Afsløringer fører til bedre arbejdsmiljø

»En tryghedsskabende foranstaltning for medarbejderne.« Det kalder Carlsbergs bestyrelsesformand, Povl Krogsgaard-Larsen, den whistleblower-ordning, som Carlsberg overvejer at indføre for virksomhedens ansatte.

Whisterblower-ordningen betyder, at medarbejdere anonymt kan anmelde virksomheden eller kollegaer for svindel eller andre ulov- lige foretagender til en uafhængig whistleblower-komité. Krogsgaard-Larsen regner ikke med, at ordningen fører til et mere usikkert arbejdsmiljø. Selv om »der bestemt ikke er mistænkeligheder om uregelmæssigheder i Carlsberg nu«, vil ordningen ikke få de ansatte til at føle sig mere overvåget eller mistænkeliggjort; tværtimod, fortæller Carlsbergs bestyrelsesformand:

»Hele overvågningsrollen tror jeg ikke, kommer til at spille en større rolle.«

Grundløse anmeldelser

Selv forventer Povl Krogs-gaard-Larsen, at »når et system bliver sat op, og der kommer nogle anmeldelser af ting, som medarbejderne føler er uheldige, så tror jeg langt hovedparten af anmeldelserne vil vise sig at være grundløse.«

De mange »grundløse« anmeldelser vil dog ikke gøre arbejdsmiljøet mindre tillidsfuldt, mener bestyrelsesformanden:

»Tilliden til - og blandt - ansatte i Carlsberg er allerede høj, og denne whistleblower-ordning vil fungere som en ekstra sikring af, at der ikke sker uheldige ting,« siger han.

At whistleblowing kan få konsekvenser, blev tydeligt hos medicinalkoncernen Lundbeck, hvor tre medarbejdere blev fyret og senere politianmeldt efter en anonym whistleblower videregav informationer om, at de tre fiflede med beløb på fakturaer.

Strafbare handlinger

Whistleblower-ordningen kan bruges ved mistanke om alvorlig økonomisk kriminalitet, herunder bestikkelse, bedrageri, dokumentfalsk og lignende.

Efter Datatilsynets opfattelse kan der også ske indberetning ved tilfælde af miljøforurening, alvorlige brud på arbejdssikkerheden samt alvorlige forhold, der retter sig mod en ansat, eksempelvis vold eller seksuelle overgreb.

Mindre alvorlige forseelser kan ikke indberettes. Eksempelvis tilfælde af mobning, samarbejdsvanskeligheder, inkompetence, fravær, overtrædelse af retningslinjer for for eksempel påklædning, rygning eller alkohol, brug af internet og lignende, skriver Datatilsynet på deres hjemmeside.

Beskyttelse mod fejl

»Det står direkte i revisionsprotokollerne, at revisorerne ikke kan fange bevidste sløringer i regnskabet,« siger Krogsgaard-Larsen og fortsætter: »Derfor er whistlebloweren en rigtig god ordning, hvor man tidligt i forløbet kan fange eksempelvis ‘bevidste finansielle fejl’ i bogføringen og papirgangen i selskabet.«

»Det er ikke fordi, vi føler, vi er specielt udsatte i Carlsberg, men vi ved bare, at går det galt, så kan det jo komme til at gå rigtig galt, hvis man ikke får fat i tingene i tide,« siger bestyrelsesformanden.

»Langt, langt de fleste af Carlsbergs medarbejdere ønsker et selskab, der ikke er udsat for kriminelle handlinger, det er jeg sikker på. Det her er altså medarbejdernes mulighed for at beskytte virksomheden så godt som muligt,« forklarer han.

Fuld anonymitet

Carlsberg overvejer for tiden, om de skal indføre ordningen. Men det er en »længere proces«, hvor man skal udarbejde en ansøgning til Datatilsynet, som skal give tilladelse, før ordningen må træde i kraft.

Den 68-årige Povl Krogsgaard-Larsens personlige forventning er, at Carlsberg i udgangen af 2010 har indført den »tryghedsskabende« ordning.

En af de ting, som Carlsberg arbejder på, er, ifølge Krogsgaard-Larsen, at anmelderen skal sikres fuld anonymitet, hvis personen ønsker dette. Før det er sikret, vil Carlsberg ikke indføre systemet.