Mukesh Ambani er Indiens rigeste mand. Han er kemisk ingeniør, har taget en MBA i USA og sidder på industri- og petroleumskonglomeratet ‘Reliance Petroleum Limited’, som faderen grundlagde. I 1981 kom Mukesh Ambani til Reliance og indledte Reliances udbygning fra at være tekstilvirksomhed til også at producere polyesterfibre og petrokemikalier, raffinere råolie og efterforske og producere olie og natugas.
Han har stået i spidsen for etableringen af flere produktionsanlæg i verdensklasse med forskellige teknologier, der har hævet Reliances petrokemiske produktionskapacitet fra mindre end en mio. ton til omkring 20 mio. ton om året.
Mukesh Ambani har også forestået oprettelsen af verdens største græsrods-olieraffinaderi i Jamnagar, Indien. Derudover har han etableret et af de største og mest komplekse informations-og kommunikationsteknologi-initiativer i verden i form af Reliance Infocomm Limited (nu Reliance Communications Limited). Desuden er han den eneste indiske virksomhedsleder, som er medlem af Rådet for WBCSD.
I strid med sin bror
Privat er Mukesh Ambani kendt for at være i evig strid med sin bror, Anil Ambani. Efter faderens død i 2002 arvede de to industriimperiet, og ledede firmaet sammen i en kort periode. De to kom dog hurtigt i uoverensstemmelse omkring kontrollen med firmaet. Derfor opsplittede moderen familieforetagendet i 2005 for at skabe fred, men den er dog aldrig kommet. Alligevel er Ambani stadig ikke flyttet ud af sin families højhus, som han deler med sin bror, og ind i det 27 etagers hjem, som han er ved at få bygget i centrum af Mumbai.







Kommentarer