Kina gør det, der gavner Kina

BEIJING - Kina er ikke samarbejdsvillig og opfører sig stadig mere aggressivt i takt med sin voksende økonomiske magt. Det har ofte været kritikken fra stemmer i Vesten inden for de sidste måneder, hvor Kinas udenrigspolitik i stadig højere grad udlægges som provokerende og destabiliserende.

Men Kina afviser nu kritikken. Udenrigsminister Yang Jiechi siger, at den kinesiske regering blot beskytter Kinas interesser og værdighed, hvilket er »meget anderledes end at være aggressiv«:

»Det kinesiske diplomatis fornemmeste opgave er at beskytte nationens suverænitet, sikkerhed og ret til udvikling, såvel som promoveringen af verdensfred og udvikling,« sagde udenrigsministeren på en pressekonference i forbindelse med det årlige møde for landets lovgivende forsamling, Den Nationale Folkekongres.

Kina er blevet beskyldt for at blokere for en ambitiøs klimaaftale i København, for at bedrive moderne kolonialisme i Afrika, for aggressiv opførsel over for Washington og for at modarbejde hårdere internationale sanktioner mod Iran.

Kerneinteresser

Men i Folkets Store Hal, hvor kongressens delegerede mødes, finder kritikken ingen genklang.

Her anklages de vestlige lande for ikke at påtage sig deres historiske ansvar for CO2-udledning, og Kinas investeringer i Afrika roses for at skabe håb. Og her satses på fortsatte diplomatiske forhandlinger, og ikke sanktioner, for at håndtere Irans atomprogram.

Yang Jiechi mener samtidig, at det er USA, der har ansvaret for de sidste ugers sammenstød mellem Beijing og Washington - efter amerikansk våbensalg til Taiwan, kritik af kinesisk internetcensur og præsident Barack Obamas møde med Dalai Lama. Beijing har reageret ved at aflyse militært samarbejde med USA og truer med sanktioner mod amerikanske firmaer, som er involveret i våbensalg. Yang Jiechi siger, at Kina ikke kan acceptere, at Washington har forsøgt at underminere en af Kinas kerneinteresser, nemlig landets territoriale integritet, ved at tage imod Dalai Lama. Og udenrigsministeren mener, at de udenlandske kritikere, der anser Beijing for at opføre sig »skrappere og skrappere«, specielt over for USA, ikke anerkender, at det er naturligt for en regering at beskytte sit lands interesser.

»Hvordan kan det være et udtryk for aggressivitet, når Kina beskytter sine kerneinteresser og værdighed?« spurgte ministeren.

Fredag gjorde Kinas premierminister, Wen Jiabao, det klart i sin åbningstale til kongressen, hvad der, ud over den territoriale integritet, er Kinas primære kerneinteresse: Økonomisk udvikling.

Det er i ønsket om økonomisk vækst, at motivationen bag Kinas udenrigspolitik skal findes, og ikke i omverdenens forventninger til Kina. Ifølge udenrigsminister Yang er det nødvendigt, at omverdenen lægger sin konventionelle mentalitet og ideologi på hylden for at forstå Kinas »unikhed og nationale forhold« bedre:

»Jeg kan lide oliemalerier såvel som kinesisk blækmaleri, men hvis folk gør brug af standarden for oliemalerier til at vurdere blækmalerier, så vil der uvægerligt opstå fejl,« sagde han.

Image er ikke alt

Shi Yinhong, professor i internationale relationer fra Folkets Universitet, udtrykker netop, at omverdenen analyserer Kinas opførsel uden at tage hensyn til de behov, der danner grundfarverne i den kinesiske udenrigspolitik. Når Kina ikke ville acceptere en juridisk bindende klimaaftale i København, var det ikke blot for at spille med musklerne, men af frygt for, at det kunne spænde ben for landets økonomiske udvikling, siger han. Og når Kina ikke som vestlige lande vil være med til sanktioner over for Iran, er det et udtryk for både Beijings aversion over for udenlandsk indblanding i landes interne anliggender og behovet for at beskytte Kinas store olieinteresser i landet.

»Kina vil som enhver anden nation gerne have et positivt image, men hvis omkostningerne er for høje og kan skade Kinas egen befolkning, så er det ikke det værd,« siger Shi Yinhong.

Han finder samtidig, at det er stadig mere uinteressant for den kinesiske regering at tage hensyn til den kritiske opinion i Vesten:

»Lige meget, hvad vi gør, så vil der altid være folk i Vesten, som kritiserer Kina. Mange vesterlændinge er partiske, og selv om de måske tror, at deres krav til Kina er acceptable, så er de det ofte alligevel ikke, da de ikke tager Kinas forhold og politiske situation i betragtning.«

Forsonende?

Det kunne dog udlægges som et forsøg på et forsonende budskab til en bekymret omverden, da Kina i sidste uge i forbindelse med folkekongressen annoncerede en overraskende lav stigning for landets militærbudget. De sidste år har regeringen hvert år investeret omkring 15 procent mere i militæret, men i år er stigningen mere moderat med 7,5 procent - den laveste forøgelse i mere end 20 år. Specielt Kinas asiatiske naboer og USA har set med nervøsitet på Beijings voksende militærbudget, og hvad det kan betyde for landets udenrigspolitiske ambitioner.

»Kina er opsat på fred,« erklærede talsmanden for folkekongressen, Li Zhaoxing, da han afslørede det nye budget: »Kinas militærs styrkes eneste formål er at beskytte Kinas suverænitet og territoriale integritet.«

Men Kina anklages ofte for at underdrive sit militærbudget. USA’s forsvarsministerium påstår, at Kinas militærudgifter er mindst dobbelt så store som det officielle tal angiver. Der er usikkerhed om det faktiske tal, men det er der til gengæld ikke om, at den lavere procentforøgelse i år har en politisk signalværdi.

»Faldet viser, at Kina ikke vil ses som en aggressiv militærmagt,« som Ni Lexiong, en militæranalytiker fra Shanghai Universitet, siger det til nyhedsbureauet AP.