I New Yorks metrosystem er en ung kvinde på the blue line kommet i pengenød:
»Jeg overvejer at sælge mine æg, så jeg får råd til at studere videre,« siger hun til sin veninde og fortsætter:
»Jeg har hørt, at man får 8.000 dollar (ca. 43.000 kr.) for dem.«
Veninden svarer, at hun lige skal overveje, at man skal tage hormoner, inden de fjerner ægget.
»Og det er altså hormoner, der gør én ekstremt frugtbar - og det betyder nul sex i den periode.«
Pigen trækker på skuldrene, og de forsvinder sammen ind i toget.
Samtalen er ikke enestående; under finanskrisen har der været en stigning i antallet af amerikanske kvinder, der har henvendt sig på klinikker for at donere deres æg til behandling af barnløshed og forskning. Betalingen er mellem 5.000 og 10.000 dollar (27.000 og 54.000 kr.).
Men det er samtidig en samtale, der aldrig ville finde sted i Danmark. Her er det nemlig ulovligt at betale kvinder for at donere deres æg.
Alligevel vælger flere og flere kvinder herhjemme at give deres æg væk gratis. Endnu upublicerede tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at der fra 2008 til 2009 har været en stigning på ca. 60 procent af frugtbare kvinder, som har valg at donere deres æg væk. I 2008 drejede det sig om 66 kvinder, oplyser Fertilitetsselskabets formand, Karin Erb.
Indtil for tre år siden måtte kvinder slet ikke donere deres æg væk til andre, medmindre de selv var i behandling for barnløshed og havde brugbare æg ‘tilovers’. I dag får raske kvinder en mindre kompensation for transportudgifter, hvis de vælger at donere deres æg; i princippet det samme beløb, som når mænd donerer sæd (Det drejer sig om 300-500 kr., red.). Og det synes overlæge Anders Nyboe Andersen, chef for Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, er alt for lidt:
Kæmpebehov for æg
»Selvfølgelig har det hjulpet, at raske kvinder nu gerne må være ægdonorer, men problemet er, at der stadig er et ubeskriveligt stort behov for æg. Her i landet vil man så gerne sidestille æg- og sæddonation - måske fordi folk ikke har forstået, hvor stor forskellen egentlig er. Det er noget helt andet at lave en sædprøve end at blive hormonstimuleret, stukket i maven og få taget æg ud. Man kunne godt give en passende erstatning. Der er masser af lande, hvor kvinderne får omkring 1.000 euro (7.500 kr.), og sådan et niveau, synes jeg sagtens, at man kan leve med,« siger han. Men det er Bente Holm Nielsen, der er cand.med. og tidligere ansat på Jordemoderskolen og medlem af Dansk Kvindesamfund meget uenig i:
»At betale for kvinders æg er helt grotesk. Det er et indgreb forbundet med risici og i modsætning til en sæddonation, kræver en ægdonation en patientliggørelse af kvinden. Og det vil man vil retfærdiggøre ved at pege på den store efterspørgsel. Ægget bliver en vare, og kvinder ender i en situation, som jeg vil kalde, reproduktionsprostitution,« siger hun og fortsætter:
»Det er ikke nødvendigt for en mand, at omdefinere sig selv til en vare, hvorfor skal kvinder så? Det er da ydmygende«.
Æg og sæd sidestilles
Bente Holm Nielsen er dog enig med Anders Nyboe Andersen i én ting: Æg og sæd kan ikke sidestilles.
»Man kan ikke tale om æg og sæddonation i samme åndedræt. Det er en absurd ligestillingstankegang,« siger Bente Holm Nielsen, og pointerer, at mænd og kvinders kroppe ikke er konstrueret til at skulle yde det samme i reproduktionen.
»Hvis man ikke anerkender forskellene, så annullerer man kvindekroppens betydning,« siger hun.
Behovet for æg stiger i takt med, at kvinder i stigende grad udskyder deres graviditet og fødslen af deres første barn.
Og Anders Nyboe Andersen mener, at et økonomisk incitament er nødvendigt for at tiltrække flere donorer. Ellers vil der simpelthen ikke være nok. Rigshospitalet har i år sat donoræg op i 40 kvinder, der er i behandling for barnløshed. De er blevet doneret af 24 kvinder, 17 af dem var frivillige donorer, mens syv var i behandling i forvejen. På ventelisten står yderligere 20 par. »Vi behandler dem, der ikke har nogen chancer for at blive gravide, fordi de ingen æg har, og så behandler vi en stor gruppe 38-40 årige kvinder, der har en lillebitte chance for at få børn, men som, rent ægmæssigt, er så godt som udbrændte,« fortæller han.
600 kr. for en udløsning
Han pointerer i øvrigt, at mænd ikke udelukkende donerer sæd af godgørenhed:
»Hvorfor afleverer unge studerende sædprøver to gange om ugen? Fordi de får 600 kroner for det. Og hvis de gør det fire gange om måneden, bliver det til 2.400 kroner. Det kan hjælpe på en trængt økonomi,« siger han.
Og hvis man skal tro hjemmesiden Gratis.dk, så er der noget om snakken. Der står:
»Er du mand mellem 18 og 45 år, kan du tjene 300 kroner på en enkelt sædprøve, regn selv din timeløn ud! Det tager kun fem minutter, og så får du penge til at købe ind i Fakta«.
Anders Nyboe Andersen mener dog, at der skal være en klar balance, når det kommer til ægdonation:
»Man skal ikke kommercialisere det for meget, men der skal bare være et incitament. Det er det hele vores samfund bygger på - gensidighed,« siger han.
En anden metode Rigshospitalet har efterspurgt er krydsdonation, som blandt andet er tilladt i Sverige. Det går ud på, at et barnløst par selv finder en donor. Da det dog ikke er tilladt at få et æg, fra en man kender, giver donoren nogle af sine æg til en ægbank, og parret får til gengæld nogle æg fra en fremmed. At ventelisten er lang betyder ifølge Nyboe Andersen, at mange danskere tager til udlandet for at blive behandlet for barnløshed.
Russiske æg
Blandt andet er Spanien og Rusland populære mål. Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse vurderede i efteråret, at mellem 300-600 par årligt får behandling i udlandet.
Og debatten om betaling for kvinders æg foregår da heller ikke kun i Danmark. På en ene side argumenteres der for, hvor vigtigt det er at hjælpe barnløse kvinder og par, og på den anden side fokuseres der på, hvilken type kvinde der vil sælge sine æg - og måske i sidste ende betale prisen. På bloggen No2eggsploitation står der, at der i ethvert land, hvor der er et økonomisk incitament til at donere æg, vil være fattige kvinder, der vil løbe den risiko, som indgrebet indebærer. Og det vil være fertilitetsindustrien og middelklassekvinden, som har råd til at betale, der vil nyde godt af ordningen.
Det globale æggemarked, hvor fattige kvinder sælger ubefrugtede æg til fertilitetsklinikker i f.eks. Spanien, har, ifølge Etisk Råd, længe været et faktum.
Alligevel diskuterer den danske fertilitetsindustri, om det er en mulig model, at købe æg udefra, og på den måde kompensere for manglen på danske donorer.
Bente Holm Nielsen synes, at der er noget helt galt med grundlaget for hele diskussionen: »Kvinder skal jo ikke nødvendigvis have børn. Jeg mener ikke, at en kvindes liv skal defineres af moderskab eller mangel på moderskab. Hvorfor skal det barnløse kvindeliv nedprioriteres?,« siger hun og understreger, at det bør være forbudt at købe æg fra kvinder i andre lande.
»Vi må acceptere det, vi har herhjemme,« siger hun. Bente Holm Nielsen er også imod frivillig donation af æg:
»Jeg synes, ordningen skal være som det oprindeligt var; at det er kvinder i barnløshedsbehandling, der hjælper andre kvinder. Det handler ikke kun om, hvorvidt kvinder må bestemme over sin egen krop. Vi har en forestilling om, at ligeså snart noget handler om kropslige ting, så skal det bare være frit. Det er lidt den samme diskussion, man kan have omkring prostitution,« siger hun.
Tilbage i USA har de unge kvinder, som har sat sig til rette i metroen, også mulighed for at få frosset deres egne æg ned og gemme dem til senere i livet. Hvis de altså har råd. I USA er det nemlig, i modsætning til Danmark, muligt for raske kvinder at fryse deres egne æg ned. Anders Nyboe Andersen fra Rigshospitalet siger: »Det gør halvdelen af alle private klinikker derovre. De tør simpelthen ikke være udenfor det marked, for det er potentielt set enormt«.
Kommentarer
Så fordi nogle kvinder har så travlt med guld-graveriet at de forsømmer at få deres børn i tide skal vi betale andre kvinder for at være reservedels-leverandører ?
I don’t think so ..
Denne kommentar er anbefalet af:
Danmark har behov for at flere kvinder får børn - ikke sådan at nogle få får en bunke børn, men 2 - 3 pr familie ville kunne sikre en fornuftig aldersfordeling i befolkningen og sikre levestandard og velfærd fremover.
Der er da ikke noget galt i, at betale en fair kompensation for at donere æg , så nogle kvinder, der har økonomisk, mentalt og fysisk overskud til at få et barn, kan få deres ønske opfyldt.
Hvis man er bange for “udnyttelse”, så kan man f eks blot kræve, at donorerne har mindst en vis indkomst eller på anden måde er socialt på den sikre side .
Jeg kan iøvrigt ikke se noget galt i, at en kvinde ønsker et æg fra en, som hun selv føler sig tryg ved .
Iøvrigt , så skal man som udgangspunkt prøve at lade voksne mennesker om selv at finde ud af tingene.
Verden bliver sgu da mere og mere kunstig, ja, rent ud sagt vanvittig.
Denne kommentar er anbefalet af:
Alle har ret til at få børn, men jeg synes et eller andet sted, at det er egoistisk at ønske sig et barn, der ikke var kommet til verden af naturens vej, når der mange steder i verden er forældreløse børn, som lever under nogle forhold, hvor de vil dø tidligt.
Dvs. der er børn, som har fået livet, men som ikke kan leve det.
På samme tid gør folk i den vestlige verden alt hvad de kan for at skabe kunstigt liv. Det er at være snæversynet.
http://www.sæddonor.dk/bliv-saeddonor.htm
Hvis mænd får penge (skattefrie i øvrigt) for sæd, burde kvinder så ikke også få penge for æg? Alt andet ville da være dybt uretfærdigt.
Alle har dæleme ikke ret til at få børn.
Jeg hørte om en pige der var hjerneskadet der var i fare for at få børn, fordi hun var meget glad for fyre.
Hindes mor var meget fornuftig, og mente at hun i tilfælde af at hun skulle blive gravid skulle have fjernet fostret.
Fordi hun har en hjerne som en 8-årig og en krop som en 20-årig.
Så nej, alle har sgu ikke ret til at få børn når de ikke selv kan tage vare på dem.
Jeg er selv blind, ikke fordi vi som blinde ikke kan tage vare på børn, det kan vi godt.
Og jeg kender da selv flere forældre der er blinde, og som godt kan passe deres børn.
Men jeg vil bare ikke selv byde et barn et liv, når jeg er i tvivl om at jeg ville kunne magte det.
Og så har jeg i øvrigt ikke lyst til at få børn.
En anden problematik er, at jeg synes samfundet sygeliggøre folk bare fordi de ikke kan få børn.
Og så skal vi sgu oven i købet betale for det via skatten.
Det er sgu ikke noget sundhedsproblem efter min mening.
VH Heidi Madsen
Jeg glemte forresten lige en vigtig detalje vedr. Den sag med den hjerneskade pige.
For at det ikke skal være løgn, fik pigens mor afslag fra myndighederne på abort såfremt hun skulle blive gravid.
Her er det hensynet til moderen der går forud for barnet’s.
Hvad ligner det.
Jeg håber dæleme at den mor er så kvik, så hun tager sin datter med til et land hvor hun kan få fostret fjernet uden om de danske myndigheder.
Det ville jeg selv gøre uden så meget som at blinke.
VH Heidi Madsen
At få taget æg ud er en smertelig og ikke helt ufarlig proces, der også rent hormonalt og derfor rent følelses mæssigt er rigtig hårdt.
Hvis man først selv har prøvet eller kender nogen der har være igennem hele fertilitet behandlings cirkuset, for slet ikke at tale om adoptions ansøgnings helvedet, hvor du under tvang og strafansvar opgiver selv den mindste flig af privatliv over for skrankepaver, hvis eneste mål fremstår som at ydmyge og/eller diskvalificere en.
Så forstår man, hvor stor en gave et æg kan være.
Så forgyld dog de tapre kvinder, der hjælper ved ægdonation.
// Jesper rimelig nybagt far til en hjemmelavet søn
Mia skriver:
Alle har ret til at få børn
Har de? Hvor stammer den ret fra? Hvad er den begrundet i?
Denne kommentar er anbefalet af:
Hans Jørgen Lassen.
Det er jo nemlig præcis det jeg ville frem til med mit eksempel fra før om den pige der er hjerneskadet.
Jeg forstår da godt den far der lige skrev før.
Men igen, det er altså ikke en sygdom ikke at kunne få børn.
Jeg synes i stedet sygehusene skulle bruge skatteborgernes penge på at behandle kræft og andre rigtige sygdomme.
Hvis det er så smærtefuldt at få sat æg op, hvorfor så ikke adoptere et barn i stedet for hvis man har mulighed for det.
Og at få børn er ikke en ret, men det er natur.
Vi er nok skadedyr i verden.VH Heidi Madsen
Fuldstændig enig, Peter.
1) Det er ikke en sygdom ikke at kunne få børn.
2) Ligesom det heller ikke er en sygdom at få børn.
Ikke desto mindre bruges der i den ene ende af hospitalsafdelingen betydelige ressourcer på at gøre folk, der ellers ikke kan få børn, med barn.
I den anden ende af samme (?) afdeling har man travlt med at “kurere” kvinder, som ikke vil have deres ufødte barn, hvilket dog er knapt så ressourcekrævende. Det er langt nemmere at slå ihjel end at skabe liv.
Det er sgu da barokt! Det er det rene forbrugersamfund, og har ikke meget med “sundheds”væsen at gøre.
Ad bemærkninger ovenfor om hvad man har ret til eller hvad der er naturligt, eller hvad der er sygdom o s v - så blot den modbemærkning, at vi mennesker kæmper en sej kamp for at blive frigjort mest muligt fra naturens orden.
Vi ofrer f eks store beløb på at undgå at dø af kræft, tuberkulose, lungebetændelse, pest, kolera, sukkersyge , fuglenfluenza o s v. Vi holder folk ilive med arvelige sygdomme o m a.
Hvis vi lod “naturen” råde ( sløjfede alle hospitaler og kunstige medikamenter og gik over til gammeldags landbrugsmetoder), så ville vi ikke have et overbefolkningsproblem , et forureningsproblem eller et klimaproblem - for befolkningstallet i verden ville lynhurtigt synke ned mod en tiendedel af, hvad den er idag.
Når man bekæmper naturens orden på et felt (og dermed skaber problemer), så fanger bordet ,og så må man gøre det på alle felter ( incl ægdonationer o s v).
Vi har mistet retten til at argumenterer med, at dette eller hint er “unaturligt”, for vi laver ikke andet end at undgå naturen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Robert skriver:
så fanger bordet
Hvilket bord taler du her om? Hvem fanger hvem? Det er da vist bare en indholdsløs frase eller kliché.
Man kan da godt mene, at et brækket ben skal sættes sammen, uden at der derfor følger bordfangeri.
Det gør skideondt med et brækket ben, og det er altså temmelig upraktisk at rende rundt med et ben i en skæv vinkel; ja, det kan ligefrem forhindre en i at spille fodbold eller bare gå op ad en trappe.
Derimod gør det ikke ondt, og man kan godt leve et normalt liv, selv om man ikke får børn.
Du skelner ikke, Robert, men der er sgu forskel.
Noget er sygdom, andet er ikke.
Din slutning holder overhovedet ikke. Det følger ikke af, at brækkede ben skal sættes sammen, at kvinder derfor, hvis de ikke kan få børn, skal have lagt æg op etc.
Det næste bliver selvfølgelig, at mænd også skal kunne føde børn - i ligestillingens navn. Men det følger nu heller ikke, slet ikke af almindelig sund fornuft.
Man kan så i øvrigt, og det er en længere diskussion, diskutere, om alle sygdomme bør behandles.
Hans Jørgen Lassen og Peter Andreas Ebbesen:
Et par pointer:
1) Hvorfor kan barnløshed ikke være en sygdom ?
Som regel bunder det jo netop i en sygdom, eller en defekt. Det er jo som at sige, at man ikke skal behandle folk der magler et ben.
2) Sådan rent samfunds økonomisk, hvorfor så ikke bruge pengene på at hjælpe en ny skatteborger til verden, i stedet for at levetidsforlænge en førtids pensionist med rygerlunger, skrumpe lever og et pillemisbrug.
3) I nævner begge adoption som om det bare er noget man bare gør. Jeg synes I skulle tage en snak med en i jeres omgangskreds, der har været det show igennem.
Der er nogen der er heldige og har en god oplevelse, men det er vist undtagelsen.
4) Hvis man endelig skal gøre noget ved problemet med at flere og flere og flere og flere har et problem med at få børn. Så skal man jo indrette samfundet således at folk får deres børn når de kan.
Og så skal man ben hårdt forbyde alt det lort der er rundt omkring og som skader vores fertilitet.
Det kræver cirka 2.1 barn per kvinde for at en generation kan holde et konstant befolknings tal (US numbers). I Danmark var fertilitets raten 1.74 i 2009.
Så hvis vi da ikke skal dø helt ud som nation så skal der da ske noget.
// Jesper
Jesper,
hvor har jeg nævnt adoption? Gider du dog i det mindste at læse de indlæg, som du kritiserer? Åbenbart ikke.
Hans Jørgen Lassen siger:
Jeg Undskylder, at jeg ikke specificerende at netop denne kritik var vendt mod Peter Andreas Ebbesen.
// Jesper
Hvorfor få børn, der ikke er ens egne? Ens samlever kunne ønske det.
Men indavl er ikke værre end at avle på noget, der ikke kan stå selv. Retten er mig ligegyldig i denne diskussion. Naturen er uretfærdig.
Skal kunstig befrugtning eller rugemødre være gratis? Et luksus-problem, men vi har masser af luksus. Testikel-brok eller andre små problemer nedarves, men mennesket er kulturelt. Kig da på æg og sædcelle inden forstret vokser.
Verden er fuld af børn der mangler forældre.
Besynderligt, under det nuværende regime, at området ikke er privatiseret for længst? M.a.o. hvorfor skal det offentlige betale for at nogle kan opnå den vare der hedder: børn?
Barnløshedsbehandling er noget vi har indført fordi vi kan, ikke fordi det er noget vi har behov for.
Min moster og hendes mand fik ikke nogen børn, og det accepterede de.Så blev nevøerne og niecerne så meget desto mere forkælede.
Min gamle kollega gennemgik fertilitetsbehandling uden resultat, kun med hormonstorme, emotionelle rutcheture og døde fostre til følge, det havde hun ved eftertanke gerne have været foruden, og hun har levet et godt liv med sin mand lige siden uden børn.
Andre barnløse kolleger har meldt sig som aflastningsforældre for familier, der har vanskeligheder. Det er utroligt givende for begge parter.
I øvrigt mener jeg at det bør være barnets ret at kende til sit biologiske ophav. Så slut med anonym sæddonation.
Fakta er at cirka 10% af alle børn i Danmark i dag bliver til efter en eller anden form for offentilig/privat lægelig fertilitetsbehandling. Dette svarer cirka til 6300 børn, i 2009, og antallet stiger.
Fakta er at i dette tal er der ikke medtaget de tilfælde, hvor moderen ordner det privat (med eller uden faderens viden).
Der er heller ikke medtaget antallet af fødsler, hvor det er lesbiske par der vælger at få tingene ordnet privat. Til sammen skal disse to private ordninger nok stå for ydderligere 10% af de fødte.
Og stadigvæk så ligger vores fødselsrate kun på 1.74 barn per kvinde. Og det værste er at politikerne bare styrer blindt derudaf mens 68’ generationen forsvinder fra arbejdsmarkedet på førtid og normal pension. Der bliver ikke mange tilbage til at brødføde nationen. Og vi der er tilbage får ikke meget tid til overs til at få børn.
Invandring er der jo også sat en effektiv stopper for.
Fakta er at Antallet af adoptioner, og her snakker vi ikke papfar eller papmor der adpoterer, men rigtige adoptioner har gennemsnitligt ligget på omkring 630, før år 2000. sidste år var der kun lidt over 400, så tallet er faldende. Og ventelisterne på at adopterer vokser og vokser.
Så bare at sige at folk “bare” kan adoptere er en meget kynisk holdning, der ikke har meget med virkligheden at gøre.
Over for dette har vi så tilfælde som Brønderslev sagen. Hvor vi har en familie med 9 børn, der ikke kan finde ud af at have børn, og disideret vandrøgter og torturerer deres børn. En familie der koster samfundet millioner og atter af millioner i de næste mange år. Cirka prisen for anbringelse af et barn ligger nok på cirka en million per år.
Så omkostningerne for bare anbringelserne for de mishandlede børn i den her ene familie vil koste det samme, som det koster staten af frembringe et sted mellem 500-600 reagensglasbørn. Eller 10% af de årlige udgifter til IVF. Det er lidt et spørgsmål om at sætte tingene i perspektiv.
// Jesper
Men det er jo et spørgsmål om prioritering.
Skide være med fødselsraten.Vi skal ikke have børn for at de kan forsørge os som gamle. Vi kan sagtens forsørge os selv.
Rachel Henderson siger:
“Skide være med fødselsraten.Vi skal ikke have børn for at de kan forsørge os som gamle. Vi kan sagtens forsørge os selv.”
Og hvem skal så skifte din ble, bringe dig mad, måle din medicin op, køre dig til bingo… ?
Og du er da ikke så naiv at tro at en siddende regering ikke nok skal sørge for at få fingrene i din pension. Med mindre du selvfølgelig har nok til at du kan betale en revisor til at passe på dine penge. Det er nemlig sådan det fungerer i Danmark.
// Jesper
“Og hvem skal så skifte din ble, bringe dig mad, måle din medicin op, køre dig til bingo… ?”
Andre på min egen alder eller en robot.
Selv om antallet af adoptioner er faldet i Danmark, er verden stadig fuld af forældreløse børn. 7-8 mill. alene i det sydlige Afrika.