Taknemmelig for hjælp

Gurli V. Severin , Nordborg

Som folkepensionist kan man klage, men vi kan også være taknemmelige for mange ydelser. Da jeg endnu kunne klare mig i eget hjem, fik jeg næsten hele min husleje betalt af boligstøtte.

Flere burde værdsætte de ydelser, vi som folkepensionister får. Jeg værdsætter medicinkortet, varmehjælp, tilskud til briller, transport m.m.

Mine børnebørn får næppe de relativt favorable vilkår, den dag de bliver gamle.

Klimafjendtlig prisklasse

Sara Buch, Skærbæk

Som ugentlig pendler mellem Roskilde og Bramming har jeg haft rigeligt med timer til at fundere over den næsten fornærmende prisklasse en enkeltbillet kan løbe op i. Hele 327 kr. uden pladsbillet må man slippe for en togtur over på den anden side af broen. Min forargelse for denne urimelige pris blev kun større, da jeg hørte, at en flybillet til London kan fås for sølle 129 kr.! For ikke at glemme, at en flybillet til Billund kun koster 140 kr., og det er endda inkl. pladsbillet.

I disse klimavenlige tider burde det da ikke være en selvfølge at priserne på et af verdens mest CO2-udledende transportmidler er væsentlig højere end den almene offentlige transport som politikerne så gerne vil have os til at benytte noget oftere? Dette stemmer langt fra overens med Danmark som foregangsland i klimapolitik, og heller ikke med min egen ellers gode opfattelse af det offentlige transportsystem i Danmark. For at opnå den meget ønskede passagerfremgang i toge og busser må prisen sættes ned. Klimaet tåler ikke en prisdifference til fordel for flytrafikken. Med en så absurd prisforskel som denne er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg fremover vil tage mest hensyn til. Og det bliver i hvert fald ikke klimaet!

Opdel debat om au pair

Katrine Krebs, Odense

Sidste weekend bragte Information en større artikel om brugen af au pair som den moderne kvindes mulighed for at få arbejds- og familieliv til at gå op. En væsentlig debat, men den må deles i to: Ligestilling og arbejdsmarkedspolitik.

Ja, hjælp i hjemmet er den bedste vej til ligestilling, fordi det stadig er kvinderne, der trækker det største læs i de fleste hjem. Er ligestilling en privat sag? Skal mændene til at gå mere hjemme? Skal børnene bare være endnu flere timer i de totalt underbemandede institutioner? Det er forståeligt, at flere og flere vælger at få au pair. Men …

Nej, det er ikke i orden, at vi i Danmark har ansatte, der tjener 3.000 kroner om måneden. Hvordan sikrer vi, at de ikke arbejder mere, end de får løn for? Hvem tjekker, at au pair pigerne altid er ‘en del af familien’ og aldrig bliver en udnyttet arbejdskraft i et ‘opholdstilladelses-afhængighedsforhold’ til deres arbejdsgiver?

Lad os finde andre alternativer til hjælp i hjemmet, som alle mødre kan få glæde af. Vi kunne for eksempel gøre det fradragsberettiget og administrativt ukompliceret at hyre unge mennesker til at gøre rent, hente børn, smøre madpakker, ordne vasketøj, handle og alt det, der gør det så forbandet svært at nå både børn og arbejde.

Tjenere

Hans Peder From, Roskilde

Af børn og fulde folk skal man høre sandheden.

Vi var på besøg. Et af deres børn spørger et af vores børn: Har I også råd til en tjener?

De voksne ville nok have talt om deres filippinske au-pair. Kald det hvad det er. Giv en ordentlig løn.

Kvindekamp?

Rita Jensen, Holstebro

Handler kvindekamp kun om ligeløn, om øremærket barsel til mænd og om lige varetagelse af de huslige pligter og børnepasning?

Kunne kvindekamp også handle om følelser og muligheden for at tilbringe tid sammen med sine børn? For kunne det tænkes, at der findes kvinder, som ønsker at være sammen med de børn, de har sat i verden - og som kvier sig ved at lade børnene passe i offentlige institutioner 10 timer pr. dag? Kunne det tænkes, at disse kvinder, også gør en forskel, idet de tager vare på næste generation af landets talentmasse (jf. ligestillingsministerens udtalelse i TV-Avisen den 7. marts)?

Jeg spørger bare!

Ligestilling for blåmejser

Nanna Højlund, Forbunds-sekretær for FOA

Lykke Friis udstikker i Information 9. marts en ny kurs for ligestillingen: Der har indtil nu været for meget fokus på indvandrer-kvinder, siger hun. Nu vil hun fokusere på talentmassen. Der skal fokus på rekruttering af kvindelige ledere, og der skal gøres op med kvinders ‘blåmejsekultur’.

Men ligesom med sport - som Lykke Friis kender til - er elite afhængig af bredde.

Den nye ligestillingsminister glemmer ganske enkelt, at langt de fleste kvinder i Danmark ikke er uddannet på et universitet. For dem handler ligestilling ikke om chefposter, men om at få anerkendt det helt nødvendige arbejde de udfører, f.eks som social- og sundhedspersonale i den offentlige sektor. De oplever, at mænd med lavere uddannelsesniveau end dem selv og uden ansvar for menneskers velfærd og sundhed hiver en væsentligt højere løn hjem, end de gør.

Det er det største problem for ligestillingen - for langt de fleste danskere. Det bekræfter en undersøgelse, som Gallup har lavet for FOA også.

Det er altså netop ligestilling for blåmejserne, den nye ligestillingsminister bør have fokus på. Ligestilling og ligeløn for helt almindelige danske kvinder, der dagligt sørger for, at vi har et godt velfærdssystem. Et velfærdssystem, som kompetencer og talentmasse kan udspringe af.

Naivitet

Sofie Petersen, Hamborg

Her i Tyskland har man et motto om danskere: Die Dummen Dänen. Dette anvendes om situationer, hvor særligt danskere agerer dumt eller naivt. Et sådan er, at mange danskere - godt hjulpet af aviserne - bliver overraskede eller forargede over, at terrorister vil hævne invasionen af Irak og Afghanistan. Hvor naiv er det tilladt at være?

Protest - ikke fordømmelse

Inger Dahl, København V.

Jeg er i Information 9. marts blevet udnævnt til at være en del af eliteapparatet, fordi jeg mødte op på Rådhuspladen 8. marts til demonstration mod købesex. Ifølge reportagen var »eliteapparatet mødt op for at fordømme de fornedrende forhold for de stakkels prostituerede«.

Jeg vil gerne vide, hvad det er for et apparat, jeg er blevet en del af. Journalistens beskrivelse er tendentiøs. Der lød ingen fordømmelse, men protester mod, at kvinder bliver voldtaget og holdt som sexslaver af bagmænd, der tjener tykt på sexindustrien. Den modige taler, der er tidligere prostitueret, fortalte om de konsekvenser, prostitutionen har haft og stadig 20 år efter har for hende, fysisk og psykisk. Hun valgte selv at blive prostitueret, men hun har lidt under afsky, lede og dårligt selvværd som en følge af at sælge sig selv. Oven i fysiske problemer med underlivet, ledskader og musearm.

Giver det anledning til fordømmelse? Nej, i mig rejser det en voldsom protest imod, at kvinder bliver udsat for tortur.

Flotte bud- skaber sikrer ikke ligeløn

Dorte Steenberg, næstfmd. for Dansk Sygeplejeråd

»Kvinders løn er i gennemsnit 20 procent under mænds - en udvikling vi ikke kan acceptere«. Det var et af budskaberne i en kronik fra Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt 8. marts i Information.

Desværre bliver budskaberne ikke fulgt af løsninger. Det eneste kronikken peger på, er ligelønsovervågning i form af kønsopdelte lønstatistikker. Resten overlades til forhandling mellem arbejdsmarkedets parter.

Det giver anledning til at ridse op, at uligeløn har eksisteret, så længe kvinder har været på arbejdsmarkedet. Kunne aftalesystemet løse det, var det sket for længst.

Fagforeningerne skal selvfølgelig blive ved med at presse på. Men det er Christiansborg, der sætter rammerne for, hvor mange penge, der kan gives til de traditionelle kvindedominerede fag som f.eks. sygeplejersker og pædagoger.

Derfor er det enkelt. Vil vi have et samfund, hvor kvinder anerkendes på samme måde som mænd? Og vil vi have et samfund, hvor det økonomisk set kan betale sig at tage en uddannelse, der retter sig mod den offentlige sektor? Så er der ingen vej udenom.

Og så skal Villy Søvndal, Helle Thorning-Schmidt, Pia Kjærsgaard, Lars Løkke Rasmussen m.fl. sikre ligeløn. Flotte budskaber er ikke nok.

Socialdemokrater og sex

Jørgen Aanæs, Roskilde

I Information 9. marts udtaler Mette Frederiksen som argument for forbud mod sexkøb, at stilladsarbejde f.eks. også reguleres på det sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige område.

Men det er jo lige nøjagtig, hvad jeg hører, de prostituerede ønsker sig: Regulerede og anstændige forhold på linje med det øvrige arbejdsmarked.

Derimod er der jo intet arbejde i Danmark, der nogensinde er blevet forbudt, med mindre det udføres af børn.