Heltemodige kvinder?
Anne-Marie Sørensen, Bruxelles
»Med de job, jeg og min mand har, ville vores børn ikke kunne have det liv, vi synes de skal have, uden en au pair«, udtaler én af de heltemodige kvindelige ‘tabubrydere’ i Inf. 6.-7. marts. Måske er der alternative muligder, hvis man vil sine børn det godt, såsom at give afkald på nogle af selvrealiseringprojekterne eller at erkende, at man i virkeligheden hellere vil bruge sin energi på at arbejde og lade være med at sætte børn i verden. Medmindre de sagesløse børn er en del af selvrealiseringen?
Tror artiklens kvinder virkelig på deres egne rørstrømske bortforklaringer om au pair-pigernes øgede selvværd og status som ‘teenagedatter’ (disse kvinder er vel som oftest ude over teenagealderen, så det er mildest talt en nedværdigende status).
Tak til Jakob Bang (FOA) for at udtrykke klart, hvad det drejer sig om: billig og afhængig - kvindelig - arbejdskraft
Solanas motiv
Sanne Jensen, København
Men, Uwe Max Jensen (læserbrev 5. marts): en mand, der knepper mænd, er stadig en mand, og det er stadig væk manden, der også inden for det homoseksuelle miljø er at betragte som en magtposition i forhold til kvinden. Dér har du Valerie Solanas motiv til at skide på Warhols seksuelle præferencer, da hun skyder på ham, og så selvfølgelig hendes vanvittige sind og forbitrede natur, som udover at efterlade et værk på Warhols krop har beriget os med et kompromisløst skrift, der, hvis man accepterer og lader sig indfange af skriftens dynamik og hæsblæsende forskydninger fra gældende strukturer, kan tage pusten fra såvel kvinder som mænd.
Lad Solana hvile i sin indsigtsfulde, legende fanatisme.
Folkeretten
Jens Kimby, Haderslev
I Charlotte Aagaards rosværdige referat 6.marts fra Højesteret om sagen mod regeringen fra Grundlovskomiteen af 2003 citeres kammeradvokat Peter Biering for at sige, at Folketinget har ret til at sende landet i krig uden et FN-mandat. Det har han formodentlig ikke ret i.
Danmark er tilsluttet FN- pagten og er følgelig bundet af både menneskerettighederne og folkeretten.
Henvisningen til den famøse resolution 1441 fra 2002 kan ikke være gangbar, da den forudsatte tilstedeværelsen af Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben som en trussel mod verdensfreden. Denne forudsætning var ikke tilstede, da man havde fyret våbeninspektørene efter pres fra USA.
Kammeradvokaten henviser til Kosovo-krigen, hvor Danmark også deltog uden FN-mandat. Men den daværende regering vidste også godt, at man overtrådte folkeretten, hvorfor man lod det daværende Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) udarbejde en 130 siders rapport, Humanitær Intervention, som forsvarede krigen som en nødretstilstand, angiveligt for at hindre en etnisk udrensning.
Men samme rapport fastslår også i sin konklusion, side 127, at en sådan nødretstilstand ikke er en ret til militær intervention uden om Sikkerhedsrådet inden for folkeretten.
Så jo, Danmark er stadig bundet af folkeretten, uanset vor meget juridisk vinkelskriveri der fremføres.
Direktørløn
Michael Sandfort, Brønshøj
Når en fodboldtræner gør det dårligt, mener de fleste, at det er bedre at skifte vedkommende ud end at sætte lønnen ned. Hvorfor skulle det være anderledes med bankdirektører?
Opgave- løsnings- kompetence
Tine Wedege, Frederiksberg
… eller opgavelæsningskompetence?
Min undren drejer sig om, hvad der egentlig testes hos eleverne i den nationale prøve i matematik. Undervisningsministeriet har lagt eksempler på testopgaver på deres hjemmeside. I testen for 6. klasse handler en opgave om rette vinkler på en terning. Det kan eleven i hvert fald forledes til at tro, fordi opgaven indeholder en flerfarvet terning med en grøn kvadratisk side med et øje samt en rød side med to øjne og en blå side med tre øjne. Spørgsmålet lyder: Hvor mange vinkler er rette på tegningen?
Når man opdager at det korrekte svar er fire - og ikke 12, som er det antal rette vinkler, der kan ses på tegningen med den lidt sjuskede terning, så indser man, at den primære kompetence, som testes her, drejer sig om at tolke opgaven inden for matematikundervisningens diskurs: Når vi taler om et fænomen fra virkeligheden, så er det kun et påskud for at øve eller teste matematiske skolekundskaber.
Hvis eleverne skal score højt, så må de træne en avanceret opgavelæsningskompetence, der sætter dem i stand til at afgøre præcist, hvilket matematisk spørgsmål Undervisningsministeriet har tænkt på. Matema- tiklærerne må altså sikre, at eleverne lærer de avancerede regler og normer, som er nødvendige for at gennemskue, hvordan man svarer rigtigt på en matematikopgave fra det ‘virkelige liv’.
Tibets støtte
Clemens Stubbe Østergaard, Århus
Jeg forstår da inderlig godt, at Støttekomiteen for Tibet, ved A. Højmark Andersen, ønsker monopol på oplysning om Tibet. De er nu hverken tibetologer eller folkeretseksperter. Til gengæld har de taget klart parti, og det præger ofte argumentationens kvalitet.
Ned med Villy
Steen Flemming Jørgensen, København V
Nu er Villy Søvndal blevet alt for populær. I lille Danmark går det slet ikke, så Villy skal have en over nakken - det passer SF’ernes græsrødder bedst.
At alle de såkaldte gamle SF’ere, der nu begynder indefra at gøre Villy mindre populær kan ende med en politisk katastrofe. Lige nu har oppositionen en historiske chance for at få flertal ved næste valg. Så kære gamle SF’ere: stop nu. Villy er på rette kurs. I gamle må acceptere, at vi er i 2010. De glade 68’ere er forlængst forbi.
By og Land
Kjeld Hemmingsen, Væggerløse
Aldrig har der været større afstand mellem især Informations læsere og så praktiserende landmænd, når det gælder forståelsen for landbrugets vilkår. Har jeg ret? Jo, men vi er trods alt nogle abonnenter, der endnu ikke lader os påvirke af bladets til tider meget eenøjede holdninger, senest dr.- lederen ‘Stop malkningen’. Hvis det er hr. Rehlings måde at formidle varen på, er man hermed advaret.
Det er sjældent, man kan simplificere komplekse problemstillinger, ej heller landbrugets forhold.
Ret beset opfører landbruget sig eksemplarisk, når det drejer sig om miljø-forhold sammenlignet med EU; det er strengere nationale krav, man stiller til landbruget, altså tæver vi hinanden med yderligere miljøkrav, og især blandt landbrugets sædvanlige modstandere kommer det til udtryk. Margrete Auken, Kjeld Hansen, Rehling m.fl.. Fint, men hvor er seriøsiteten?
Hele det økonomiske aspekt er svært at forstå, medmindre man sætter sig ind i bl. a. konkurrenceforhold til nærmarkederne, skatteforhold, ejendomsskat, privatskat, produktionsafgifter, adfærdsafgifter i forhold til dyr etc.. Det åbne marked betyder ganske enkelt, at vi står på markedet side om side med lavtlønsproducentlande, der ofte har meget større muligheder for at optimere.
Jeg mener ikke, tiden og den økonomiske situation er til useriøse diskussioner - det er i alles interesse at få brugt ressourcerne så godt som muligt - overalt i det ganske land- og bysamfund.
Krop og ånd
Sine Rosenbeck-Due, Valby
I laver nu nogle nye sektioner og temaer. Jeg hilser i øvrigt ændringerne velkommen, men jeg synes, at et tema om kroppen er en forbier. I den forstand, at et af de største problemer i vores vestlige samfund i mine øjne er, at der er et ufatteligt stort fokus på kroppen. Og det er (tragisk nok) på bekostning af psyken. Kroppen er blot vores skal, vores værktøj, sjælens bolig om man vil. Det mentale bliver groft overset, måske fordi folk har en tendens til at tro, at det der er galt inde i hovedet, i virkeligheden er kroppens skyld. Se bare på de berømte unge kvinder, som jeg jo egentlig er én af. Men diskussioner om kroppen kan simpelthen bare ikke tages uden en hjerne. Eller to.
Men ud over det rent biologiske har kroppen ikke noget med noget som helst at gøre. Ja, fysisk smerte kommer fra et sted i kroppen, det kan være forfærdeligt, det kan være dødeligt, men ingen smerte uden hjernen. Hvordan vi klæder os bestemmer kroppen ikke. Og ‘fedmeepidemi’ har intet med kroppen at gøre, medmindre vi er fysisk syge, det oppe i knoppen det foregår. Selvopfattelse foregår i hjernen, diskriminering foregår i hjernen, samfundet foregår i hjernen!
Vores verden er vores hjerne. Og så foregår menneskets væren i tro og håb - vi eksisterer i de allernederste kamre, i de allergrimmeste kroge dybt nede i psyken; i en evig konflikt mellem årtusindgamle instinkter og nyligt tillært rationalitet. Selvrealisering er en årsunge og det ensomme menneske et produkt, måske en bivirkning, af den ‘vestlige’ kultur.
Inf.-forsider
Steen Vraasø, Lyngby
Nyt lay-out, ny typografi, ny stil kan da være meget godt, men hvor er Informations flotte forsider? Den 5. marts (madpyramiden) var bunden! Men 8. marts var da ikke bedre.
Kommentarer
“Hele det økonomiske aspekt er svært at forstå, medmindre man sætter sig ind i bl. a. konkurrenceforhold til nærmarkederne, skatteforhold, ejendomsskat, privatskat, produktionsafgifter, adfærdsafgifter i forhold til dyr etc.. Det åbne marked betyder ganske enkelt, at vi står på markedet side om side med lavtlønsproducentlande, der ofte har meget større muligheder for at optimere”
skriver Kjeld Henningsen Væggerløse.
Selv om alle ikke bor på landet og er landbrugere, vedkommer landbruget os alle. alle er nemlig med til at betale for landbrugets overforbrug.
Og privatskat alias personskat er en by i Rusland, når det drejer sig om landbrugsindustriens medlemmer. Med blodrøde tal på bundlinien for efterhånden mange år i træk er der slet ikek penge til skattebidrag og dermed sygehuse, skoler, skolebusser, læreanstalter med videre.
Ejendomsskat bliver endnu morsommere, når vi taler industrilandbrug. En kæmpe jordbesidder kan have nok så stort et stuehus elelr lejlighedskompleks og alligevel slippe langt billigere i ejendomsværdiskat end selv det mindste landhus.
At det etabelerede industrielle landbrug aldrig har lært noget om markedsøkonomi betyder kun, at deres uddannelse er for tynd. alle andre ved, at producerer man meget, så falder prisen.
Og nærmarkederne bestående af for eksempel Tyskland handler også om lavere leveomkostninger og lønninger. Og at prisen for en bil er en trediedel af danske priser på biler.
JOurnalist, forfatter og gårdejer Kjeld Hansen er en kompetent person med den nødvendige grundviden og kompetance i hus. Derimod kan tågehorn fra det etablerede danske industrilandbrug ofte have svært ved at holde takten.
Men faktum er, at det danske landbrugs brug af landet og skattemidlerne vedkommer alle danskere, der betaler skat.
Dertil er vores grundvand og øvrige miljø for dyrebart, til at man kan overlade det til det pengesugende industrielle landbrug.
I tyskland er der endnu skrappere restriktioner for afstand til drikekvandsboringer.
Drikekvandet tilhører os alle, og ikke kun de sprøjtegale landmænd, der kun kan se tingene i et meget snærvert perspektiv,hvor deres egne særinteresser besidder en fremtrændende plads.
Det mest latterlige er, atman nu vil småbrugene til livs. For man skla kun drive rentable landbrug siges det.
Det industrielle storlandbrug er netop IKKE rentabelt og bliver det heller aldrig.
Så lad de små OVERSKUDSGIVENDE landbrug være i fred. De behandler jorden og dyrene med respekt.
I morgen i de regionale tv stationer kan man se et indslag om, hvilken tragedie det kan være at være nabo til en svinefabrik med menneskelig og økonomisk tragedie.
Det er NGO Tv kl.14 på de regionale kanaler. I Købenahvn på Københavns Kanalen.
Jens Kimby, Haderslev
Naturligvis er Danmark bundet af folkeretten - ingen tvivl om det - men Danmarks eventuelle brud på denne er ikke en sag for de nationale domstole, ikke en sag mellem danske borgere og den danske stat - men en sag mellem staten Danmark og de øvrige kontraherende stater evt. ved Den Internationale Domstol eller et af UNSC til lejligheden nedsat tribunal.
Så kan man alt efter temperament og sindelag beklage eller glæde sig over det internationale retssystems beskaffenhed.
I den konkrete sag - er det helt forrykt - at sagsøgerne mod den danske stat mener sig at være (forurettet) part - i en militær konflikt mellem staten Danmark og Irak.
Lars Hansen, Kongens Lyngby