Om en måneds tid løfter beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) sløret for, hvordan hun og resten af regeringen har tænkt sig at bekæmpe den støt stigende langtidsledighed i Danmark. Men allerede nu møder et af forslagene fra regeringens arbejdsprogram ‘Danmark 2020’ modstand hele vejen rundt i folketingssalen. Hverken oppositionen eller Dansk Folkeparti kan se fornuften i at indføre månedlige samtaler mellem langtidsledige og jobcentrene, sådan som regeringen lægger op til. I dag skal jobcentrene kalde langtidsledige til samtale minimum hver tredje måned.
»Vi har ikke brug for et nyt samtalecirkus. Samtaler for samtalernes skyld er ganske enkelt spild af tid. Hvis ikke de langtidsledige får mulighed for at tage en videreuddannelse og komme i virksomhedspraktik eller få et reelt job, holder det ikke,« lyder kritikken fra Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Torben Hansen.
Han afviser ikke, at flere samtaler i visse tilfælde kan få den langtidsledige hurtigere i job.
»Men der skal penge på bordet. Ellers bliver det bare flere samtalefabrikker,« siger Torben Hansen.
Heller ikke regeringens støtteparti kan se den store fidus i forslaget.
Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører i Dansk Folkeparti, tvivler på, at de langtidsledige får noget som helst ud af samtalerne.
»Forslaget er ikke noget, jeg umiddelbart vil sige ja til. Men vi vil da snakke med regeringen om det. For mig er det afgørende spørgsmål, om samtalerne står mål med ressourcerne og det, vi får ud af dem,« siger han.
På linje med Socialdemokraterne mener Dansk Folkeparti, at mulighederne for at komme i erhvervspraktik eller få et arbejde er vigtigere end selve samtalerne.
Men med en dybfrossen dansk økonomi er der lange udsigter til nye job i virksomhederne. På godt et år er langtidsledigheden herhjemme steget med cirka 12.000 helårspersoner. I oktober måned var der på landsplan 35.000 langtidsledige, når der tages højde for sæsonudsving, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Bent Bøgsted erkender da også, at jobbene ikke længere hænger på træerne.
»Især i udkantsområderne som Nordjylland, hvor jeg kommer fra, er det blevet meget sværere at finde noget at lave,« siger DF-ordføreren.
Omskoling
Skal køen af arbejdsløse langtidsledige gøres mindre, bør regeringen derfor satse på at omskole ledig arbejdskraft til den offentlige sektor, vurderer Enhedslistens Line Barfod.
»Kommunerne skal have penge til at ansætte flere folk. Vi mangler jo hænder i børnehaverne, ældreplejen, sundhedsvæsenet og til klimarenoveringer. Der er masser af steder, vi kunne bruge disse folk,« siger hun.
Line Barfod peger også på revalidering som en måde at knække arbejdsløshedskurven på.
En undersøgelse fra LO fra sidste år viste således, at uddannelse via revalidering fordobler de lediges chancer for at komme i job. Kigger man på de tørre tal fra Danmarks Statistik, ser det dog ikke ud som om, regeringen har planer om at kaste flere penge efter ordningen: Siden 2000 er antallet af danskere på revalidering næsten blevet halveret fra 41.000 personer i 2000 til 22.000 personer i 2008.
De Konservatives arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle ønskede ikke at kommentere regeringens forslag.
Kommentarer
Det er en STRAFFE foranstaltning og ikke noget andet, det er FATTIGGÅRDS politik fra 1800 tallet og intet andet.
Vi MÅ ikke svigte de mennesker! Vi MÅ ikke sætte dem uden for fællesskabet! Når de får arbejde, holder de op med at drikke og stifter familie. Helt ærligt, har vi råd til at lade være?
(patetisk ironi)
Lige for at være lidt pedantisk: er i holdt op med at korrekturlæse jeres overskrifter? Skepsis staves s-k-e-p-s-i-s.
Troede at speksis var et nyt street-ord på borgen. :-)
Jeg forstår slet ikke man ikke kalder de lagtidsledige ved rette ord, nemlig de dovne, derfor skal de under opsyn.
Alle kan jo se hvordan folk staks under påskud fra finanskrise mm, straks bliver dovne.
Jeg forstår slet ikke at Inger Støjberg ikke bruger Grundlovens paragraf 29 stk. 2 ” understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.”
Per, de behøves ikke at bruge den paragraf, når man bliver frataget sin hjælp, hgar man ikke råd til at leve, og for at modtage hjælp, skal du have en adresse, og når du ingen adresse har kan du heller ikke modtage et valgkort. Når du er ude, er du helt ude.
De fratager gang på gang folk deres hjælp, og så kommer politiet og henter møblerne, som du ikke har råd til at få opmagasineret når du bliver smidt ud.
Så alle værdier ryger i hænderne på staten, de bliver solgt på aktion gennem politiet.
Der er penge i de fattige, som der er i krig. Når du har erobret deres sjæl, så stjæler du værdierne og sælger dem.
Min søn mistede for over 30.000 indbo ved en udsmidning. Da han spurgte til dem, var svaret at dem kunne han godt opgive de var solgt på aktion.
De dækkede ikke hans udgifter, men blev blot puttet i lommen på staten.
Husk enten er du med eller bare så rigtig langt ude, at du ikke kan komme tilbage.
Hil dig du skønne debile land.