»Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan.« Sådan står der i den danske kongesang, og sådan gør ministrene i VK-regeringen. De bralrer op om fantastiske ‘reformer’, de vil gennemføre, og når ‘reformen’ viser sig at være en kikser, har den ansvarlige minister bjerget sig væk fra ansvaret og bort i et andet ministerium.
Tag nu den konservative Lene Espersen. Som justitsminister markedsførte hun sig i 2005 ved at bebude: »En politireform, som betyder, at vi i fremtiden får frigjort flere politifolk til egentligt politiarbejde.«
Det sagde hun virkelig. Intet under, at hun sidenhen har haft travlt med at komme væk fra justitsministeransvaret. Først søgte hun tilflugt i Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvor hun sovsede sig ind i bankpakker. Senest er hun flygtet til Udenrigsministeriet.
Imens har hendes efterfølgere i Justitsministeriet flove måttet fremlægge vidnesbyrdene på politireformens fallit.
Vrede brugere
Sidste år offentliggjorde Justitsministeriet en brugerundersøgelse, der viste: Før reformen havde hver anden borger set patruljerende politi inden for den sidste uge. Nu har kun hver fjerde øjnet ordensmagten. Efter reformen er borgerne blevet mindre tilfredse med politiets lokale indsats og med mulighederne for at komme i kontakt med politiet. En tredjedel af dem, der har haft brug for politiet her og nu, er utilfredse. Den almene tillid til politiet er faldende.
Forleden kom nye nøgletal fra Rigspolitiet om udviklingen efter ‘reformen’: Antallet af sigtelser er faldet fra en tredjedel til en fjerdedel i anmeldte sager. Opklaringsprocenten er faldet fra 19,4 til 15,4. Betjentenes sygefravær er gået op, og deres jobtilfredshed er gået ned.
Hertil kommer, at politiet suger bevillinger til sig som aldrig før. Uden at det altså nytter noget.
Og uden at Lene Espersen kommer til at stå til ansvar. Derved plagierer hun den undvigemanøvre, der er foretaget af den minister, som lavede den endnu mere opreklamerede ‘reform’, som dannede forbillede for Lene Espersens. Den gigastore reform hed ‘strukturreformen’. Den gav større kommuner, større afstand mellem vælgere og valgte, flere embedsmænd, slagtning af biblioteker og skoler i nærområdet - og ingen besparelser. Den ansvarlige minister for den ‘reform’ - hvad var det nu han hed, og hvor er det nu han befinder sig i dag - når han altså ikke cykler på Tenerife?
Kommentarer
Jo men, er der snart andet end undvige-manøvrer eller pareringer til stede fra Regeringen? Et af de bedste og seneste eksempler står de konservative også for: en Social-minister, som behændigt har ment, at et job i Tivoli er en bedre reference end hendes rolle i CEPOS. Som jo er en ekstrem eller ultra -liberal lobbyvirksomhed.
I magt-analytisk forstand har det i den forbindelse længe været grundlags-viden at være bevidst om, at dogmatisk omgang med evnen til at sige ét og gøre noget andet, er nøvendig for at opstille såvel en forståelse af magten i almindelighed som at opstille en relevant magtkritik. Og dé-t bliver det svært at rokke ved.
Men den nye Minister (og flere af hendes fæller fra Regerings-omdannelsen) har faktisk udvidet denne simple studenter-lærdom. Nu skal vi nemlig til for alvor at afsøge feltet for følgende aspekt: At gøre ét og sige noget andet!
Vi har med andre ord et problem med reform-flygtninge naturligvis. Som direkte handler om den troværdighed, der bæres ud i internationale sammenhænge på vegne af befolkningen. Men vi har tillige i offentligheden et andet problem med politiske repræsen-tanter, der undlader referencer. Nemlig at vores hukommelse i Social-ministerens tilfælde er nødt til at dreje sig om, hvorvidt det liberale credo om egennytten kan være en relevant henvisning, eller rettere fortielse, for at varetage omgangen med ‘det sociale’?…
Med venlig hilsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Der er ikke noget at komme efter!
Denne kommentar er anbefalet af:
Det kan godt være at VKO er en møgregering …men det er vores møgregering (Dansk tankeblokering i 00’erne)