Der skal skabes bedre sammenhæng i dansk socialpolitik ved, at staten skal dele udgifterne med kommunerne på det sociale område. Det skaber systemfejl, at kommunerne skal træffe sociale beslutninger ud fra økonomiske overvejelser, mener socialordfører for Socialdemokraterne Mette Frederiksen.
»Når kommunerne står alene med udgifterne, så betyder det, at de træffer beslutninger for en familie ud fra den økonomiske situation i kommunen. Det er hundedyrt at anbringe børn i Danmark, og derfor sker det, at der er børn med et behov for anbringelse, der ikke bliver anbragt, hvis kommunen ikke har råd. En kommune kan åbenbart også finde på at betale en familie for at flytte, fordi det er billigere end at fjerne børnene - som vi så det med familien fra Brønderslev. Vi skal minimere de systemfejl ved, at staten skal dele udgifterne med kommunerne,« siger Mette Frederiksen.
Samtidig vil socialordføreren skabe en bedre overlevering fra kommune til kommune:
»Når familierne flytter fra kommune til kommune, så skal vi have etableret en tidsfrist for, hvornår den nye kommune skal tage fat i sagen - og det skal helst være lige med det samme,« forklarer hun.
- Nu har socialministeren bedt om en undersøgelse af forløbet med familien fra Brønderslev. Kunne det ikke være en idé at vente på den, inden man laver en masse stramninger og nye tiltag?
»Jeg har set den redegørelse, hun allerede har fået, og jeg mener sagtens, at man kan drage den konklusion, at der er sket fejl her. Og man kan også tydeligt se, hvor fejlene er sket henne. Men jeg kommer ikke kun med forslagene ud fra denne ene sag. Jeg har som socialordfører været tilskuer til mange lignende sager, så det er på ingen måder forhastet. De er baseret på velkendte problemstillinger, som den tidligere socialminister, Karen Ellemann, heller ikke synes, der var grundlag for at gøre noget ved,« siger Mette Frederiksen.
- Når kommunerne tilsyneladende ikke følger de regler, der allerede er på området, hvad nytter det så at lave flere regler? Er det ikke andre midler, der skal i brug?
»Selvfølgelig skal der også tales om det her i kommunalt regi, men de nuværende regler er forkerte, så det handler ikke om, om de bliver fulgt eller ej. Det handler om at skabe bedre sammenhæng i dansk socialpolitik. Regeringen kan ikke se, at det er et stort problem, at kommunerne ikke har noget incitament til at træffe de rigtige beslutninger. Vi er dybt uenige med regeringen om, hvordan man skal gribe det her an.«
- Ministeren mener, at problemstillingerne vil blive løst med den nye socialreform, Barnets Reform. Burde du ikke se tiden an?
»Nu har jeg jo været med til at forhandle Barnets Reform til forskel for den nye socialminister, og jeg kan sige: Nej, problemerne bliver ikke løst med den reform,« siger hun og slutter:
» Der er nok en temperamentsforskel på mig og ministeren, hvor hun synes, det er tilstrækkeligt med redegørelser og undersøgelser, mens jeg mener, at det er nødvendigt med en stærkere sociallovgivning i Danmark. Vi har simpelthen ikke råd til at vente længere.«
Kommentarer
Er denne Brønderselv-sag ikke nærmere en konsekvens af Løkke Rasmussens og DFs Strukturreform?
Tidligere var det en opgave for de gamle amter og kommunen i fællesskab. Dvs . kommunen bar ikke det fulde økonomiske ansvar og en tung familie som Brønderslev familien vægter ikke så tungt på det kommunale budget. Ligeledes havde de gamle amter steder – pleje familier eller institutioner med et uddannet personale til at tage hånd om de enkelte børn, der blev fjernet fra hjemmet.
Hvorfor ikke lave en fælleskasse hvor kommunerne betaler hver sin andel og de kommuner der har behov kan søge om hjælp til udsatte tunge familier, så familien kan få den bedste hjælp uden at kommunen skal se på sin økonomi om der er råd til denne hjælp/anbringelse.
Efter kommunalreformen skulle kommunerne være blevet mere robuste rent økonomisk. og administrativt.
I en privat virksomhed kommer man da meget ofte ud for, at virkelighedens verden og de oprindelige budget forudsætninger ikke svarer til hinanden på alle punkter.
Det klarer man bl a ved at skære lidt i de budgettposter, som ikke er “vitale” o s v.
Det undrer mig, at en kommune ikke kan klare et par uforudsete sociale sager - så snært kan den samlede økonomi for kommunen da ikke være ?
Iøvrigt skal sådanne sager ikke forekomme, så hvis der er “systemfejl” ( og ikke bevidste snyderier) så få dem rettet.
Robert Kroll
Du har ret tanken med Strukturreformen var at gøre kommunerne større og mere robuste. Men midlerne fulgte ikke med til de store opgaver som kommunerne fik overdraget fra de gamle amter. De fælles amtlige institutioner blev overdraget til den kommune hvor institutionen var . Herefter skulle denne kommune tage penge for brugen af de øvrige kommuner der benyttede institutionen. Efter Strukturreformen har mange af kommunerne taget deres egne borger hjem til behandling i hjemkommunen, da dette var billiger for en enkelte kommune. På den måde nedbrød Strukturreformen megen viden og fælles behandling af vore svagest borger.
Løkke Rasmussen solgte sin reform på, at den blev udgiftneutral, da de store kommuner ville få så mange stordrift fordele at det kunne betale ændringerne ved Strukturreformen. Sådan gik det desværre ikke og derfor kan jeg ikke se Løkke Rasmussens og Hjort Frederiksens snak om nulvækst i det offentlige som andet end rene nedskæringer.
Vi vil ha’ og vi vil ha’ … De har bare ikke været dygtige nok, hverken på Lolland eller oppe i Vildmosen. Prøv dog at tage ved lære af kommunerne nord for København; her forstår de at få borgerne til at komme i arbejde og blive sundere, så de ikke koster så meget! Der er blot nogle enkle strukturelle, logistiske og driftsøkonomiske udfordringer, der skal løses!
(anonym iagttager nær regeringen)
At fjerne 10 børn i (lad os sige i i gennemsnit 10 år) koster en kommune 60-70 mil. kr. (600.000 pr. barn om året).
For en lille kommune som Brønderslev, så er det mange penge. Man undersøger ikke sagen til bunds, fordi man frygter at finde noget man ikke vil bryde sig om og er tvunget til at reagere på. Man holder sig i forsættelig god tro.
Og tro mig. Den socialrådgiver i kommunen, der udløser en regning på 60-70 mil. kr. på grund af sin virkelyst, kan godt skyde en hvid pind efter enhver drøm for forfremmelse
Det er heller ikke sket tidligere, at en borgmester er blevet genvalgt på, at 60-70 mil. på tvangsanbringelser. Til gengæld er der mange borgmestre der er blevet genvalgt på nye kulturhuse og idrætshaller.
Denne kommentar er anbefalet af:
Der er ingen fejl, det hele fungerer efter hensigten, og det er dér problemet ligger
Strukturreformen skulle ikke gøre kommunerne mere robuste. Det var blot en mærkat, man klistrede på den. Den var og blev et anslag mod nærdemokratiet, og et skridt i retningen af den kontrolstat, som neo-liberalisterne drømmer om. Stram kontrol med og nedskæringer på de sociale udgifter. Skattelettelser og købe-tilbud til de velstående.
Hvis der blot havde stået ‘burka’ i en eneste sætning i denne væsentlige artikel ville antallet af kommentarer = folkelig interesse have eksploderet.
Sagens kerne er økonomi. Kommunerne skal ikke længere planlægge eller prioritere, Robert Kroll. De skal vælge mellem vejsalt, syge ældre, busforbindelser og udsatte børn. Og det sker på skift.
Systemfejlene kan kun udbedres med penge, for vi skal ikke regne med, at vi får nogen til at tage sig af fjernede børn uden betaling. Så - langt hen ad vejen har Mette Frederiksen ret.
Det fuldstændig skræmmende er, at vi her i landet - i vores tid - i fællesskab ikke reagerer anderledes på disse ting, end den menige tysker i Dachau reagerede på arbejdslejren i udkanten af byen.
Denne ligegyldighed næres af den oppiskede stemning over satiretegninger, tørklæder osv.
Robert Kroll: “.. så snært kan den samlede økonomi for kommunen da ikke være..” VÅGN OP! Det er værre end du tror. Meget værre.