Regeringens forslag om at lave et obligatorisk møde mellem sagsbehandler og jobsøgende hver eneste måned er tåbeligt. I dag skal den jobsøgende til møde hver tredje måned, og allerede dét resulterer - som Information tidligere har beskrevet - i et uhensigtsmæssigt bureaukrati, hvor sagsbehandlerne i praksis indkalder de arbejdsløse til hastige og ufrugtbare samtaler, som ikke har andet formål end at sikre, at det enkelte jobcenter overholder lovgivningen. Både eksperter og en undersøgelse lavet for regeringen selv, siger da også, at flere møder på jobcentret ikke har en positiv effekt i forhold til at få langtidsledige i arbejde. Så formålet med regeringens forslag må være at sende et signal om, at der skal strammes op. Man vil virke handlekraftig over for de mange nye arbejdsløse, som krisen producerer.

Det giver da også fin mening, at sagsbehandleren mødes ofte med en ung og veluddannet mand, der netop er blevet arbejdsløs, og som har brug for hurtig støtte og vejledning til at komme i gang igen. Men det giver ingen mening i forhold til den langtidsledige, der er langt væk fra arbejdsmarkedet og måske har en række problemer ud over jobsituationen - problemer som ikke ændrer sig fra måned til måned. Derfor skal de mennesker, der har mest forstand på det - og det er sagsbehandlerne ude i kommunerne - naturligvis selv afgøre, hvor ofte der er brug for et møde med den enkelte arbejdsløse.

Med forslaget viser regeringen endnu en gang, at den ikke stoler på de offentligt ansattes kompetencer. Øget kontrol medfører desuden altid bureaukrati. Hvis forslaget vedtages, skal de stakkels sagsbehandlere ude i landets jobcentre bruge endnu mere tid på at tilfredsstille fagligt irrationelle love og endnu mindre tid på det, de rent faktisk er uddannet til. De signaler, som regeringen så gerne vil sende, medfører tidsspilde. Og når jobcentrene bliver mindre effektive, går det ud over de borgere, som har brug for hjælp til at komme i gang og dermed hele samfundet.