Der findes fire slags frossent vand i Arktis: Grønlands indlandsis, Polarhavets flydende havis, de permafrosne områders underjordiske is samt snedækket på landjorden højt mod nord.
Det totale volumen af denne mængde frossent vand varierer med årstiden og er vist ikke opgjort af nogen. Hvad man bl.a. ved er, at der er omkring 2.850 billioner kubikmeter frossent vand i Grønlands indlandsis, og at den sæsonmæssigt meget varierende arktiske havis om vinteren rummer i størrelsesorden 14 billioner kubikmeter.
Hvad mon alt dette frosne vand er værd?
Spørgsmålet lader sig næppe besvare meningsfuldt. Værdi hvornår? Og for hvem? Og i hvilken betydning?
En ond cirkel
Ikke desto mindre har forskere fra University of Alaska, Bard College i New York State samt Pew Environment Group nu prøvet kræfter med en del af spørgsmålet. Og deres svar er, at alene i år vil tabet af arktisk sne, is og permafrost på grund af global opvarmning koste verden 61-371 milliarder dollar.
Forskerne ser ikke på den langsomt smeltende grønlandske indlandsis og de dermed forbundne langsigtede havstigninger, men alene på klima-effekterne af at den flydende havis, snedækket på land i Arktis samt de øvre lag af den permafrosne jord er begyndt at tø og smelte.
»Sne og is reflekterer sollyset og hjælper derved med at afkøle Jorden. Uden disse reflekterende overflader vil mere sollys blive absorberet og føre til mere opvarmning,« skriver forskerne. Denne ændring i overfladens såkaldte ’albedo-effekt’ er en selvforstærkende ond cirkel, og det samme er det andet fænomen, forskerne har set på: Når den arktiske perma-frost begynder at tø, frigøres en del af den methan, der i enorme mængder har været bundet i den dybfrosne jord. Methan er en kraftig drivhusgas, så jo mere der siver op i atmosfæren, desto mere varmes der op og desto mere permafrost tør med øget methan-udsivning som konsekvens.
Som 500 kulværker
Forskerne har bedømt opvarmningseffekten af disse to mekanismer i Arktis og beregnet, hvad den svarer til, hvis samme opvarmning var blevet udløst af CO2-udledninger.
»Alene i år vil afsmeltningen i Arktis opvarme Jorden lige så meget som udpumpning i atmosfæren af tre milliarder ton CO2. Det svarer til 40 pct. af de samlede amerikanske udledninger i år eller til at sætte mere end 500 store kulkraftværker i gang,« siger Eugenie Euskirchen, klimaforsker ved University of Alaska og medforfatter til rapporten.
Når forskerne ’oversætter’ opvarmningseffekten til CO2-udledning, er det fordi, der i forvejen eksisterer økonomiske vurderinger af, hvad omkostningerne ved udledning af ét ton CO2 er. Både den britiske regerings klimarådgiver Sir Nicholas Stern, den amerikanske miljøstyrelse EPA og andre har lavet sådanne vurderinger. De varierer stærkt, og forskerne bag den arktiske beregning har brugt et lavt såvel som et højt skøn for denne CO2-omkostning: henholdsvis 22 og 104 dollar i globale skadevirkninger pr. udledt ton CO2.
»I 2010 vurderes tabet af arktisk sne, is og permafrost at koste verden 61-371 mia. dollar i form af tabt evne til afkøling« af atmosfæren og kloden, lyder konklusionen.
Kraftig opvarmning
I 2050 vil de ophobede globale omkostninger andrage 2,4-24,2 billioner dollar og i 2100 4,8-91,3 billioner dollar, vurderes det. Den høje værdi i 2050 – 24,2 billioner dollar – svarer til USA’s, Japans og Kinas bruttonationalprodukter tilsammen.
»Arktis er planetens aircondition-anlæg, og det er begyndt at bryde sammen. Alle på kloden vil komme til at mærke omkostningerne,« siger resourceøkonomen Eban Goldstein, medforfatter fra Bard College.
Goldstein gør opmærksom på, at opvarmningen i Arktis i dag er meget kraftigere end på resten af kloden.
Kommentarer