Halleluja! Snart vil kirkeklokker ringe for homoseksuelle par. Det kunne man tro efter de seneste dages imødekommende tilkendegivelser. Rundspørger blandt bisper, præster og alment godtfolk synes at vise et flertal for bøssers og lesbiskes ret til at gå i kirken og … Ja, hvad er det egentlig, de skal have lov til? Herom hersker en uklarhed, der er med til at sløre sagens skarpe konflikter.
Allerede i dag kan bøsser og lesbiske gå i folkekirken og finde en præst, der er villig til at velsigne et registreret partnerskab indgået på rådhuset.Skal de homoseksuelles kirkelige retsstilling forbedres, skal de altså gives ret til mere. F.eks. til at de kan indgå selve partnerskabet med præstens mellemkomst i kirkerummet. Som påpeget af kirkeretlig professor Lisbet Christoffersen i seneste nummer af Dansk Kirketidende er gældende dansk lovgivning indrettet således, at »en teknisk finurlighed« lukker muligheden for kirkelig vielse af homoseksuelle. Hun skriver:
»Loven om registreret partnerskab henviser i det store og hele til ægteskabsloven - undtagen de bestemmelser i ægteskabsloven, der giver bemyndigelse til, at vielse kan indgås af præster i folkekirken og i andre trossamfund.«
Kun giftefogederne
Finurligheden betyder, at bøsser og lesbiske kun kan registreres af de kommunale giftefogeder.
Som Lisbet Christoffersen videre fastslår, kræver en indgåelse af partnerskab i kirkerummet to ændringer. Dels af loven, så finurligheden ryger ud. Og dels, at folkekirken får et ritual for indgåelsen af partnerskab.
Hvordan sådanne ritualer bliver til, er noget dunkelt, men biskopperne har utvivlsomt en rolle at spille.
Men hov! Hvorfor skulle bøsser og lesbiske egentlig nøjes med at indgå et registreret partnerskab, når heteroseksuelle kan indgå et ‘rigtigt’ ægteskab? Hvis der alligevel ikke længere er nogen forskel på de to former for formæling, er det ikke fair, vel?
Nu bliver det symbolsk, så det brager. Regeringspartierne, biskopperne og kirkeministeren har gjort det klart, at de under ingen omstændigheder forestiller sig at gå videre end til kirkeindgåelse af partnerskabet. Ægteskabet er noget helt, helt andet. Denne diskussion kan forekomme som ordkløveri. Men den handler om, hvad ægteskabet overhovedet er for en størrelse. Hvad kærlighed er, og hvad Gud har at gøre i alt dette. Og om bøsser og lesbiske skal totalt ligestilles med andre og i alle sammenhænge.
Som kirkeminister Birthe Rønn Hornbech noget dunkelt udtrykte det forleden:
»Man kan ikke gøre det forskellige ens. Det er efter min mening en hån mod de homoseksuelle.«
Kirkeministeren har bebudet, at hun henover foråret vil føre samtaler med folkekirkelige ‘nøglepersoner’ om kirkevelsignelse af partnerskab. Det kan trække ud - også fordi flere biskopper er valne ved at blive taget som politiske gidsler. Rønn Hornbech har - med tilslutning fra statsminister Løkke - fremsat ønske om, at Folketinget afventer en rapport fra hende, inden Tinget foretager sig noget. Hun er bekymret ved, at et hastværk fører til kirkesplid.
Røgslør
Til regeringens nølen bidrager, at den insisterer på, at initiativ til ændringer skal komme fra ‘folkekirken selv’ - uanset at ‘folkekirken selv’ efter gældende dansk statsret er regeringen og Folketinget. Også dette røgslør gør biskopperne betænkelige ved, hvad de er udset til at legitimere.
Folketinget skal dette forår drøfte et beslutningsforslag fra S, SF og Enhedslisten om »at indføre kønsneutral ægteskabslovgivning, så homoseksuelle par og heteroseksuelle par bliver ligestillet«. Forslaget går dog ikke videre, end at det beholder den ‘finurlighed’ i partnerskabslovgivningen, der afskærer homoseksuelle fra kirkevielse. I et parallelt beslutningsforslag lægger disse partier op til at gøre det muligt for trossamfund »at vælge at vie homoseksuelle par på lige fod med heteroseksuelle par«.
Regeringen vil givetvis gøre sit bedste for at afstyre oppositionens forslag under henvisning til Rønn Hornbechs igangværende drøftelser og overvejelser.
Samtidig vil den folkekirkelige højrefløj ringe med alarmklokker. Den har tidligere udgivet kampskriftet ‘Kærligheden glæder sig ikke over uretten’. Heri hedder det advarende:
»Man må forudse, at det næste, der vil blive rejst krav om kirkelig velsignelse af, er pædofile forhold, biseksuelle trekantforhold og i videre forstand polygami.«
Kommentarer
God analyse fra David Rehling. Jeg tror det er første gang at jeg har givet udtryk for det :-)
Jeg tvivler på, at de homoseksuelle får mulighed for at kalde deres måske kommende kirkeligt og juridisk anerkendte forhold for ægteskab, men det vigtigste for religiøse homoseksuelle er vel også, at de får den religiøse velsignelse samtidig med den juridiske.
De ikke religiøse homoseksuelle kan jo få den juridiske på Rådhuset
Kan de mennesker da ikke bare glæde sig over at have hinanden?
Hvorfor skal Gud og præster også blandes ind i foretagendet?
Jeg meldte mig ud af folkekirken, da jeg fyldte 18. Derfor blander jeg mig ikke i kirkelige anliggender.
I følge biblen er homoseksualitet en synd. Derfor er det vel heller ikke mærkeligt, hvis man som kristen er imod homobryllupper i kirken? Det handler jo om tro, og ikke om generelle samfundsmæssige spilleregler
Jeg forsøger også at blande mig uden om kirkelige anliggender. Desværre insisterer store dele af folketinget på at overlade det til folkekirken, om homoseksuelle skal have lov at indgå ægteskab - det være sig i kirken eller på rådhuset.
NiS Jørgensen
Hvad er det for noget sludder. Mig bekendt har en registrede partnere samme rettigheder som homoseksuelle. Det er præster i kirken, der ikke har rettigheder -nemlig til at vie homoseksuelle med juridisk gyldighed, hvis de finder det i ovensstemmelse med deres teologiske overbevisning
Alle personer (af samme køn) der har indgået registreret partnerskab (med hinanden) på Rådhuset, kan efterfølgende få en kirkelig velsignelse af deres registrerede partnerskab - hvis de kan finde en præst der vil give dem denne.
(og det burde ikke være så svært…)
Det vigtigste lige nu, for de homoseksuelle, er at få ordet registreret partnerskab ud, og erstattet med ordet ‘ægteskab’ - vil jeg mene.
“kirkeretlig professor Lisbet Christoffersen”
Det var den mest sindsyge titel jeg har hørt i lang tid. Utroligt at vi betaler hendes lønninger.
Mht vielser så er løsningen at flytte til Sverige/Norge/Holland. Hvis Danmark ikke vil give folk retfærdighed så må man finde de andet steds. Ynkeligt egenlig…
Det er noget tåbeligt noget at bruge tid på.
Adskil kirken fra staten. Diskutér så emnet inden for kirken, men bland vores stat, regering og folketingspolitikere uden om. Vi har vigtigere ting at tage os af.
Det er paradoksalt at homoseksuelbevægelsen er så insisterende på at have ret til kirkelige vielser. Om man er så enig med sentimentet eller ej, er det et urokkeligt faktum at religionen kirken bygger på udtrykkeligt fordømmer sodomi, og det kan der nok ikke gøres så meget ved, udover at nedlægge religionen og erstatte det med noget andet. Har man alligevel ingen respekt for hvad kirken står for, ville jeg have troet at man bare ville gå en stor bue udenom den, og bruge sin fantasi til at instituere et alternativ, og det bør man også gør. Kære Gud - hvis det bare er et spørgsmål om et ord, og retten til officielt kalde sit partnerskab et ægteskab, må der være et hav af muligheder. Det er vel et frit samfund? Jeg melder mig ikke ind i en fodboldklub og insisterer på, at jeg skal have lov til at spille rugby, mens de andre spiller fodbold. Så finder jeg en rugby klub i stedet for, og hvis den ikke findes så starter jeg en. Kirken bringer sig selv i miskredit og fremmer yderligere sin i forvejen godt fremadskredne undergang, ved denne her forkludring af lighedstanken, og misforstået tolerance. Det bliver sværere og sværere at tage den seriøst.