end forventede stigninger i priserne på jord. Problemet bliver ikke mindre af, at lokalregeringerne er ekstra afhængige af boligboblen, fordi de også har oprettet egne ejendoms- og byggeselskaber for at tjene på boomet.

»Lokalregeringerne har lånt så mange penge, at der bliver nødt til at være voksende priser på både jord og ejendomme i stort set alle byer og kommuner i Kina, hvis ikke det hele skal klappe sammen,« siger Victor Shih.

Politisk nødvendigt

Og så har lokalregeringerne det endda med at fifle med deres lån: »Nogle banker ved godt, at lokalregeringerne stiller det samme stykke jord som sikkerhed for flere forskellige lån, men de er ligeglade, fordi de tænker, at centralregeringen i Beijing i sidste ende vil redde lokalregeringerne.«

Sådan har regeringen nemlig gjort før, når der har været ejendomsbobler i Kina: Oprettet selskaber, der kunne overtage bankernes dårlige, ejendomsrelaterede lån, og så rekapitaliseret bankerne med reserverne af fremmed valuta. I sidste ende kan regeringen blive nødt til at gøre det samme denne gang:

»Før den 18. partikongres i 2012 vil det politisk være meget svært at gøre noget ved udlånsvæksten. Nu, hvor Deng Xiaoping ikke længere lever, har lokale partichefer faktisk noget at skulle have sagt i forhold til, hvem der skal sidde i Kinas topledelse. De udgør så at sige topledelsens vælgerskare, og det vil altså være skidt at afskære dem fra penge lige før valget,« siger Victor Shih. Dermed får man på langt sigt bare en større boble, som det vil gøre endnu mere ondt at prikke hul på efter 2012, mener han. Og på kort sigt er prisen for fortsat at blæse i boligboblen stigende inflation.

Dermed kan boligboblen komme til at underminere det mål, premierminister Wen Jiabao gjorde til det vigtigste tema på den årlige parlaments-samling i fredags: Bekæmpelse af stigende ulighed og skæv fordeling af Kinas høje vækst.

»Høj inflation indebærer en omfordeling fra fattige mennesker til rige ejendomsudviklere - alt bliver dyrere for de fattige, mens ejendomsudviklerne stadig tjener penge, fordi bankerne pumper masser og masser af penge ud i økonomien for at opretholde ejendomsboblen,« siger Victor Shih.