På en lille villavej i Københavns vestegn, flyttede der, for et halvt århundrede siden, en masse unge par ind i en række nybyggede parcelhuse. De købte bil, babygrej og blender, og der blev plantet fyrretræer i vejkanten. I dag er træerne der stadig - og det er mange af kvinderne også. Børnene, de er flyttet hjemmefra, og mændene, de er døde. At mænd dør før kvinder er et faktum. Men hvorfor? Er det maskuliniteten selv, der tager livet af dem? Det mener den californiske cheflæge i Integrativ Medicin Myles Spar, der langt fra forstadshaver og kvindekomsammener studerer hankønnets helbred.

»Mænd har øget risiko for hjertesygdomme, alkoholisme og selvmord. Mænd kører hurtigere og spiser usundere. De er mere stressede og gør mindre for at undgå stress ved for eksempel at dyrke yoga. Ja, man kunne næsten sige, at de har fortjent at dø yngre,« skriver Spar på bloggen Huffington Post«.

»Det socialt ansvarlige vil være at kigge grundigt på, hvordan uddannelses- og sundhedssystemet har svigtet denne gruppe, og hvad der kan gøres for at ændre mændenes livsstil,« skriver han.

Og det er chefpsykolog Svend Aage Madsen, der netop nu medvirker i den første store undersøgelse af mænds helbred i EU-regi, enig i:

»Sundhedsvæsenet har aldrig sat manden som køn på dagsordenen, og det betyder, at de ikke får de fordele, der hører med til at blive set som en gruppe med særlige behov på samme måde som til kvinderne« siger han og fortsætter:

»En mand bryder sig ofte ikke om at påtage sig patientrollen, da de tit er mere bekymrede for, hvordan sygdommen påvirker deres liv uden for hospitalet, imens kvinder generelt er bedre til at fokusere intensivt på det at være patient. Og det sidste passer bedst sammen med sundhedssystemet, som det ser ud i dag«.

Mandens redning

I USA lever kvinder i gennemsnit over fem år længere end mænd, og i Danmark er tallet, ifølge Danmarks Statistik, omkring fire år. Forskellen i mænds og kvinders levetid har altid varieret. I 1920 var der ikke nogen forskel i mænd og kvinders middellevetid, fortæller Svend Aage Madsen. Det er kommet over årene i takt med den danske velfærdsstigning, og forskellen mellem de to køn har været størst efter 1970- og 1980’erne.

»Man skulle tro, at kvindernes middellevetid ville falde, når de begyndte at arbejde som mænd, men i stedet er den steget. En tolkning er, at kvinder er bedre til at udnytte sundhedsvæsnet,« siger han. Det samme viser sig i forhold til behandling af kræft: Mænd har 16 procent større risiko for at udvikle kræft end kvinder. Og, ser man bort fra brystkræft og kønsspecifikke kræftformer, er tallet faktisk helt oppe på 60 procent. Alt i alt har mænd 40 procent større risiko for at dø af kræft, oplyser Svend Aage Madsen.

»At mænd oftere udvikler kræft end kvinder, skyldes i høj grad en dårligere livsstil. At mænd også dør oftere af kræft ser ud til at handle om, at mænd går for sent til lægen og i igen kommunikerer dårligere med sundhedsvæsnet,« siger han og fortæller, at der også er et stort overtal af kvinder på rehabiliteringscentre for tidligere kræftpatienter.

»Kvinder tager hele pakken, imens mænd har travlt med at komme så hurtigt som muligt væk fra sundhedssystemet«.

Til gengæld er det i høj grad mændene, der fylder hospitalssengene op, når de når en vis alder, imens kvinderne fortsætter med jævnlige besøg hos deres praktiserende læge.

Myles Spar mener, at det er den metroseksuelle mand, der kan blive mandens redning.

»Det vil vise sig, om den metroseksuelle bevægelse vil betyde, at flere mænd begynder at søge lægehjælp,« siger han. Og der er faktisk allerede nogle indikatorer, der peger i den retning, fortæller Svend Aage Madsen:

»Noget tyder på, at unge mænd i højere grad tager vare på deres helbred«.