Efterlønnen skal væk, skatten skal ned, uddannelse skal betales af de studerende, en større del af den offentlige sektor skal privatiseres, og fleksjobberne skal have færre penge.
Sådan lyder nogle af anbefalingerne til Danmark i en rapport, som OECD netop har offentliggjort, og som Økonomi- og Erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K) straks roste.
»Men det er nogle klassiske, neoliberale anbefalinger, de kommer med. Både skattenedsættelse, udlicitering og mere konkurrence, og det er bestemt også en neoliberal strategi, at flere skal arbejde længere. Men der har været en forhandlingsproces, hvor den danske regering har været med til at præge anbefalingerne,« siger professor i offentlig administration fra Copenhagen Businessschool Ove K. Pedersen og tilføjer:
»Det bemærkelsesværdige er jo, at de ikke også kommer med mere keynesianske anbefalinger.«
Derfor kan OECD’s forslag også tolkes som en forsmag på, hvilke instrumenter regeringen måske vil tage i brug, når det bliver politisk muligt, mener Ove K. Pedersen.
»Det kræver bare en betydelig krisebevidsthed i befolkningen at gennemtvinge større reformer, og her er OECD-rapporten et skridt i retning af skabelsen af en sådan bevidsthed,« siger han, men påpeger, at der sagtens kan være meget fornuft i forslagene alligevel.
Empiriske beviser
I OECD afviser manden bag rapporten, Romamin Duval, at der skulle være tale om forslag, som kan få konsekvenser for den danske velfærd. Han er chef for OECD’s afdeling for strukturel overvågning, men er med egne ord »ingen specialist i Danmark.«
OECD identificerer blot svaghederne og konstaterer, at det er produktiviteten, der halter i Danmark, forklarer han.
»Vi tager en række strukturelle redskaber og teorier, som, vi via empiriske beviser i form af OECD-data og anden data ved, kan højne produktiviteten. På den baggrund identificerer vi de områder, hvor hvert land har en politik, der påvirker produktiviteten negativt, og sådan bliver vores anbefalinger til Danmark til.«
- Var økonomerne fra Danmark?
»Ikke nødvendigvis, men vi har lavet denne publikation i fem år. Nogle gange er økonomerne danske, men om de er danske eller ej, betyder ikke så meget. Vi får feedback fra vores egne danske økonomer, når der er brug for det.«
- Hvordan tager i så hensyn til, at der i Danmark også er et mål om at have et højt velfærdsniveau og ikke bare en høj produktivitet?
»Grundlæggende forsøger vi at lave anbefalinger, som vil højne indkomsterne i Danmark og for at gøre det, er den primære udfordring at højne produktiviteten. For mig at se, er der ingen af de fem forslag, som vil betyde store ændringer af det danske velfærdssystem.«
- Men er en ændring af tilbagetrækningsalderen ikke grundlæggende ændring?
»Det er det måske, men det har regeringen jo allerede taget fat på. Vi mener bare, det skal indfases hurtigere.«
- Gratis uddannelse er et princip i Danmark. Hvorfor foreslår I så et afskaffet?
»Pointen er, at der er behov for at forbedre kvaliteten og finansieringen af det danske uddannelsessystem, samtidig med at vi bevarer den lige adgang, som du måske hentyder til. Grundlæggende mener vi, at Danmark burde introducere brugerbetaling gradvist, fordi det både kan forbedre finansieringen og kvaliteten, men for at bevare ligheden bør det være i form af afgifter og indkomstafhængige lån, som kun betales tilbage, hvis den studerende senere kommer til at tjene en løn, der er høj nok.«
- I foreslår også et lavere skattetryk og anbefaler Norge og Sverige det samme. Hvorfor?
»Lige nu er der behov for økonomisk konsolidering i alle lande, og det vi fandt ud af i vores undersøgelse, og det, som økonomisk teori siger, er, at direkte skatter på lønindkomster og virksomheders indtægter skader væksten mere end indirekte skatter på forbrug.«
- Men kan der ikke opstå en modsætning mellem hensynet til vækst og hensynet til velfærd?
»På skatteområdet er det sandt, at der kan være en modsætning mellem lighed og effektivitet. Men fra et effektivitetsperspektiv er skat på arbejde og virksomheder bare værre, end en skat på forbrug vil være. Men det betyder ikke, at der kun skal være indirekte skatter, det handler om at finde en balance mellem de to ting.«
- Men Danmark har jo, trods skattetrykket været blandt de rigeste lande tidligere?
»Det er måske 15 år siden, og vi siger heller ikke, at det er det eneste problem nu. Vi siger bare, at der er nogle reformer, som kunne bidrage til at højne produktiviteten og bringe Danmark i top igen.«
- Der er ikke mange detaljer på regnestykkerne i jeres forslag, hvordan skal danskerne tage de hårde anbefalinger alvorligt?
»Det er ikke noget, vi tager ud af de blå, og det er klart, at alle detaljerne ikke er med her. Men vi udgav for få måneder siden en 125 sider lang landerapport, og den danske regering er også givet feedback i processen.«
- Det er krisetid og folk mister deres job, skal de her reformer så indføres nu?
»Nogle af reformerne kan i en krisetid med høj arbejdsløshed virke uhensigtsmæssige, selv om de er rigtige på den lange bane. Men derfor peger vi også særligt på færre regler, der begrænser den frie konkurrence, som ikke vil have negative effekter for arbejdsløse,« siger Romamin Duval og henviser til, at der heller ikke er tale om reformer, som bør indføres over natten. Og »det er jo bare anbefalinger.«
Kommentarer
Vi burde melde os ud af OECD så hurtigt som muligt.
De skader mere end de gavner.
Se bare Grækenland, de kan ikke finde ud af at sige fra fordi de er for bløde og eftergivende overfor kapitalismen.
Vi skal gøre op med markedskræften.
VH Heidi Madsen
Det virker underligt, når de tidligere er kommet med anbefalinger om at øge de offentlige investeringer frem for skattelettelser i den nuværende krise. Så her er jeg enig med Ove K Pedersen i, at det lyder som regeringen har været med til at præge anbefalingerne.
Nu tror jeg vi er rigtigt mange der mener, at med finanskrisen, gik kapitalismen konkurs.
Helt tilsvarende det gamle Sovjet kommunistiske system.
Det skal dog ikke få os til at tro, at kapitalisterne har forladt deres gameldags og usammenhængende teorier.
De vil fortsat tilgode sig selv. og modarbejde velfærdssamfund.
Det handler fortsat om at udbytte de svageste.
Således at de mest velhavende næsten kan kvæles i deres golde materielle forbrug.
MVH KHA
Denne kommentar er anbefalet af:
Det virker usandsynligt, at den danske regering skulle have haft nogen indflydelse på OECD’s anbefalinger. Det er jo netop pointen med EU, at landene skal føje sig for den højere orden til trods for, at det er imod egne nationale værdier og ønsker.
Men ligegyldigt hvad så er jeg bange for den udvikling, som OECD kan træffe at få gennemtruffet på dansk økonomi og de såvel økonomiske som sociale konsekvenser, der vil følge.
Meget fornuftige svar fra Romamin Duval. Og som han indirekte siger: Den danske regering - nuværende som kommende - kan jo gøre, hvad den vil. Men den kommer naturligvis under alle omstændigheder til at tage konsekvenserne af sine valg.
Tak for dagens grin.
OECD’s person Romamin Duval siger “Vi tager en række strukturelle redskaber og teorier, som, vi via empiriske beviser i form af OECD-data og anden data ved, …”
Økonomi som videnskab er ikke ligeså fast i kødet som feks. fysik eller kemi, men præget af forskellige skoler ligesom forskellige felter indenfor humaniora.
OECD er ideologisk præget af Chicago-skolen med Milton Friedman som bannerfører. De siger (groft sagt) at staten skal være minimal (lav, flad skat) og markedet skal være selvregulerende. Vores tidligere statsminister er med i fanklubben sammen med resten af Handelshøjskole Venstre (no offence).
På den anden side er der Keynesianerne (efter John Keynes) som mener (igen groft sagt) at staten skal stimulere økonomien og derfor have en vis størrelse. Fanklubben bestod blandt andet af Socialdemokraterne indtil nullerne?
På den måde er økonomi også en trossag ligesom religion, filosofi m.m. og det der dermed bliver interessant er legitimering og argumentation, og Romamin Duval indledende bemærkninger får mig altså til at grine. OECD nyt trossamfund i dk?
Tak til Ove K. Pedersen for at sige tingene ligeud.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis Danmark fortsat skal have en god levestandard og god velfærd på trods af den stadig ældre befolkning med flere pensionister o s v så skal der ske et eller andet i meget nær fremtid.
Grundproblemet er vel, at de danskere ,der arbejder ( altså ikke er på overførselsindkomst ) idag ikke skaber værdier nok til at betale den samlede levestandard og velfærd for alle.
Vi må altså øge vores produktivitet og værdien af det vi producerer -så behøver vi ikke bevidstløst at spænde livremmen ind.
Som led værdiskabelsen kunne man da nok hæve pensionsalderen et par år og snitte lidt i efterlønnen - man behøver nok ikke at skære i kernen i velfærdsydelserne (hjælpen til de svagester o s v) hvis vi hæver produktionsværdien.
Beskatning og afgifter skaber ikke ny produktion - og det gør bevidstløse besparelser efter grønthøstermetoden heller ikke.
Det kræver lidt talent, at få skuden manøvreret sikkert igennem problemerne.
Her er Paul Krugmans syn på de teoretiske tendenser inden for økonomi.
http://www.nytimes.com/2009/09/06/magazine/06Econo…
Ja det kræver lidt talent, at få skuden manøvreret sikkert igennem problemerne. Derfor ville Løkke Rasmussen gøre Danmark en tjeneste, at udskrive valg nu så vi kan få en anden regering og en ordentlig debat om hvilken vej den danske befolkning ønsker at gå.
Denne kommentar er anbefalet af:
FInd data frem om årgangenes størrelse og I vil kunne se at der blev født mange børn i perioden lige omkring anden verdenskrigs afslutning. Spring 25 år frem og sammenhold tallet fra de årgange! Så er vi fremme ved en af de dybereliggende årsager: Der er ikke så mange aktive skatteydere som der er behov for i forhold til den store mængde personer der trækker sig tilbage.
Engang havde vi råd til det hele, men tiderne er skiftet - vi kan ikke opretholde samme adfærd som før!
Med venlig hilsen Lennart
Lennart Kampmann
Det er ikke så enkelt. Dengang Thor Pedersen sagde at vi snart kunne købe hele verden. Levede vi højt på Nordsø olien, det høje afkast af pensionsopsparingen og en pæn indtægt af skibsfarten samt den gode økonomi som SR-regeringen havde oparbejdet. Husk Fogh Rasmussen overtog den bedste økonomi Danmark har haft i nyere tid og hvad efterlod Fogh Rasmussen os et statsunderskud . Den danske økonomi var sjasket ud på underfinansierede skattelettelser. Det viste sig desværre at Thorning fik ret da hun sagde, at vi ikke havde både råd til skattelettelser og en øget velfærd.
Denne kommentar er anbefalet af:
OECD forstår stadig ikke princippet i de skandinaviske lande. Her betaler vi over skatten til det som man i andre lande betaler over lønne, eller via private forsikrings-ordninger til. Og den danske regering burde faktisk fortælle OECD dette - i stedet for at rende rundt og lade CEPOS bestemme, hvad der skal ske med dansk økonomi.
Og ja, det er da korrekt, at i en lukket økonomi, indenfor et enkelt lands skatte-system, vil tingene blive og være sådan som OECD siger, at de er det. Især i det som hedder den enkle produktions-måde. Desværre for OECD lever vi altså ikke længere i 1750 eller 1810, men i år 2010, hvor en mængde faktorer påvirker alt og alle, også økonomien. Økonomerne mener vist selv? at økonomi er en nøjagtig videnskab, men det er det jo slet ikke. Indgiv andre faktorer og forudsætninger i den matematiske model; den vil så spytte et andet eesultat ud.
I Tyskland, England, Irland, Frankring og jo da især i USA har man ganske vist et lavere skattetryk, men hvis man kigger på, hvad folk reelt betaler, altså både i skat, til socale sygeforsikringer, til private sygekasser, og til deres børns college-opsparing når man interessant nok op på ca. 48-52% af folks bruttoindkomst.
Og OECD har råbt og skreget om her i 30 år mindst; alle de anbefalinger OEC kommer med, kom de også med, da jeg var ung for 30 år siden. Og de er stadig lige forkerte - i en moderne økonomi som den danske, så globaliseret, kapitaliseret og forbundet med verden, som den er.
Der er mange selvmodsigelser i OECD’s rapport.
Det er 7 kapitler, det ene gennemgår de enkelte lande. Der er flere steder hvor konklusioner om Danmark ikke passer hvad med resten af rapporten siger. Man kunne godt få den mistanke at konklusioner omkring Danmark, sikkert også de andre lande, er politisk bestemte, og ikke funderet i noget fagligt.
Rapporten viser bla. at Danmark har gjort meget lidt for at forbedre infrastrukturen i forhold til andre OECD lande, det gælder både i perioden før den økonomiske krise og de nærmest år frem.
De fleste andre lande har også en lang større vifte af infrastruktur mæssige initiativer for at imødegå den økonomiske krise og forbedre situationen på langt sigt. Og som det mest effektive. Iflg. OECD rapporten er det kun transport sektoren og grønne investeringer i Danmark, hvor de andre OECD lande også forbedre områder som telekommunikation, energi, vand, sundhed uddannelse og forsvar.
Rapporten påpeger også at skattelettelser kan være gavnlig for den økonomiske krise. Især hvis skattelettelserne er rettet mod lav indkomst grupper, idet disse ofte bruger de ekstra penge umiddelbart. I Danmark er langt den største del at skattelettelser gået til høj indkomst grupper, som parkere de frigivne skattepenge under madrassen, og dermed ingen gavnlig effekt har på forbruget og krisen.
Det fleste lande har også indført reduktioner på forbrugsafgifter både permanente lettelser og mere kortvarige lempelser, der kan øge forbruget. En midlertidig lempelse at afgifter eller moms kan jo medføre at forbruget nu, fordi man ved det bliver dyrere at købe det samme senere.
Danmark øger jo som bekendt en række forbrugsafgifter som en led i Forårspakke 2.0.
OECD rapporten påpeger at en forøgelse af ejendomsskatter i stedet for indkomstskatter kan have en gavnlig effekt, men her blokere skattestoppet i Danmark.
Rapporten har også et særligt kapitel om social mobilitet. Det viser klart at Danmark er et af de lande med størst social mobilitet, hvis ikke det land med den højeste.
En af årsagerne til vi har en høj social mobilitet er vel bla at vi har gratis uddannelse og høj forsørgelsesgrad under uddannelse.
Det kan virke lidt paradoksalt at OECD så anbefaler brugerbetaling for uddannelse. Brugerbetaling af uddannelse kan let medføre at folk med lav indkomst ikke har råd til uddannelse, og vi dermed får en lavere social mobilitet.
En høj social mobilitet betyder jo at folk fra alle lag i samfundet lettere kommer ind på uddannelse og arbejdsmæssige funktioner som de er kvalificeret til. Ved lav social mobilitet risikere man bla at intellektuelle kapaciteter ikke er i stand til opnå høj uddannelse.
Jeg tror det er en af Danmarks vigtigste fortrin, at vi kan mobilisere flest mulige intellektuelle ressourcer fra alle lag i samfundet. Der med også undgå at importere høj uddannet fra udlandet.
Men her med ikke sagt at den sociale mobilitet er god nok, der kan stadig gøres meget for at bryde den sociale arv.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis vi skal have råd til at bevare veldfæren, må vi fjerne alle skattebetalte veldfærdsydelser, og dem der ikke har råd kan bo i skurbyer ude forstaderne, hvor der så heller ikke er brug for skoler. Uddannelse skal kun være for de rige, og mad skal være dyere så de fattige ikke bliver for fede.
Dem der ikke har råd til en sundhedsforsikring, bedes dø i stilhed.
Dem der sulter bedes spise kage.
Ja, lad os spare kontingentet til OECD væk.
Yep-Danmark ud af OECD!!!
Det er jo kun højtuddannede der er mangel på, det er jo i den grad en sandhed med modifikationer.
Men det lyder godt i medierne, men den almene lønmodtager for sig en forskrækkelse når de rammer de 60+
Så flot man samtidigt skærer ned i uddannelses systemet, det giver jo alt sammen mening.
Hvis man altså er en af de priviligerede.
Det er da bemærkelsesværdig at regeringen er enige med OECD, nu da de har afvist så mange eksperter / rapporter gennem deres regeringstid.
Men her er eksperterne (OECD) jo enige med den liberalistiske linie som regeringen ellers har prøvet at skjule over for befolkningen, så nu vil de bruge den til at går videre med at skabe deres drøm om et liberalt samfund, hvor dem der har, får mere, og resten må klare sig selv.
Lad os få et valg, så vi kan komme videre, nu da blå stue har lagt landet i ruin.
Da der synes at være en del forvirring omkring, hvad OECD er for noget.
OECD er et frivilligt samarbejde mellem 30 medlemslande for at danne et forum til diskussion og udvikling af den økonomiske og sociale politik i medlemslandene. Medlemslandene dækker 2/3 af verdens produktion og service ydelser og en for udsætning for medlemskab er repræsentativ demokrati og tilslutning til markedsøkonomi. OECD er et service organ og kan ikke pålægge medlemslandene noget som helst. De der ikke ønsker at deltage, kan frit melde sig ud.
Hvis man som flere her i tråden har tilkendegivet ikke ønsker markedsøkonomi, har man selvfølgeligt intet at gøre i OECD. Spørgsmål: Hvad vil I sætte i stedet?
Danmark har nu flere på overførselsindkomst end arbejdstagere til at finansiere førstnævnte og det vil vare frem til 2044 og samtidigt stormer flere og flere lande både på vidensteknologi og produktionskapacitet frem, som direkte konkurrenter til vores velstand og dermed vores velfærd. Hvad vil I gøre ved det?
Slagord gør det ikke. En ny regering efter et eventuelt regeringsskift vil stå med nøjagtigt de samme problemer, der skal løses og vil ikke have andet en nuancer i tilgangen til løsningen af problemerne.
Skal Danmark stå distancen, skal der dybtgående reformer til i stort set alt det bestående, der nu opfattes som velerhvervede rettigheder inklusive velfærds –og sundhedssystemet, uddannelsessystemet, arbejdsmarkedets organisering mv.
At tro at alt kan forblive som nu er ren beton. Basis har ændret sig og ændrer sig fortsat hastig, overbygningerne må følge med.
Svend W. Jensen
Hvem regner du med i overførselsmodtagere. Er det alle offentlige ansatte lige fra kongehuset, statsministeren og ned eller hvem medtager du.
Derudover er OECDs rangliste over landes skattetryk noget forfejlet, da den ikke medtager indbetalinger fra arbejdsgiverbidrag, forsikringsordninger mv. som danskerne betaler over skatten. Hvis OECD tog disse udgifter med så ligger Danmark ikke i top men i midtergruppen. Bare et eksempel på OECDS pålidelighed.
Dorte Sørensen,
Det er alle dem, der er på passiv overførselsindkomst. Det er ikke noget, jeg definerer, men sådant som det defineres af danske økonomer. Det er ikke noget jeg hævder, men noget danske økonomer har konstateret og bl.a. offentliggjort her i Information for ca. 1 måned siden.
Tekniske økonomiske detaljer har jeg ingen forstand på, jeg er ikke økonom. Det er du, så vidt jeg ved, heller ikke, men det væsentligste for mig er, at forholde mig til virkeligheden som den fremtræder og som den med rimelighed kan forudses.
Danmark kommer til alene på grund af demografien at mangle resurser både økonomiske og menneskelige og hertil kommer udefra den stærkt tiltagende konkurrence om velstand og dermed mulighed for velfærd. Og det er dette, der skal ageres på. Der skal dybtgående reformer til på alle områder ellers bliver der meget lidt at fordele af og gøre godt med.
Svend W. Jensen
Jeg tillod mig bare at spørge hvad du tog med i indkomstoverførslerne, da der er mange definitioner. Du har ret på økonomistudierne opereres der med overførselsindkomster, som pension, kontanthjælp osv. Men det er kun den del af overførselsindkomsterne, da landbrugsstøtte og anden erhvervsstøtte også kunne tages med ind under denne definition. Bare for at give et billede af den store uenighed, der er om hvad der er med i overførselsindkomsterne.
Men du har ret at når de store årgange alle er gået på pension vil der opstå et hul. Det var netop dette hul SR-regeringen ville afhjælpe ved deres 2010-plan med tilbagebetaling af statens gæld og som Fogh Rasmussen heldigvis bibeholdt.
I mine øjne er investeringer i uddannelser og et bedre arbejdsmiljø en bedre løsning end bare at ville nedskære.
Dette er den mest sindsyge rapport og mest sindsyge udtalelse fra Brian Mikkelsen jeg har hørt til dato.
Lad os gøre det krystal klart at disse “anbefalinger” ikke er “fornuftige, empiriske sandheder” men økonomisk doktrin fra en kult af neoliberale mørkemænd. Dette er de samme klove som har kørt USA i sænk og som stod bag Pinochets folkemord, det hele for at tvangsindføre den totale privatisering.
Danmark er et godt land netop fordi vi tager hånd om de svageste, har gratis uddannelse og lige adgang til offentlige systemer. Hvis vi ikke har det så har vi intet! Alle med bare en smule overskud vil flytte ud af landet og Venstres plan om Amerikanisering vil være tilendebragt!
Hvis regeringen har bare en lille smule respekt for dem der betaler deres lønninger, så vil de give OECD fingeren og udskrive valg i morgen.
Og en personlig kommentar til Brian Mikkelsen; Du burde skamme dig. Vi betalte din uddannelse og nu vil du tage den fra fremtidige generationer? Hvor udansk har du lov til at være!?
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Dorte Sørensen,
Hvad overførselsindkomster er for noget også i social forstand, kan du selv slå op, men det dækker ikke erhvervstilskud, hverken til industri eller landbrug og er ikke kun en økonomisk term.
Jeg ved godt, at du tilskriver VKO alverdens dårligdomme, men ansvaret for den demografiske udvikling og den udefrakommende eksplosivt øgede konkurrence, har de godt nok ikke.
@ Axel Jensen,
Alle dine konstateringer i dit første afsnit er en tilkendegivelse af dit politiske ståsted og det er helt ok, men det siger intet om OECD og slet intet om forsøg på løsninger på de indiskutable problemer, vi står overfor i Danmark.
” Danmark er et godt land netop fordi vi tager hånd om de svageste, har gratis uddannelse og lige adgang til offentlige systemer. Hvis vi ikke har det så har vi intet”.
Det store spørgsmål er, hvorfra skal vi skaffe resurser både økonomiske og menneskelige til alle ”de offentlige systemer” og det er ikke et politisk ideologisk problem for problemerne består uanset hvilken partifarve en regering har. Det er et praktisk problem, der skal løses, hvis ”de offentlige systemer” skal bestå og det løses ikke ved slagord og besværgelser.
Hvordan gør vi du, det er spørgsmålet!
Svend W. Jensen
Jeg prøver bare at vise uenigheden om hvad der skal kaldes overførselsindkomst og hvad der ikke skal. Borgerlige kredse har fordel af at det kun er de sociale pensioner, dagpenge, kontanthjælp ol der kaldes overførselsindkomst. Men aflønningen af offentlig ansatte og erhvervsstøtte kan da også kaldes overførselsindkomst. Men det behøver vi ikke tærske ”langhalmen” på.
Det er ret sjovt OVK vil gerne tage æren af alt der går godt, men fralægger sig alt der går dårligt. Det er altid andres skyld. En rigtig sjov ting er ,at før denne verdensomspændende lavkonjunktur var de ustandselig i medierne og fortælle hvordan Anker Jørgensen kørte den danske økonomi i sænk. Anker Jørgensen fik alene æren af konsekvenserne af en verdensomspændende lavkonjunktur , 2 oliekriser samt æren af RVK-regeringens og Hartlings-regeringens handlinger samt manglende reformlyst fra borgerligside. Men sådan er der så meget.
Dorte Sørensen,
Hvis du vil have lavet definitionen af overførselsindkomster om, så må du slås for det, men skal der ikke tales helt forbi hinanden, må vi fastholde det, som man i almindelighed mener med ordet.
Historien er sjov at blive klog på og af, men uanset hvilken regeringen der sad, da finanskrisen ramte verdenen, ville den være blevet ramt og måtte forholde sig hertil, ligesom kommende regeringer, uanset partifarver, må forholde sig til de ganske uoverskuelige problemer Danmark bliver påført udefra.
Og nej, jeg har ikke noget ønske om nu at få at vide, hvor fortræffeligt en anden regeringen ville have klaret sig bare ved at gøre dit og dat. Det massive problem for mig er, at alternativet til den nuværende regering ingen løsninger har fremlagt på de indiskutable problemer. De har kun gårddagens svar på fremtidens problemer – mere af det samme, og den går ikke.
Svend W. Jensen
Du har ret vi taler åbenbart forbi hinanden.Mht. overførsels diskussionen så påpeger jeg bare at den bliver brugt efter hvem ”man” ønsker skal bære krisen. Fx virker det uforståeligt på mig, at regeringen med DFs stemmer giver landbruget kombination kr. for kr. ved at sænke landbrugets jordskatter med samme beløb som EU’s landbrugsstøtte nedskæres. Denne støtte kan da også kaldes overførselsindkomst i lighed med skattebetalt sygedagpenge ol.
Det spørgsmål om andre i 1970érne kunne ha´klaret krisen bedre viste Hartling og Henning Christoffersen, der var udenrigsminister under Anker Jørgensen et stykke tid at det kunne andre ikke.
Men det sjove ved sagen er at OVK brugte Anker Jørgensen som skræmmebillede og nu hvor krisen igen kradser så er det ting der er kommet ude fra. Kan du ikke se det sjove i det.
Der er rigtig mange gode indslag i debatten… jeg klapper lige i hænderne inden jeg skriver vider…
@Svend W. Jensen
Så vidt jeg ved, er det ikke kun i danmark, at man kommer på problemerene med at babyboomerne begynder at forlade arbejdsmarked. Selvfølgelig giver efterlønnen danskerne en økonomisk byrde, men vel og mærke en burde man har kunne forudsige temmelige længe… Problemet ligger bl.a. i at regeringen mens det er gået godt i samfundet har skabt underskyd, mens enhver ansvarlig ville have sparet op.
Skaden er dog sket, og det er forsent at tagen nogen form for forholds regler. Derfor er danmark i krise(altså ikke kun derfor men bl.a. derfor), og det bliver nødvendig mer ændringer i den danske stat.
Personlig mener jeg, at der er penge at frigive i det danske militær. Vi har ikke brug for værnepligten men en profesionel hær der kan udføre vores forpligtelser i Nato og FN.
Hvis man holder på at danmark skal have en form for værnepligt syndes jeg at det ville være naturligt at give alle egnede arbejdsløse en tur i trøjen.
Men jeg har selvfølgelig ingen ide om hvad værnepligten koster danmark, og har ikke mere forstand på økonomi end, at jeg ved, at jeg ikke skal bruge mere, end jeg har.
Men der er helt sikkert bedre steder at tage pengene fra end fra uddannelse… det er tros alt grundlaget for den viden som vi skal overleve på!!!
Ja, der vanker under alle omstændigheder - VKO eller Sosser - en gevaldig kajetrækker til den danske befolkning …av av
Det er blot vigtigt at få sagt, at med en ordentlig regering havde Danmark stået betydeligt stærkere her efter de mange fede år…
VKO-regeringen har brugt statens penge til skattelettelser - ca. 50 mia. kr. om året - som ikke har været til gavn for landet, de har nedslidt den offentlige kapitalmasse - ca 100 mia kr. om året, de har tilskyndet til privat gældsætning - som er mere end fordoblet, og de har undladt at gennemføre væsentlige reformer i tide, herunder innovation, udbygning og integrering af erhvervslivets tilknytning til den offentlige produktion - Danmarks virkelige økonomiske og sociale vækstpotentiale.
Hov! Retfærdigvis, så skal jeg nævne at VKO-Regeringen har sparet ca 230 mia kr. op i statskassen - men ak - de er fordampet på to finansår med det kasseforbrug VKO-regeringen lægger op til - og det uden at de estimerede arbejdsløshedstal er indregnet - Danmark er allerede langt ude over den afgrund som Anker Jørgensen så behændigt bremsede på kante af. Vi har det lidt som Schrødingers kat - hvis man kigger er den død.
OECD kommer nu med en kur mod truslerne:
1) Lavere skat - endnu mere af den virkningsløse medicin.
2) Brugerbetaling på uddannelse - afkobling af lavindkomstgrupperne.
3) Ingen efterløn - velkommen til arbejdslejren Danmark, Arbeit macht frei.
4) Markedsøkonomi i sundhedssektoren - Afkobling af lavindkomstgrupperne (TopDanmark har måttet afskrive et større antal sundhedspolicer på grund af arbejdsløshed.)
og så til 5) mere privatisering den virkelige Juvel i kronen - et permanent sugerør i statskassen - VKO-Regeringens gengældelsesgave til erhvervslivet fordi erhvervslivet købte mediernes loyalitet og forærede den til VKO-Regeringen. Noget for noget.
Fremtid - Korruption og endnu flere anti demokratiske tiltag.
Hvis man udvider begrebet - overførselsindkomst-
til at dække, alle IKKE VÆRDISKABENDE indkomster.
Så ville man også i denne gruppe finde muligheder, for at inddrage værdier.
Dels til at rette op på underskuddet. Men også til at opretholde og justere vores velfærdsstat.
Som jeg er enig i, at det er det eneste vi har der rigtigt er værd at værne om.
MVH KHA
Handlinger på kort sigt:
Drop skattelettelserne i topskatten, de har ingen virkning på samfundsøkonomien. Reagans skattelettelser i 80’erne betød kun at de rige, som fik lettelserne, sparede mindre op! Farvel dynamiske effekter. Og nej CEPOS det er ikke rettidig omhu, at prioritere en fiktiv fremtidig arbejdskraftsmangel fremfor den aktuelle krise. Farvel pseudoargument nr. 2.
Drop besparelserne i den offentlige sektor( det regeringen kalder tilpasning til EU’s konvergenskrav) Med den offentlige sektors størrelse i dk er det klart en fordel i økonomiske trange tider med en offentlig sektor, der så at sige trækker økonomien i den rigtige retning. Besparelserne vil efter min vurdering kunne komme til at virke som gift for den øvrige samfundsøkonomi, og forlænge krisen unødigt. For hvad skal virke som motor til at få os ud af krisen, når erhvervslivets produktivitet er styrtdykket på det seneste?
De to forslag balancerer nogenlunde økonomisk.
Tråden ” Der er god grund til at gå den stik modsatte vej” har udviklet sig til en parallel tråd til denne. Debatten dér er måske bedre kvalificeret, da den inddrager tal og statistiker for flere af de økonomiske områder, der også er bragt i spil her.
Jeg skrev tidligere: ”Skal Danmark stå distancen, skal der dybtgående reformer til i stort set alt det bestående, der nu opfattes som velerhvervede rettigheder inklusive velfærds –og sundhedssystemet, uddannelsessystemet, arbejdsmarkedets organisering mv. At tro at alt kan forblive som nu er ren beton. Basis har ændret sig og ændrer sig fortsat hastig, overbygningerne må følge med.”
De indiskutable problemer, der skal findes en løsning på, er den demografiske udvikling samtidigt med den udefrakommende tiltagende voldsomme konkurrence på velstand og dermed velfærd. Der er ingen snuptagsløsninger og slagord og besværgelser gør det ikke.
Vi lever og har i en årrække levet over evne, hvad gør vi nu på de givne betingelser og på de fremtidige betingelser, som vi kan forudse dem?
Uviljen til at ”forandre for at bevare” lyser jo nærmest ud af de fleste indlæg, ikke engang erkendelsen af, at basis har ændret sig og fortsat ændre sig hastigt synes at være accepteret, hvordan skal vi så kunne tilpasse ”alle de offentlige systemer” til den demografiske og globaliserede virkelighed?
Svend W. Jensen
Vi er enige om, at vi har levet over evne. Men her har OVK desværre været medvirkende til dette stigende overforbrug. OVK indførte fx lempelige låne vilkår og opfordrede folk til at øge deres forbrug også via. de stigende friværdier, der blev belånt til biler, rejser og til det mindst onde forbedringer af huset.
Globaliseringen førte også til at håndværklønningerne ikke steg så meget som ventet i overophedningsperioden inden for byggeriet, da der kom mange udenlandske håndværkere til landet. Nu viser de faglige organisationer også samfundsansvar ved meget beskedne lønstigninger ved den næsten afsluttede overenskomstforhandling.
Hvis vi kunne få mere forebyggelse for nedslidning og stress så vil den stadige større andel af ældre medborgere ikke blive et problem. Ligeledes vil mere smidige retræteregler for arbejdsmarkedet være vejen frem i mine øjne. Den med laver dagpenge og periode er derimod en dårlig ide, da dagpengesatserne for mange ansatte kun dækker omk. halvdelen af arbejdslønnen. Hvis der skal ændringer ind her vil det danske fleksible arbejdsmarkedet ryge og det vil blive dyre for den danske arbejdsgiver at fyre folk som det er i store dele af det vestlige arbejdsmarkeder. Bare et par ting, der bør tages med.
Forleden hørte jeg erhvervsfolk (DSV, CEPOS m.fl.) i radioen udtaler sig om ledelse af ‘Forretning Danmark’. De talte de om at virksomheder sagtens kan afskedige samt skære 20% i budgettet, og komme styrket igen et eller to år efter… så det kan da ikke være et problem for ‘Forretning Danmark’ at skære 5-7% i Nationalbudgettet.
Problemet er jo at ‘Forretning Danmark’ ikke kan ‘afskedige’ men må regne med at skulle fodre på de ledige uanset nedgangen i produktionen.
Hvis nu VKO-Regeringen havde levet op til sit ansvar, så havde den investere i tide og udbygget samarbejdet mellem erhvervsliv, universiteter og offentlig produktion. Hvor mange gange har vi ikke hørt fra VKO at Danmark skulle i verdensklasse med det ene og det andet, men der blev ikke skabt noget videnssamfund, og der er intet nyt som vi kan vise verden - ikke engang på Klimaområdet havde ‘Forretning Danmark’ noget at stille frem i udstillingsvinduet, da vi under COP15 havde chancen…
Citat fra Lars Løkkes Nytårstale
Danske virksomheder skal være endnu mere innovative i fremtiden, end de er i dag. Ikke kun innovative forstået som forskningsbaserede og højteknologiske. Men innovative i ordets bredeste betydning – opfindsomme og idérige, på en måde der leder frem til nye produktionsformer og nye produkter.
For at styrke virksomhedernes innovation vil regeringen her i efteråret præsentere en virksomhedsrettet innovationsstrategi.
For sent! Desværre løbet er kørt - pengene er brugt - og erhvervslivet har indstillet radaren på demontering af den offentlige sektor istedet for at udbygge de muligheder, der lå i en synergi mellem offentlig virksomhed og erhvervsliv.
Nye ideer sælger bedst, hvis de rammer ved siden af markedet. Det lyder ulogisk, men faktisk giver det god mening. Vel at mærke, når produktet rammer lige dér, hvor markedet er på vej hen, og derfor kan skabe høj værdi for kunden - ikke mindst, fordi konkurrenterne stadig befinder sig på det ‘gamle’ marked… Og de nye markeder i Asien er ikke på vej mod en primitiv udgave af Vestens kapitalisme - De asiatiske lande ønsker samarbejde om udbygning af moderne infrastrukturer og samfundsteknik på et højt plan…
VKO forpassede nationens chance og fokuserede på en primitiv kortsigtet gevinst…
Produktiviteten for den enkelte er mangedoblet og kan øges yderligere. Folk må finde på noget andet at bruge deres tid på end arbejde.
Bill Atkins,
Vulgær sammenligningen mellem et samfund og en virksomhed, behøver vi ikke at beskæftige os med. Danmark er ikke en forretning, men Danmark forstået som alle vores institutioner skal finansieres med de muligheder vi har og får.
Vi kan tale fra nu af og ind i al fremtid om skyld, og der vil vi både kunne blive enige og uenige, så selvom det skulle være tilfældet, at ” VKO forpassede nationens chance og fokuserede på en primitiv kortsigtet gevinst”, så giver det intet svar på, hvad gør vi nu du!
Svend W. Jensen,
Hvad gør vi nu?
Vi sætter os ned og følger planen “Fra socialstat til minimalstat” ledet af OECD og VKO, og når så en tredjedel af befolkningen har indstillet sig på “lavindkomst eller fattighjælp” så hæver vi levestandarden for de rigeste to tredjedele af befolkningen. Vi kan herefter begrave socialismen og melde os ind i klubben af politistater med kapitalistisk styre.
PS Jeg har bemærket at vi her i landet ikke arbejder med begrebet ‘politisk ansvar’ - Når en borgerlig regering har forkludret sin opgave så har befolningen bare at slutte op og udvise samfundssind…
Bill Atkins,
Det lyder mere som opgivende bitterhed end som konstruktive forslag.
Med den fornærmethed bliver din profeti formentligt opfyldt.
Jeg er ikke fornærmet og jeg er ikke skuffet - jeg er vred ….og - indrømmet - en lille smule bitter på vegene af de lav- og mellemindkomster, som har stemt på VKO, og nu ender i den nederste tredjedel af samfundet. Eksv. Alle de der svingede deres arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, for nu at opdage at de selv skal betale forsikringerne hvis de bliver arbejdsløse…
I øjeblikket er VKO’s største problem at befolkningen skal gøres ‘krisebevidst’ uden at det dog går ud over vores lyst til at bruge dankortet.
Svend W. Jensen,
PS
Det er muligt at du har aflyst metaforen ‘Forretning Danmark’ men det er stadig en vigtig del af højrekræfternes politiske argumentation …og den går glat igennem hos medierne
Bill Atkins,
” en lille smule bitter på vegne af de lav- og mellemindkomster, som har stemt på VKO”.
Det var det, der i 68er jargonen hed deres ”falske bevidsthed”. Hvis du mener, at de lider af ”falsk bevidsthed”, så oplys dem, men det sker ikke ved gentagne gange at skælde dem ud for at være uvidende, højreorienterede og hvad ved jeg. Det sker ved at påvise holdbare praktiske løsninger, som svar på de problemer, der tårner sig op.
@Svend W. Jensen
Du kraver at vi kommer med løsnings forslag, og afskriver hver en kommentar i tråden. Jeg tror du har gjort det ret klart at vi domografisk står over for et problem som ikke løser sig selv.
Hvis du ikke har mere at sige, hvorfor så blive med med at gentage det. Du kommer lige så lidt - og måske endda med færre - løsnings forslag end nogen anden i debatten.
Jeg vil gerne vide hvordan vi løser det problem, som vi alle er klar over er tilstede, og som du vedvarende påpeger?
Jeg må heller slutte af med at sige, at jeg syndes, du har skrevet nogen gode indslag, og mit indlæg ikke er så bittert som det måske lyde…:D
Jacob Clemen,
Jeg håber udover at pege på demografien også at have fået påpeget dennes sammenfald med de udefra kommende udfordringer i kampen om velstand.
Jeg kunne godt bidrage med mine forslag til løsninger, men det er jo ret ligegyldigt , da de ikke vil være bedre funderet end hvad der ellers er skrevet.
Det jeg har ønsket at understrege er, at det ikke kun drejer sig om et simpelt regeringsskifte, men at der er nogle strukturelle problemer, der skal løses i alle de offentlige systemer, hvis vi vil beholde et samfund med bare nogenlunde samme indhold som nu. Og det jeg efterlyser er, at de politiske partier tør adressere disse udfordringer og det synes jeg ikke at de gør, hverken blå eller rød blok, men de der først tør, tror jeg vil blive præmieret. Vælgerne er ikke dummere end folk flest.
Svend W. Jensen
Det er vel ikke helt færd at beskylde politikerne for ikke at ha´ forslået løsningsforslag. Oppositionen har længe forslået investeringer i fremtiden både inden for forskning og innovation af alternativenergi. Her bremsede Fogh Rasmussen med DF s stemmer denne udvikling frem til 2006 (var det vist) hvor Fogh Rasmussen sprang ud som en grøn frø. Men allerede da var vi overhalet af Tyskland og flere andre lande.
Ligeledes kan nævnes Velfærdsforligt hvor pensionsalderen skal ændres efter vores længere levetid, det er da et skridt som ikke ha fået lov at vise hvor meget det giver. Bare for at nævne nogle politiske tiltag.
Selvfølgelig er et regeringsskift i sig selv ikke nok, men det er et skridt i den rigtige retning. Regeringen har ikke levet op til sit ansvar, hvilket forhåbenligt er blevet tydelig for de fleste danskere.
Jeg syndes også, at oppositionen har vist sig mere villige til at tage nogen af upopulære beslutninger, som er nødvendige, hvis danmark skal overleve på lang sigt.
Som jeg også skrev tidligere, er skaden sket, og det bedste man nu kan gøre er at lappe. Denne opgave mener jeg at det er logisk ikke at overlade til dem som har lavet skaden i første omgang.
@ Jacob Clemen,
Om regeringen har levet op til sit ansvar eller ej, er op til en politisk vurdering og der står det vel sådan ca. fifty-fifty iblandt vælgerne og som jeg vurderer det, ser det ud til med ikke kun stilskiftet på statsministerposten, at den nuværende regering godt kan gå hen og blive siddende, men vi får se.
@ Dorte Sørensen,
Afskaf efterlønnen det vil stort set give det manglende årlige beløb i statskassen, men Socialdemokraterne tør ikke. De er ude i en helt uholdbar situation, hvor velaflagte får offentlig støtte til rødvinen og golfen (gælder mig selv) for at trække sig tilbage3 år før tid.
Svend W. Jensen
Ophævelse af skattelettelserne til de mest vellønnede kunne også fylde det manglende årlige beløb i statskassen. Hvis regeringen havde givet skattelettelser for at få gang i forbruget så skulle de ha´givet den til de lavere indkomster. Nu giver skattelettelserne og frigørelsen af SP-pengene ikke det lovede merforbrug og dermed gang i hjulene som regeringen og DF mente at de ville give. Det havde øgede offentlige investeringer ha´gjort og her må jeg igen påpege, at regeringen og DF har ført en forfejlet økonomisk politik i forbindelse med krisen , som de først nægte at se komme. Thorning så den allerede i sommeren og efteråret 2008 og anbefalede øgede offentlige investeringer og renoveringsarbejder sat i gang. Dette afviste Fogh Rasmussens hånligt, da hans problem var overophedning og mangel på hænder.
Mht til efterlønnen så er det ikke kun S der har onde drømme. Det har fx Venstre også, da Fogh Rasmussen leverede et lige så stort løfte brud som Nyrup Rasmussen i valgkampen 1998.
Nyrup Rasmussen lovede ikke at ændre ved efterlønnen, men da udviklingen senere viste noget andet var han modig nok til at ændre efterlønnen så dem der ventede til 62 år fik en præmiering. Denne ændring har medført at flere venter et par år med at tage efterlønnen, som de nu også selv skal være med at betale til.
Fogh Rasmussen lovede i valgkampen 1998 at ville helt afskaffe ordningen, så hans natlige forhandlinger sammen med Lykketoft om ændringer af efterlønsordningen var et lige så stort løftebrud som Nyrup Rasmussens, mærkeligt nok har medierne ikke skrevet meget om Fogh Rasmussens løftebrud.
Afskaffelse af efterlønnen vil ikke hjælpe her og, nærmere modsat, idet det koster det offentlige mere at have de samme folk som arbejdsløse.
Men på langt sigt er det nok en god ide at få flere i arbejde, da befolkningsstrukturen jo ændre sig, så der bliver flere gamle og færre i den arbejdsdygtige alder.
Men der er der mange andre tabuer man kunne tage fat på, især ejendomsskatter. Ejendomsskatter kan også være med til at sikre at der ikke kommer en bolig boble igen.
Der er ingen tvivl om regeringen har fejlet stort ved at give skattenedsættelse til dem med høje indkomster. Det skulle have været været bundskatten der skulle reduceres, eller forbrugsafgifter som moms.
De 29 milliarder som regeringen har givet ud i skattelettelser er ikke ude at arbejde, og kommer det heller ikke før den nye regeringen efter næste valg, har gennemført en hestekur, så folk ved hvad de har at forholde sig til.
Først når der er gennemført en hestekur og folk ved hvad deres økonomiske situation er, tør de igen begynde at bruge penge, ind til da vil de tøve.
Det bliver også nødvendigt at se på om alle skal have børnepenge, folkepension mm. Pengene skal styres hen hvor der er reelt brug for dem.
Efterlønnen skal reduceres, til dem der ikke har et alderssvarende helbred, dvs at det ikke er direkte syge, men det kan anses for sandsynligt at deres restlevealder ikke bliver så lang som gennemsnittet i den samme alder.
Afskaffelse af efterlønnen vil ikke hjælpe her og, nærmere modsat, idet det koster det offentlige mere at have de samme folk som arbejdsløse.
Men på langt sigt er det nok en god ide at få flere i arbejde, da befolkningsstrukturen jo ændre sig, så der bliver flere gamle og færre i den arbejdsdygtige alder.
Men der er der mange andre tabuer man kunne tage fat på, især ejendomsskatter. Ejendomsskatter kan også være med til at sikre at der ikke kommer en bolig boble igen.
Der er ingen tvivl om regeringen har fejlet stort ved at give skattenedsættelse til dem med høje indkomster. Det skulle have været været bundskatten der skulle reduceres, eller forbrugsafgifter som moms.
De 29 milliarder som regeringen har givet ud i skattelettelser er ikke ude at arbejde, og kommer det heller ikke før den nye regeringen efter næste valg, har gennemført en hestekur, så folk ved hvad de har at forholde sig til.
Først når der er gennemført en hestekur og folk ved hvad deres økonomiske situation er, tør de igen begynde at bruge penge, ind til da vil de tøve.
Det bliver også nødvendigt at se på om alle skal have børnepenge, folkepension mm. Pengene skal styres hen hvor der er reelt brug for dem.
Efterlønnen skal reduceres, til dem der ikke har et alderssvarende helbred, dvs at det ikke er direkte syge, men det kan anses for sandsynligt at deres restlevealder ikke bliver så lang som gennemsnittet i den samme alder.
Dorte Sørensen,
Det er den form for udenomssnak som også Socialdemokraterne føre – manglende politiks mod.
Efterløns udgifterne er så vidt jeg husker (slå selv efter) ca. 21 mia. Den populistiske millionærskat ca. 1.5 mia årligt.
Men al dette er talmagi. Udover udgifterne til efterlønnen ville en meget stor del af dem, der går på efterløn være blevet på arbejdsmarkedet til deres folkepension. Ikke alene ville man have haft flere hænder på arbejdsmarkedet, men udgiften til overførselsindkomsten ville også have været sparet.
Men efterlønnen er kun nævnt som et eksempel på hvilket tiltag, der bliver nødvendige, ikke af lyst men af nød, hvis vi fortsat skal kunne tage vare på dem, der har behov for hjælp.