Papirbunkerne hober sig op på skrivebordene rundt omkring på landets jobcentre. Men får regeringen sin vilje, kan det blive endnu værre fremover, lyder vurderingen fra fagfolk. I den nye køreplan ‘Danmark 2020’ lægges der nemlig op til, at jobcentrene fremover skal holde en månedlig samtale med langtidsledige mod den nuværende lov, der kræver en samtale hver tredje måned.
»Det er et absurd forslag. Der er intet sagligt belæg for at tro, at flere samtaler mellem sagsbehandleren og den langtidsledige får personen hurtigere i arbejde,« lyder den kontante udmelding fra Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening. Hun kalder forslaget »spild af tid« og vurderer, at det blot vil føre til endnu mere bureaukratisering »stik i mod målsætningen i regeringens 2020-plan om, at vi skal ‘væk med bøvlet’«. Allerede i dag går otte ud af ti af en socialrådgivers arbejdstimer med administrativt arbejde, viser tal fra Dansk Socialrådgiverforening.
Ingen effekt
Kritikken er ikke grebet ud af den blå luft. En evaluering af beskæftigelsesforsøget ‘Alle i gang’, der blev sat i søen i 2008 af daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), viser, at flere samtaler med jobcentrene generelt ikke får langtidsledige hurtigere i arbejde. I forsøget udvalgte Arbejdsmarkedsstyrelsen langtidsledige fra otte jobcentre, og forsøgspersonerne holdt ugentlige samtaler med jobcentrene i 26 uger. Konklusionen i evalueringen er klar:
»Samlet set bidrager indsatsen ikke til en øget grad af selvforsørgelse i deltagergruppen.«
Bliver på bordet
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) noterer sig kritikken.
»Det er rigtigt, at ‘Alle i gang’-forsøget både viste gode og dårlige ting. Og det skal vi selvfølgelig lære af. Men jeg bakker selvfølgelig op om regeringens arbejdsprogrammer,« siger hun.
Dermed bliver forslaget på bordet indtil videre.
Hos Dansk Socialrådgiverforening hersker der dog ingen tvivl om, at idéen bør arkiveres lodret.
»I bedste fald kommer de langtidsledige til at se deres sagsbehandlere tre gange så hyppigt. Men resultatet vil nok nærmere blive, at mange bliver trukket i kontanthjælpen på grund af initiativet. Simpelthen fordi de ikke kan overskue endnu flere møder med myndighederne og derfor ikke overholder mødepligten,« vurderer Bettina Post.
»Langtidsledige har ofte svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Typisk fordi de mangler relevante erhvervskompetencer, er dårlige til at tilegne sig nye kompetencer og mangler sociale kompetencer på grund af misbrug, kriminalitet eller andre barrierer.«
Økonomiprofessor Michael Svarer fra Århus Universitet, der står bag evalueringen af regeringens ‘Alle i gang’-forsøg, mener, det er afgørende at skelne mellem de forskellige grupper af langtidsledige, før regeringen begynder at kræve månedlige samtaler for alle langtidsledige.
»Flere samtaler kan være en god idé, fordi der i øjeblikket på grund af den økonomiske krise kommer mange nye langtidsledige, der ikke tilhører den svageste del af de langtidsledige. Den gruppe bør kunne hjælpes relativt hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Men det er samtidig vigtigt, at man ikke bare bruger samtalerne til at langtidsparkere svage gruppe af ledige i aktivering,« siger Michael Svarer.
Den vurdering er lektor Jan Bjerregaard fra Den Sociale Højskole i København enig i.
Men ifølge ham giver tiltaget kun mening, hvis der følger en ekstra pose penge med til jobcentrene.
»Området er i forvejen meget domineret af kontrol og budgetmæssig styring, og jeg mener faktisk ikke, at det kan lade sig gøre inden for de nuværende økonomiske rammer. Hvis jobcentrene skal til at visitere langtidsledige hvert måned, bliver arbejdsvilkårene i centrene ganske uudholdelige, med mindre der tilføres flere penge.«
Inger Støjberg vil ikke love at sende flere penge i den retning.
»Men alle forslag indgår i det kommende arbejde omkring langtidsledigheden,« siger beskæftigelsesministeren.
Lokalt samarbejde vigtigt
Kroner og ører alene løser dog ikke problemerne, understreger Jan Bjerregaard. Der skal også andre tiltag på banen, hvis de svageste langtidsledige skal have en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet.
»Vi har set flere eksempler på, at et intensiveret samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og jobcentret får flere i arbejde. Derfor skal erhvervslivet drages mere ind i planlægningsarbejdet. Private virksomheder er også forpligtet til at hjælpe med til at løse nogle af de her udfordringer,« siger Jan Bjerregaard. Han peger blandt andet på revalidering som et effektivt værktøj til at omskole og efteruddanne langtidsledige, så de bliver mere attraktive for erhvervslivet.
Beskæftigelsesministeren fremlægger i løbet af april et konkret udspil til bekæmpelsen af langtidsledigheden.
Siden starten af 2009 er langtidsledigheden steget med godt 12.000 helårspersoner
I oktober 2009 var der i alt 35.000 langtidsledige, når der tages højde for sæsonudsving, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Langtidsledige opgøres af Beskæftigelsesministeriet som ’bruttoledige, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 80 pct. af tiden det seneste år.’
Ifølge paragraf 17 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats fra 2008 mister den enkelte kommune statslig refusion, såfremt den ikke foretager en vurdering hver tredje måned af den lediges såkaldte beskæftigelsespotentiale i kontaktforløbet.
En opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at 68 af landets kommuner i fjerde kvartal sidste år ikke var i stand til at gennemføre 90 pct. af jobsamtalerne til tiden, som loven ellers kræver.
Som dokumentation skal jobcentrene i dag udfylde et skema – en såkaldt dialogguide – ved alle samtaler med langtidsledige.
1. august 2009 overtog kommunerne det fulde ansvar for landets jobcentre. Hidtil har centrene været delt op i en statslig og en kommunal del, hvor kommunerne kun har haft ansvaret for kontanthjælpsmodtagerne.
Langtidsledige skal efter en ledighedsperiode på 2,5 år fuldtidsaktiveres. Reglen blev vedtaget som et led i regeringens velfærdsaftale 2007
Kommentarer
Ja og når disse samtaler som regel foregår på den måde at man bliver indkaldt sammen med 40 andre, så skal det nok hjælpe! Men Venstre ved du hvor du har! De giver dig akkurat det modsatte af hvad de lover. De lovede mindre bureaukrati de giver dig mere! Totalt taltentløs, er det virkelig det Inger Støjberg hæver en milliongage for! Se nu at komme med nogle konstruktive planer der virker Inger, istedet for at sidde og fise den af!
Totalt spild af tid. Lad os nu få smidt Venstre ud af vagten så vi kan få noget seriøs politik!
Jeg sidder i en a-kasse med samme type samtaler fuldstændig tåbeligt at bruge så mange resorcer ikke mindst på alle de stærke som kan klare sig selv på arbejdsmarkedet, hvilket betyder at de svage bliver overset. Det der er problemet er at ministeren ikke har tillid til at vi som sagsbehandler selv kan sortere hvem der har behov for tidlig samtale og hvem der ikke har behov. hvad enten man er ansat i et jobcenter eller i en a-kasse.
»I bedste fald kommer de langtidsledige til at se deres sagsbehandlere tre gange så hyppigt. Men resultatet vil nok nærmere blive, at mange bliver trukket i kontanthjælpen på grund af initiativet. Simpelthen fordi de ikke kan overskue endnu flere møder med myndighederne og derfor ikke overholder mødepligten,« vurderer Bettina Post.
»Langtidsledige har ofte svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Typisk fordi de mangler relevante erhvervskompetencer, er dårlige til at tilegne sig nye kompetencer og mangler sociale kompetencer på grund af misbrug, kriminalitet eller andre barrierer.«
Hvad med at lukke de der jobcentre. De der skal møde der synes ikke de fungerer og de der arbejder indrømmer at de ikke nytter en dyt.
Naturligvis vil indførelsen af månedlige samtaler have en effekt på beskæftigelsen.
Nemlig i beskæftigelsen på jobcentrene, der bliver nødt til at ansætte flere sagsbehandlere.
Men nu fremgår det af artiklen at kommunerne ikke får tilført ekstra penge til disse nye grupper af ansatte. Hvem mon så skal fyres rundt om i kommunerne for at få pengene til at passe? Næppe det administrative personale bestående af djøffere og HKere.
Lærere, pædagoger og hjemmehjælpere står lige for - mon ikke de skal snakke med Pia Kjærsgaard før det kan indføres?
Nu findes der jo mangfoldige måde at afholde samtaler på og mon ikke jobcentrene også denne gang finder på noget der i teorien opfylder signalpolitikernes umættelige behov for at sende signaler? Tænk hvis de var lige så interesseret i at modtage dem.
Det er en STRAFFE foranstaltning og ikke noget andet, det er FATTIGGÅRDS politik fra 1800 tallet og intet andet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V): “Det er rigtigt, at ‘Alle i gang’-forsøget både viste gode og dårlige ting. Og det skal vi selvfølgelig lære af.”
Så langt så godt…
“Men jeg bakker selvfølgelig op om regeringens arbejdsprogrammer.” Dvs. “det skal vi så ikke alligevel”, altså lære af de empiriske fakta, og annullere indførelsen af en dokumenterbart bekostelig og nytteløs politik. Det er desværre Støjberg som man kender hende. Og i grunden højst, højst besynderligt at en liberal regering på den måde ønsker at spilde det offentliges ressourcer.
Hvis hun ikke offentligt bakkede op om regeringens arbejdsprogram ville hun dog næppe sidde længe som minister - men hun kan måske bringes til at prioritere det ‘lavt’.
9 kommentarer. Desværre ikke nogen høj ‘hit-rate’. Det mangler lidt burka-hysteri for at fænge i folket. Nuvel: Sagen er alvorlig. Den totalitære centralisme, som er en konsekvens af den topstyrede minimalstat, er ved at fremtvinge et lag af overbebyrdede zombie-furnktionærer, som uden mål og med ‘samtaler’ efter lalle-skabeloner og truer gud og hver mand med det gud og hver mand faktisk ønsker sig allermest: ARBEJDE, som der er alt for lidt af til at bruge som pressionmiddel.
Så sent som i går talte jeg med en kollega bag en af de mange skranker i skrankedanmark. Han fortalte, at mange nybagte førtidspensionister, som minimalstaten har skrottet, dukker op efter at have sundet sig, og spørger efter job.
Jep. Systemet virker med sin skræmmeeffekt. Men det skræmmer ikke folk i jobs, der ikke er. Det skræmmer folk fra vid og sans.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er ren symbol politik, og også et forsøg på at mistænkeliggøre arbejdsløse, som dovne der ikke gider arbejde.
Vi havde for kort tid siden den laveste arbejdsløshed i mere end 30 år. Arbejdsløsheden i begyndelsen af 2008 var vel så lav som den kan blive, omkring 0,4% så vidt jeg husker, og som er den arbejdsløshed der skyldes at folk skifter job mm. Den lave arbejdsløshed viste jo at alle tidligere arbejdsløse kom ud på arbejdsmarked.
Der kom også mange etniske dansker ud på arbejdsmarked, dem som havde stået sidst i køen, viste at de også gerne ville arbejde, hvis bare de fik lov.
Regeringen skulle hellere lave programmer der får dem der har været arbejdsløse længe, så det bliver mere attraktivt for en arbejdsgiver at vælge dem først til permanente stillinger.
OECD er lige kommet med en rapport over OECD reaktion på krisen. Der bla viser, at Danmark ikke gennemfører alle de tiltag, som andre OECD lande, til at mindske langtidsarbejdsløshed som andre OECD lande som bla job søgning og ”matching”.
Det her initiativ har ikke andet formål end at vise handlekraft for regeringen, men en handlekraft der ikke gør andet end nedværdiger folk som suspekte dovne. Et hvert fremmøde skal have et reelt indhold og perspektiv for forandring af den arbejdsløse situation.
Kontrolmani
Bureaukrati
Ydmygelse
…Støjberg i “Hjortens” fodspor!!
Der er dog forskel på vilkårene for de “Fyrede”,
..se f.eks. her:
www.politiken.dk/politik/article921489.ece
(…gud forbyde at politikere nyder egen medicin!!)
Det ender i vold.
Ikke fordi det er ønskværdigt, men fordi det er den sidste grænse man møder.
Undertegnede fik af en af sagsbehandler at vide under bordet i 1991, at tiderne som bekendt nu havde ændret sig, og at det offentlige/systemet nu satsede målrettet kun på at få dem i arbejde/gjort raske, det kunne betale sig at ofre ressourcer på.
Det var jo meget fornuftigt - men nu vil de have ALLE med; ingen må glemmes, ingen må overlades til fortvivlelse og udstødning. Alle kan gøre en forskel og blive gladere, så de holder op med at drikke og stifter familie (omtrentligt citat: Claus Hjort Frederiksen).
Det er hinsides straf, snarere forrykt ønsketænkning fra rigmands-ghettoerne, hvorfra over halvdelen af regeringen ser Verden.
Hvad ingen fatter er at de ikke er uddannet til at forstå den brede vifte af mennesker de får ind af døren.
Det er en gensidig frustration, som ved yderligere stramning kan gå helt galt.
Hvis regeringen ønsker at tragedier skal ske, som en målsætning om at igennem nedgørelse fremme opfattelsen af det er onde mennesker, så er målet indefor rækkevidde.
Der er altså ingen normale mennesker der kan holde til at indgå i en konversation, måned efter måned, hvor man ikke fatter hinanden.
Som sagt taber man i formynderi enorme summer, da mange af de mennesker kun ville havde været på gennemtræk. Det er at spænde ben for individets personlige liv.
Som et råd til de stakler der skal udsættes for her :
Hold på dig selv. Lav et mantra, og luk alle lyde ude. Stemmer, støj, betonens tristesse. Sig ja, ja, og ja, dog ikke amen. Tag dit liv og hold det tæt inden på maven, hold det der til du er hjemme.
Luk så stille op igen, og hils på dig selv igen.