Sidste fredag kunne Information berette om et nyt internationalt anti-forfalsknings organ, ACTA, som er et udenomsparlamentarisk samarbejde mellem 39 vestlige lande, herunder Danmark. Samarbejdet har til formål at udtænke forslag til integreret lovgivning, som skal forhindre piratkopiering. Information har talt med den canadiske professor Michael Geist, som har fået indsigt i forhandlingerne, og han udtaler, at konsekvenserne af den foreslåede traktat, og hvad den medfører af pålagt overvågning og censur, kan blive meget vidt-rækkende og være i strid med både borgeres rettigheder og teleselskabernes forpligtelser over for kunderne.
Flere danske politikere er stærkt skeptiske over for disse oplysninger, og Teleindustriens juridiske konsulent, Lasse Andersen fra Telia, udtrykker branchens store forundring over ikke at være blevet involveret i forhandlingerne. Han udtaler, at branchen er imod at skulle overvåge sine kunder, men at det, han kalder stasi-metoder, bliver den nødvendige konsekvens, hvis selskaberne som foreslået bliver medansvarlige for det indhold, deres kunder deler.
Stephan Hartmann synes, at det er paradoksalt, at Danmark kæmper for global ytringsfrihed og går i krig for demokrati, hvis vi samtidig pålægger teleudbyderne at regulere udbredelse af viden. Han vil gerne have sat navne på de lobbyister, der har medvirket til at udforme arbejdsgruppen.
Der er flere aspekter der interesserer Mikkel Andersen: For det første er han kritisk over for de hemmeligholdte forhandlinger. Desuden mener han, at indholdet er dybt kritisabelt og praktisk umuligt, da det vil kræve et meget stort apparat at vedligeholde. »Betyder det, at jeg skal holde øje med gæstebogen på min personlige hjemmeside? Ja, det gør det rent faktisk, og hvis nogen linker til ulovligt indhold, kan jeg blive straffet.«
Morten Harz Kaplers mener derimod, at inter-netudbyderne i praksis nu fungerer som hælere, når de distribuerer stjålet materiale. Han mener ikke, at hverken stater eller kunstnere skal bruge ressourcer på at overvåge, hvad der bliver lagt ud på nettet, men at det skal være dem, der profiterer på trafikken, altså udbyderne.
Ifølge Romed Bucher er der en underliggende mistanke om, at regeringerne har en interesse i at få mere kontrol over det principielt anarkistiske internet, »og derfor er de vel glade for at kunne skyde ansvaret for dette på musik- og filmindustrien?«, spørger han retorisk.
Information bringer hver fredag på denne plads et uddrag af ugens mest interessante kommentarer fra debatten på information.dk
Kommentarer
Piratpartiets holdning til ACTA er helt klar: Det er noget skidt, som krænker vigtige borgerrettigheder og den demokratiske process, uden at det vil få nogen effekt på omfanget at piratkopiering på nettet.
Ved at give formidlere af kommunikation ansvar for deres kunders mulige lovbrud på den måde, som de lækkede dokumenter fra ACTA-forhandlingerne lægger op til, kræves det, at formidlere af kommunikation skal aflytte al kommunikation deres kunder foretager - også privat kommunikation.
Det er en grov krænkelse af privatlivets fred, som blandt andet betyder, at en journalist ikke længere kan kommunikere fortroligt med sine kilder og at en advokat eller læge ikke længere kan kommunikere fortroligt med sin klient.
Samtidigt er det i praksis umuligt for en formidler af kommunikation at afgøre om en given kommunikation er lovlig eller ulovlig, idet formidleren ikke kan vide om de kommunikerende parter f.eks. har tilladelse til at kommunikere et stykke ophavsretsligt beskyttet musik.
Hvis man går denne vej, hvor stopper det så? Skal man gøre postvæsenet ansvarlig, hvis der sendes en ulovlig kopi af en CD i et brev? Skal man gøre isenkræmmeren ansvarlig, hvis en af de knive han har solgt bliver brugt til et affektdrab? Skal man holde bilproducenten ansvarlig, hvis en bil bruges som flugtbil ved et bankrøveri? Skal man gøre telefonselskabet ansvarlig, hvis telefonen bruges til at planlægge et mord?
Det er ikke alene internetudbydere, som ACTA retter sig imod, men stort set alle, som er på nettet. Hvis jeg f.eks. her i kommentarfeltet skriver en kopi af et ophavsretsligt beskyttet digt uden tilladelse fra rettighedshaveren, skal Information kunne holdes ansvarlig. Det betyder, at nettets store fordel, dialogen, vil forsvinde til fordel for ensrettet kommunikation, idet ingen længere tør lade brugere kommentere når de bliver holdt ansvarlige for hvad brugerne siger.
Og det vil ingen effekt have på piratkopieringen på nettet. Stort set alle fildelingsprogrammer har i dag mulighed for stærk kryptering, og det er ganske simpelt at slå krypteringen til. Så kan internetudbyderen ikke længere se hvad der fildeles.
Samtidig er ACTA et alvorligt angreb på demokratiet, idet man forsøger at skabe ny lovgivning bag lukkede døre udenom de normale demokratiske processer - ny lovgivning, som når ACTA er vedtaget vil være bindende for Danmark.
Denne kommentar er anbefalet af:
At vi skulle nå til syvende runde af ACTA-forhandlingerne, før Information mente det var på tide at delagtiggøre resten af befolkningen, siger noget om vores elskede demokratis tilstand.
Derfor er det naturligvis en stor glæde at falde over denne artikel, og jeg vil da gerne benytte lejligheden til at minde Hr. Espen Fyhrie og andre om, at det strider mod grundloven at genindføre censur.
Danske journalister og jeres arbejdsforhold står for skud, men da flertallet af jer ingen integritet har alligevel, og hellere end gerne løber regeringers ærinder, så overlever befolkningen som nok det.
Det samme vil man ikke kunne sige om vores grundlov og demokrati, og tiden er inde til at stille det simple spørgsmål, hvem i etablissamentet der egentlig arbejder for hvem.
ACTA tjener udelukkende de finansielle terrorister i City of London samt Wall Street, at arbejde for at fremmede interresser skal kunne kontrollere danske virksomheder samt borgere, falder meget godt ind under betegnelsen landsforræderi.
Der findes overalt i Europa lige nu, en generel tilstand af oprør og massestrejke, vælger Kommisionen at gå imod parlamentet endnu engang, vil det resultere i ballade og vold i Europas gader.
Med ACTA er vi nået bunden, og vi har ikke tænkt os at finde os i mere. Ignoreres parlamentets resolution vil den direkte konsekvens være, at tusindvis af Europæiske unge vil skifte strategi. Vi vil ikke længere støtte EU-projektet men vil bekæmpe det med næb og klør hvor end vi befinder os.
Denne kommentar er anbefalet af: