Produktiviteten falder (måske) slet ikke

Hvis Danmark skal blive rigere, bliver vi nødt til at skabe mere værdi ved at arbejde. Den mindre behagelige måde at gøre dét på er at arbejde mere. Den lidt mere behagelige er at få mere ud af den indsats, man nu engang yder - altså at øge produktiviteten.

Derfor er mange ret optagede af produktivitet. Regeringen for eksempel. Og AE-rådet, OECD, De Økonomiske Råd, find selv på flere. Og derfor er der voksende bekymring over, at produktiviteten de seneste 10-15 år ikke er vokset nær så meget, som den plejer: Førhen blev danskerne et par procent mere produktive om året - nu bliver vi kun omkring en halv procent mere produktive - ja, faktisk faldt produktiviteten direkte i kriseårene 2008 og 2009. Regeringen har på den baggrund gjort det til et hovedmål i sin 2020-plan at øge produktiviteten.

Men, konkluderer en ny undersøgelse, man behøver slet ikke gå i panik. For ser man på udviklingen i et læn-gere perspektiv, svinger produktiviteten så meget, at de ikke er grund til at tolke de aktuelle udsving som et decideret produktivitetskollaps.

»Når man ser på væksten i bruttonationalprodukt pr. indbygger, pr. person i arbejdsstyrken eller pr. beskæftiget, så er de udsving, vi ser, ikke historisk usædvanlige,« siger Carl-Johan Dahl-gaard, økonomiprofessor ved Københavns Universitet og sammen med professor Henrik Hansen manden bag undersøgelsen.

Pr. mand eller time?

Professorernes konklusion møder imidlertid skarp kritik fra AE-rådet, der tidligere har advaret om lav produktivitet og ligefrem efterlyst en ‘produktivitetskommission’:

»De to professorer ser på en mere primitiv opgørelse af produktivitet, og derfor er deres konklusion blevet derefter,« siger cheføkonom Martin Madsen. Normalt regner man nemlig produktivitet pr. arbejdstime, og ikke pr. indbygger, pr. beskæftiget eller pr. person i arbejdsstyrken, påpeger han. Og så er der grund til bekymring:

»Danmark er de seneste ti år faldet ned af velstandsranglisten, og det skyldes produktiviteten alene. Hvis man negligerer det problem, risikerer man også at negligere, at færre unge får en uddannelse - og er der én ting, der er vigtig for fremgang og velstand, så er det uddannelse,« siger Martin Madsen.

Carl-Johan Dahlgaard påpeger, at det er notorisk svært at optælle arbejdstimer, og dermed også at udregne timeproduktivitet nøjagtigt. Samtidig medgiver han dog, at der tilsyneladende sket et fald i timeproduktiviteten:

»Men den starter helt tilbage i 1960,« siger han. Derfor advarer han mod at formulere politiske tiltag på baggrund af analyser som dem, eksempelvis Økonomi- og Erhvervsministeriet og AE-rådet udsendte sidste år, hvor man fandt dalende produktivitetsvækst over en 10- eller 15-årig periode.

»Hvis produktivitetsfaldet er startet langt tidligere, er det ændringer i politik eller livsformer, der ligger 30 år tilbage i tiden, man skal interessere sig for, og ikke ændringer fra midt i 90’erne« siger professoren.