Opslag til denne artikel

Emneord:forfattere , journalistik, ungdom
Personer:Ernest Hemingway, Noel Coward, Reimer Bo

Det var Noel Coward, der skrev sangen om hende den der ‘Poor Little Rich Girl’. Det er den, hvor andet vers går sådan her: »In lives of leisure/ The craze for pleasure/ Steadily grows;/ Cocktails and laughter/ But what comes after?/ Nobody knows!«

Som én, der i sin grønne ungdom ikke blot kurtiserede, men også forelskede sig i - og endte med at bo sammen med - netop sådan et pigebarn, har sangen en ganske særlig resonans. Det har så også den måske apokryfe, men ikke desto mindre humoristiske ordveksling, som måske/måske ikke fandt sted mellem de to store amerikanske forfattere, F. Scott Fitzgerald og Ernest Hemingway. Den førstnævnte - som bekendt en uforbederlig snob - siger henkastet: »De rige er ikke som os andre.«

Hvortil Hemingway tørt replicerer: »Nej, det er rigtigt. De har flere penge.«

Til hverdag skænker jeg nu ikke den nydende klasse mange tanker, dertil har jeg for travlt med hvad der populært kaldes dagen og vejen. Men i disse Rigmor Zobel-tider vender jeg ind i mellem tankerne i retning af denne altid underholdende minoritet. Der er så meget, der melder sig. Begrebet lighed for loven, f.eks. Uden at tage stilling til hvorvidt hun er skyldig eller ej - for selvfølgelig hænger Zobel i tide og utide ud med navngivne rockere for hyggens skyld - har efterspillet været uhyre anskueliggørende, ikke mindst hendes ‘stjerne-for-en-aften’-optræden hos Reimer Bo, der gjorde alt hvad han kunne for at bevise, at kritisk journalistik, det bruger vi heller ikke her. Det viser sig nemlig, at politiet ikke var søde ved hende. Og det har både hun og hendes advokat tænkt sig at gøre noget ved. Så kan den flok ubehøvlede proletarer med politiskilte lære det, kan de!

Temmelig grove betjente

Jeg kom til at tænke på en vens datter, der som en direkte følge af den småborgerlige regerings hysteriske, grænsende til det parodiske lov-og-orden-tosseri blev knaldet med mindre en et gram hash på sig. Og som alle ved, er det begyndelsen til ikke blot et stejlt skråplan, men en dybt kriminel løbebane. Fra min ven ved jeg, at ud over at denne latterlige petitesse nu skal plette hendes fucking straffeattest, så var politiet bestemt heller ikke det mindste søde ved hans datter. Tværtimod var de pågældende betjente faktisk temmelig grove. Som de jo har fået carte blanche til at være under en regering, hvis primære vælgergrundlag synes at bygge på gemen grundangst. For især mindretal, men også de der hashrygere, der vælter rundt på gader og torve og spreder død og ødelæggelse. Må vi så bede om nogle helt almindelige stangbacardi teenagere. Det er snak, man kan forstå.

Men måske Zobel og hendes advokat kan slå sig sammen med alle dem, politiet ikke har talt pænt til på det seneste. De bliver sgu mange. Så kan Reimer Bo agere mikrofonholder. Det bliver festligt.

Denne artikel er anbefalet af: