Vi har vidst det siden 1970'erne: Boligers varmeforbrug kan halveres

»Det er realistisk at spare op mod halvdelen af den danske varmeregning - uden at det vil koste ekstra, hverken for den enkelte bygningsejer eller samfundsøkonomisk set.«

Sådan hedder det i en pressemeddelelse fra Statens Byggeforskningsinstitut. Dateret 2004.

En mulig halvering af boligsektorens energiforbrug til opvarmning - sådan lød det også i Energistyrelsens rapport Danmarks energifremtider fra 1995. Sådan lød det faktisk helt tilbage i 1979, da den hjemlige pioner på energispareområdet, civilingeniør Jørgen Stig Nørgaard, Danmarks Tekniske Højskole, analyserede mulighederne i rapporten Husholdninger og Energi.

Og sådan lyder det i dag.

I klima- og energiminister Lykke Friis’ nye redegørelse Energiforsyningssikkerhed i Danmark gentages det f.eks., at energiforbruget til opvarmning af bygninger i Danmark kan halveres.

Alligevel er varmeforbruget i boligsektoren kun reduceret med 8,5 pct. siden 1980. Og de seneste 20 år er det faktisk steget en smule.

Stigningen skyldes, at der i Danmark er blevet flere kvadratmeter boligareal at varme op, men selv målt pr. kvadratmeter er energibesparelserne beskedne: Godt en halv procents reduktion af varmeforbruget pr. år siden 1990. Med den takt vil det tage op mod 100 år at nå en halvering.

Det er de eksisterende boliger, der er problemet. Der sker spændende udviklinger og er indført skærpede energikrav for nybyggeriet, men det er under én pct. af bygningsmassen, der udskiftes om året, og i den eksisterende boligmasse går det meget langsomt. Der fyres fortsat for gråspurvene, siger seniorforsker Kim B. Wittchen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

»Danskernes energiregning kunne i denne vinter have været 10 mia. kr. mindre, hvis man havde gennemført en række rentable besparelser,« siger han med henvisning til nye beregninger, lavet af SBi for Nyhedsmagasinet Ingeniøren.

Hvis man blot laver efterisolering af 75 pct. af væggene og tagene i de dårligst isolerede bygninger og forbedrer deres vinduer til dagens standard, kan energiforbrug og -regning reduceres med 25-30 pct., viser beregningerne. CO2-udledningen kan samtidig beskæres med 1,8 mio. ton.

»Hvis disse energiforbedringer gennemføres i forbindelse med planlagte renoveringer og forbedringer, er vi nede på en omkostning til energibesparelserne på 38-40 mia. kr. Inden for de første 10 år er disse investeringer betalt tilbage, så privatøkonomisk er det fordelagtigt,« siger Kim Wittchen. Hans beregninger bekræfter, at det er teknisk muligt at halvere varmeforbruget i den eksisterende boligmasse, men i dag er energipriserne klart for lave til, at det er rentabelt for boligejerne at gå så langt.

Barrierer

Talrige rapporter, konferencer og eksperter har peget på barriererne for at få energibesparelserne realiseret. Kim Wittchen gør det også:

»Der er typisk noget andet, man synes er vigtigere, før man kaster sig ud i en renovering. Det er også besværligt - man skal have håndværkere rendende osv. Dertil er energibesparelser ikke noget, der kan ses, i modsætning til et nyt køkken eller badeværelse. Der er en stor inerti blandt bolig- og bygningsejere, som skal overvindes, før man kommer i gang.«

»Vi kender altså godt undskyldningerne. Og bedre er det ikke blevet af, at huspriserne og dermed friværdierne nu er faldet. Det forringer grundlaget for at optage lån til energirenovering, og den udvikling trækker i den gale retning i forhold til energibesparelser,« siger Kim Wittchen.

Regeringen fremlagde sidste år en Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger med 22 initiativer og etablering af et partnerskab med erhvervsorganisationer, fagfolk og ngo’er på området. Der er etableret et nyt Videncenter for energibesparelser i bygninger og en hjemmeside med råd og vejledning - www.energisparebolig.dk - og med et nyt bygningsreglement, der netop nu sendes i høring, vil der blive indført skærpede normer for ‘komponenter’, f.eks. vinduer, ved renovering og udskiftning. Initiativerne har givet en vis optimisme. Men regeringens ambitionsniveau for boliger og andre ejendomme - nye og eksisterende - er blot et »fald i energiforbruget i 2020 på ca. to pct. i forhold til 2006.« Det skal suppleres med, hvad energiselskaberne kan inddrive af boligbesparelser, men er under alle omstændigheder et beskedent skridt mod at indhøste det store besparelsespotentiale.

Økonomisk incitament

Ifølge sagkyndige mangler der bl.a. et stærkere økonomisk incitament for boligejere til at starte energirenoveringer.

»På en række områder har der udviklet sig et svælg mellem, hvad der ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel er ønskeligt - og hvad der ud fra en privatøkonomisk synsvinkel er rentabelt. I de fleste tilfælde er energirenoveringer fortsat kun rentable, når de gennemføres som en del af den almindelige renoverings- og moderniseringsindsats,« anfører f.eks. brancheorganisationen Dansk Byggeri, der ligesom bl.a. Det Økologiske Råd anbefaler økonomiske støtteordninger.

»Man kan ofte høre klima- og energiministeren udtale, at energibesparelser er den allerbedste form for CO2-reduktion. Alligevel har regeringen et dogme om at energibesparelser ikke må støttes, men kun skal gennemføres, hvis de er snævert privatøkonomisk rentable, hvorimod produktionen af vedvarende energi støttes i form af garanterede mindstepriser,« siger rådets formand, Chr. Ege Jørgensen.

Konsulentfirmaet EA Energianalyse påpeger i en undersøgelse af andre landes praksis, at man i Tyskland, Canada og Storbritannien har forskellige ordninger med lån til lavere renter til energirenovering, mens Østrig og Finland har regulære tilskudsordninger. I Storbritannien har energi- og klimaminister Ed Miliband i denne uge præsenteret en storstilet strategi for energirenovering af boliger, som bl.a. skal sikre finansieringen (se faktaboks, red.).

De danske realkreditinstitutter tilbyder ikke lavere forrentede renoveringslån, da de uden statsstøtte selv ville skulle finansiere den reducerede rente. Den eneste finansvirksomhed med såkaldte ‘klimalån’ med nedsat rente er den lille Merkur Andelskasse.

»Vi giver en smule lavere rente på lån til miljøtiltag som f.eks. energiruder, isolering og solvarme, men det er ikke nok til at få tingene til at ske,« siger administrerende direktør Lars Pehrson.

Branchen efterlyser klare signaler fra politikerne om, hvad borgerne skal gøre, siger han og sammenligner med det obligatoriske bilsyn.

»Biler skal synes med jævne mellemrum og i den forbindelse leve op til bestemte miljøkrav. Når det derimod gælder eksisterende huse, må folk selv om det, uanset at huse via deres energiforbrug belaster det fælles luftmiljø, nøjagtig som bilerne. Man kunne f.eks. pålægge husene en energimæssig opgradering til en bestemt standard i forbindelse med ejerskifte. Det er en måde at sikre, at husets energimæssige tilstand påvirker prisen,« mener Lars Pehrson. Et sådant pålæg er at bruge stokken over for boligejerne. Alternativet er en gulerod i form af tilskud. Dvs. penge op af lommen for staten. Kim Wittchen fra SBi mener, at »der er brug for en blanding af stok og gulerod.« I regeringen er hverken påbud til borgerne eller brug af offentlige midler populære. Og netop nu er budskabet på de indre linjer at holde igen med alle initiativer indtil slutningen af året, hvor regeringen dels skal i valgkamp, dels skal give sit bud på udfordringen til september fra Klimakommissionen om Danmarks udstigning af den fossile æra.