Da agitatoren kom til universitetet

Forskningsenheden Nanea skulle have været verdens bedste. I dag er slagordene døde, gruppen er opløst, og chefen for det hele er stukket af til USA forfulgt af mistanker om svindel for millioner. Og funkisvillaen, der husede drømmen, står tom og forladt

Forladt. Lidt rod i en forladt villa i Århus Vest er de sidste fysiske rester, der er tilbage af det, der skulle være verdens bedste forskningsmiljø

Sigrid Nygaard

»Jeg er klar til at slå ihjel for at komme frem«.

Sætningen rammer en nerve i Anja, da hun hører sin chef fortælle om den ambition, der driver hans karriere. For nok taler han i spøg, men spøg og alvor er som bekendt komplementære størrelser, og Anja har set og hørt det hele før. I mange måneder har hun arbejdet i forskningsenheden Nanea på Aarhus Universitet. I den tid har hun oplevet sin chef, når han forklarer, at han gerne ofrer et venskab for en stilling, og at han i øvrigt er ligeglad med, om der findes bedre kandidater, hvis han selv kommer først. Anja har set, hvad der sker, når en ny artikel er klar til publikation, og forskerne slås om rækkefølgen af navne i artiklens byline.

Efterhånden ved Anja også, at hun ikke trives i det spil, og at hendes karriere skal have en ny drejning. Derimod ved hun ikke, at også hele Nanea styrer mod undergang.

Eventyret starter lang tid før, i år 2000. Her søsætter en lektor et forskningsprojekt med en rækkevidde, der matcher enhver vision for det ny årtusinde. Gennem adskillige år skal forskerne i North Atlantic Neuro-Epidemiology Alliances undersøge data i store registre og tusinder af børn for at finde sammenhænge mellem gravide kvinders livsstil og børnenes evner senere i livet. Datamaterialet er formentlig verdens største, og flere andre banebrydende projekter sættes i gang omkring det første. Samme format har projekternes skaber. Poul Thorsen er ham med det høje grin. Det er ham med millionerne fra USA, der gør forskningen mulig og livet til en luksusrejse for de ansatte. Det er ham med planerne og plancherne, der beskriver, hvordan Nanea tager verdensherredømmet, og det er ham, der får enheden til at danse efter sin pibe, selv da de mærker, at noget er galt.

For Poul Thorsen er også entreprenøren. Få måneder efter samtalen med Anja styrer han Aarhus Universitet ind i det, der ligner en historisk skandale om svindel med forskningsmidler for mere end 10 millioner kroner, hvor han selv tager hovedrollen som den akademiske verdens svar på erhvervslivets Stein Bagger eller Tvind-kultens Amdi.

På grænsen til foråret 2009 vokser en mistanke i de øverste administrative lag på Aarhus Universitet: Noget er galt i enheden ved Institut for Folkesundhed. Nanea har ikke de midler til rådighed, som projektets leder giver indtryk af. Poul Thorsen er rejst. Året før tog han til Atlanta, hvorfra han styrer forskningen. Men i marts måned for præcis et år siden slipper eksil-lektoren endeligt grebet om sin enhed. Mens universitetet graver i de dunkle forhold omkring fundingen, siger han sin stilling op. I maj indgiver Aarhus Universitet en anmeldelse til politiet, men først i februar i år springer skandalen i de danske medier: Der mangler flere millioner i kassen på Aarhus Universitet, og det ligner en sag om bedrageri. Nogen har sat forfalskede signaturer på tilkendegivelser om bevillinger til en forskningsenhed ved universitetet. Måske er der penge, som er forsvundet, og enhedens stjerne har modtaget dobbelt løn som fuldtidsansat ved både Aarhus Universitet og et universitet i Atlanta.

Poul Thorsen er endnu ikke sigtet for de falske underskrifter og de sorte huller. Men mistanken klæber til den mand, der var Naneas fader, leder og egenrådige hersker. I centrum af Århus forbereder Østjyllands Politi en straffesag. Og mens politiet samler materiale og afhører vidner, er en tilsvarende ransagelsesproces i gang andre steder i byen:

»Vi startede i Nanea. Den her lovende forskningsinstitution. Og nu er der ikke noget, der hedder Nanea mere. Det er én mands fortjeneste, at der kom noget virkelig god forskning op og stå. Men det er også med ham, korthuset falder, fordi han har de brister, som han har. Hvorfor reagerede vi ikke?«

Det er Lise, som grubler. Lige som Anja var hun med på turen fra storhed til fald. Sammen med endnu en medarbejder, Toke, har de sagt ja til at fortælle deres version af skibbruddet på Aarhus Universitet og vejen derhen. De stiller op, fordi fortællingen om Nanea lige som andre gode lignelser rækker ud over sig selv og den funkisvilla på Paludan Müllers Vej i Århus' nordlige bydel, hvor enklaven holdt til. Den er samtidig historien om en akademisk verden, hvor konkurrencen om penge, prestige og retten til at forske skærpes år for år.

Det gyldne barn

Anja kan huske sin første dag på Nanea. Høj som lav, fra sekretær til seniorforsker, er gruppen linet op på række og deler knus ud til den nye pige, da hun starter et par år inde i projektets levetid. Lise husker også stemningen. Med gele i knæene stiller hun sig op foran sin chef for at pege på et par dårligt tænkte detaljer. Men al nervøsitet bliver gjort til skamme, for armene er præcis lige så åbne, når det gælder nye ideer som nye medarbejdere.

»Man skal se muligheder! Det var Poul Thorsens slogan, og jeg kan godt se, at han skabte et alternativt forskningsmiljø. Det byggede på et princip om, at alle var lige meget værd og havde noget at byde ind med«, siger hun.

Ét er sikkert, Nanea er unikt fra starten. Det skyldes to faktorer, der begge giver enheden en status, de fleste akademiske miljøer kun drømmer om. For det første er Nanea forgyldt. Projektets navn står på en bevilling på knap otte millioner dollar. Guldåren er den amerikanske sundhedsinstitution, CDC fra Atlanta, og i årene, der kommer, flyder endnu otte millioner dollar til Nanea. Den anden faktor er programmets omfang. Danmark er et register-land. Vi sidder på en viden, der ikke findes hos pengemændene over there, og den viden har Poul Thorsen adgang til. Med udgangspunkt i databaser, der bugner af optegnelser over gravide kvinders livsstil, arbejder Naneas forskere med at kortlægge, hvordan selv bittesmå mængder alkohol påvirker børns intelligens senere i livet. De undersøger årsagerne til blandt andet autisme og spastiske lammelser på baggrund af tallene i andre registre. Det samlede materiale er så omfattende, at flere af Naneas projekter er de grundigste i verden af deres art.

Størrelsen gør også, at gruppen vokser ud over rammerne på moderafdelingen for Epidemiologi i universitetsparken i Århus. Den får sit eget hovedkvarter i en stor og firkantet villa en lille kilometer derfra. Fra domicilet på Paludan Müllers Vej fortsætter enheden med at lægge afstand til det øvrige akademiske miljø.

Familien

Ét karaktertræk adskiller Nanea fra resten af universitetet, og det springer i øjnene med det samme. I de første år lever medarbejderne i et univers af glitter og forkælelse. »Vi kører i en kæmpestor Mercedes!« er parolen, og det er ganske vist. Hver gang en forsker rejser ud i landet for at samle data, foregår turen på business class, siger Anja. Lise fortæller, at danskerne tager på besøg i Atlanta, hvor de duperes, da en limousine ruller op foran hotellets dør for at køre dem til møderne med CDC. Lækre middage, spiritus med dyre etiketter og ophold på luksuriøse get-aways som Danmarks slotte er på programmet, når trafikken går den anden vej, og pengemændene fra USA besøger Danmark.

Samtidig holder gruppen sammen i en sjælden grad. Nanea fester. Sommerfester, vinterfester, julefester, der er altid en anledning, og ellers er der seminarerne. Anja kalder dem energi-møder. Toke og Lise husker deres formelle navn, off-site. Her tager medarbejderne afsted et par dage. De går i grupper og holder oplæg, hvor de deler deres arbejde med hinanden. Men først og fremmest deler de visionen om Nanea.

Anja ser stadig chefen for sig. Det hvide lærred er spændt ud bag ham. Modeller og strategier er tegnet med Naneas farver og logo i de power point-slides, han klikker sig igennem. Poul Thorsen taler. Han taler om fremtiden, som tilhører Nanea. Han taler om at blive verdens bedste forskningsinstitution, den dygtigste på sit felt. Og han taler om, hvordan Nanea når målet sammen.

»Vi skulle være committed. Det var Poul Thorsens ord, og det virkede et langt stykke hen ad vejen. Jeg engagerede mig i det,« siger Lise.

»Vi skulle hele tiden definere, hvem vi var. Vi var jo naneanere. Der stod Nanea på postkassen til vores hus. Vi havde vores eget logo og vores egne små ting. Når en ph.d. blev færdig, fik hun et Nanea-bælte med et Nanea-bæltespænde og små Nanea-ting, vi kunne have på blusen«, husker Anja.

Nanea er en familie. Det kalder de sig selv, og familien har en krønike. For selv om gruppen er vokset ud af Afdeling for Epidemiologi, er de to i dag helt forskellige. De er jaloux på vores midler, mens vi er særlige, fordi vi har dem. De er bureaukrater, mens vi er loose og large. Midt i krøniken står Naneas fader. Poul Thorsen har skabt familien, og hans karisma kitter gruppen sammen.

»Han kunne det hele, og han kunne i hvert fald gøre det godt for folk. Han råbte højt og grinte højt, så vi kunne høre ham over alt. Der var lidt en hoppen rundt efter ham, når han var i huset. Poul Thorsen - det er ham, vi gerne vil danse med«, forklarer Anja.

Det entreprenante universitet

En ny tid er kommet til de danske universiteter, og Nanea er eksemplet på den tid.

I gamle dage sad forskerne bøjet over deres mikroskoper eller stakkene af tykke bøger. Solide mure skærmede dem mod verdens hurlumhej, mens de samlede puslespillet om naturens gåder. Ofte vidste ingen, hvad den nye viden skulle bruges til. Jens Christian Skou vandt den seneste nobelpris til Danmark i 1997, men fysiologen publicerede den første viden om sine opdagelser i 1957.

I dag er elfenbenstårnet styrtet i grus. Claus Emmeche er leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Niels Bohr Instituttet. Han er også blandt frontløberne i debatten om, hvordan Danmarks intellektuelle højborge styres. Claus Emmeche ved ikke, hvad der er foregået i miljøet omkring Nanea. Til gengæld ved han, hvad det kræver at få succes i et nyt akademisk landskab, og der løber ledere som Poul Thorsen hurtigt fra forskere som Jens Christian Skou.

I december offentliggjorde et internationalt ekspertpanel sin evaluering af den nye universitetslov fra 2003 og fusionerne i 2007, og derfor er debatten om universiteterne aktuel. Netop den sidste af de to begivenheder markerer i følge Claus Emmeche en milepæl i vilkårene for forskning i Danmark. Det år bryder politikerne med den klassiske arbejdsdeling mellem forskningens typer. Indtil da forsker industrien for sine egne penge og for at tjene flere. Sektorforskningen får sine opgaver og sine midler fra ministerierne. Kun universiteterne er fri til at forske for forskningens egen skyld, uden kassen smækkes i. For 2007 er ikke kun året, hvor Aarhus School of Business og Aarhus Universitet bliver til ét. Samtidig lægges universiteterne sammen med en række af sektorforskningens institutioner.

»Nu har de også overtaget sektorforskningsinstitutionernes udfordring. De skal sørge for, at ministerierne bliver ved med at synes, at de gider finansiere deres forskning. Det betyder, at de bruger en stor del af arbejdstiden på at retfærdiggøre sig ved at lave stadig nye kontrakter med aftagere af forskningen«, forklarer Claus Emmeche.

»Det entreprenante universitet«, kalder han en ny tid, hvor den dygtige forsker ikke kun er ham, der med møjsommelig flid skræller lag på lag af den menneskelige uvidenhed. Her bliver »vinderen den forsker, som er god til at fremstå dynamisk og god til at netværke. Det er ham, som kan brande sig selv og sin forskning, og som brænder for at være entreprenant og skrabe midler til sig«, siger lektoren.

For samfundet vil se udbyttet af indskuddet og mere år for år. Og mens basismidlerne til den famlende grundforskning svinder med to procent, hver gang året skifter, stiger risikoen for, at konkurrencekulturens negative bivirkninger for alvor slår ud i Danmarks akademiske miljøer.

Skattesnyd

I enheden Nanea begynder forfaldet at hærge. En dag får Anja et brev med posten. Det er fra SKAT, og der står, at SKAT har fået et anonymt tip, der blandt andet drejer sig om Anja. Hun er en blandt flere medarbejdere, der modtager offentlige midler, som hun ikke er berettiget til.

Anja er ansat i løntilskudsordning. Mere præcist får Anja løntilskud og et beløb, som Poul Thorsen lægger oven i hver måned, så hun ender på den rigtige løn for sit fuldtidsarbejde. Det er ikke lovligt. Til gengæld er det et vilkår for hendes ansættelse. Brevene giver uro. Der er flere, som skal betale mange penge tilbage. De konfronterer Poul Thorsen med det.

»Det er rigtig træls for jer«, mener chefen og stikker Anja en skrivelse, som er dateret tilbage til hendes ansættelses start. Der står, at hun får dækket udlæg til rejser og udstyr, og meningen er, at Anja giver brevet til SKAT og slipper for sin regning.

Skattesagen viser to ting. Den ene er, at økonomien halter så meget i Nanea, at flere medarbejdere lønnes ulovligt. Den anden er, at det er håbløst at tale med chefen om problemet. Poul Thorsen bliver »ulden i munden«, når han bliver krævet et svar, forklarer Toke. Alle bemærker, at der er vandtætte skotter mellem manden på gulvet og Naneas økonomi. Forskerne kan ikke få at vide, om det er millionerne fra CDC eller midler fra andre investorer, der betaler deres løn. Ingen kan få at vide, hvor pengene bliver af, og om der er nok til at gøre de enkelte projekter færdige.

Til gengæld slår chefen ikke skår af forventningerne til fremtiden.

»Man kan sige meget, men han var god til at få ideer, og der kom flere og flere«, siger Anja, som også forklarer, at retorikken lægger et omhyggeligt spin, der afleder opmærksomheden fra ulden i Poul Thorsens svar og motiverer alle til at blive ved.

Poul Thorsen fortæller sin enhed om dygtige, nye kollegaer, der kan starte i morgen, hvis bare naneanerne tager fat og hjælper med at skaffe midler hjem. Han tegner i luften og på sine plancher og fortæller om blood spots og andre projekter, som forskningen kan udbygges med, når strømmen vender.

»I må lægge i puljen til det fælles bedste. Så trækker vi dobbelt så meget ud næste år«, opmuntrer Poul Thorsen, og Lise konstaterer, at Nanea lever, som chefen dirigerer.

»Det gør man jo i en familie. Man strækker sig for hinanden«.

Men strømmen vender ikke i Nanea. I 2008 pakker Poul Thorsen sin kuffert og flytter til Atlanta. Toke opfatter det, som om han stikker af. Chefen for det hele efterlader forskerne i det store hus og i en økonomisk sump, som kun han er ansvarlig for. Efter nytår siger Poul Thorsen sin stilling op. Nanea dør med sin fader, mens skandalen samler sig omkring ham.

Forført

På Frederiksberg holder Dansk Magisterforening til. Her er mange af universiteternes naturvidenskabelige forskere organiseret, og Jens Vraa-Jensen er konsulent for en del af dem. Fuskeriet på Aarhus Universitet kommer ikke bag på ham. Økonomiske krumspring som for eksempel Anjas kreative lønpakke bliver som regel stoppet af de lokale tillidsmænd på universiteterne, før DM overhovedet hører om dem. Alligevel er Jens Vraa-Jensen stødt på 10 forespørgsler om ulovlige løntilskudsordninger de seneste år, og årsagen er klar ifølge ham. Det er »rimelig unikt« på det danske arbejdsmarked, at ansatte i universitetsverdenen skal møde på arbejde med deres egen løn i rygsækken - og at de ryger ud, hvis manøvren mislykkes. Sidste år sagde det Naturvidenskabelig Fakultet i København farvel til 70 medarbejdere på grund af nedskæringer. Fyringerne giver et vink med en vognstang om de egenskaber, der kendetegner den dygtige medarbejder ved Danmarks højere læreanstalter:

»Afskedigelserne ramte kun dem, der var på finansieret af faste bevillinger og i princippet burde have den sikreste ansættelse, mens dem på de eksterne projekter gik fri. Så begynder nogle forskere at kigge efter måder, som de kan forbedre deres økonomi på,« konstaterer Jens Vraa-Jensen.

Den analyse vækker genklang på Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier. Her angriber Claus Emmeche det universitetssystem, der hylder fundraiseren og entreprenøren frem for den omhyggelige fagnørd. Solen skinner på den, der én gang har bevist, at han kan rejse store midler, og som holder liv i håbets flamme om, at der vil komme mere. Han får lov at være i fred, og sådan frister det entreprenante universitet »visse Stein Bagger-typer til at begå fusk og svindel«.

Nanea er død. Men projekterne bliver gjort færdige under nye rammer, og endnu et arbejde spræller i den gamle enhed. Eks-naneanerne kæmper med at forstå, hvad der egentlig skete. For Toke er sagen klar: Han arbejdede under en enestående chef med en lige så ubegribelig moral, men chefen fik lov at strække ud i en verden, der gav plads til hans tilbøjeligheder.

»Vi har skabt et meget konkurrencebetonet system, hvor store summer går til enkeltpersoner med store forskningsgrupper under sig, og det favoriserer på en måde den slags mennesker. Hvis du kan sælge dig selv, boltrer du dig i det her system. Hvis du ligefrem er skruppelløs og ikke skyer kriminelle handlinger, kan du i hvert fald for en tid boltre dig, så jeg tror ikke, at det er den sidste sag, vi ser«.

Poul Thorsen var den ny tids mand. Han »vil have sine armbevægelser«, og han »bandede og svovlede altid over alt bureaukratiet«, siger Lise. Men ideerne var gode, og derfor begreb hun ikke, at skuden var rådden, før den sank. Den overraskelse vil Lise gerne spare andre for.

»For mig er det en forførelseshistorie. En agitatorting. I universitetsverdenen hylder man pertentligheden i forskningen. Vi skulle gøre alting nøjagtig ens, og vi skulle opfylde de strengeste forskningsmæssige kriterier. Der går lang tid, før du tænker, at nogen spiller spillet på en helt anden måde.«

PS

Fortællingen om Nanea bygger på samtaler med Toke, Lise og Anja om, hvad de hver især har oplevet deres tid i Nanea. Østjyllands Politi, Aarhus Universitet og Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bidraget med baggrundsviden. Toke, Lise og Anja er opdigtede navne. Information kender deres rigtige identitet.

Information har kontaktet Poul Thorsen gennem hans danske advokat, Jan Schneider. Poul Thorsen ønskede ikke at medvirke i artiklen, men Jan Schneider fastholder, at hans klient er uskyldig.

Naneas storhed og fald

2000 Nanea oprettes med en bevilling på 7,8 millioner dollar fra den amerikanske sundhedsinstitution Centers for Disease Control and Prevention (CDC). Bevillingen administreres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen under direktion af Poul Thorsen.

2007 Projektet forlænges med en ny bevilling fra CDC på 8,2 millioner dollar.

2008 Poul Thorsen flytter til Atlanta, men er fortsat videnskabelig og administrativ chef for Nanea.

Vinter 2008-2009 Aarhus Universitet opdager, at der ikke er de midler til rådighed for forskningen, som Nanea har brugt. Poul Thorsen forsikrer, at der er penge på vej fra USA og kan fremvise tilkendegivelser om bevillingerne som dokumentation.

Marts 2009 Poul Thorsen opsiger sin stilling ved Aarhus Universitet. Nanea nedlægges, men projekterne fortsætter under ny administration.

Forår 2009 Aarhus Universitet opdager, at tre skrivelser om bevillinger fra CDC øjensynligt er forfalskede, ligesom CDC heller ikke anerkender endnu en skrivelse om et udestående beløb på Naneas første bevilling. I alt omfatter de falske underskrifter et beløb på knap to millioner dollar.

Maj 2009 Forsknings- og Innovationsstyrelsen indgiver en politianmeldelse. Anmeldelsen retter sig ikke mod nogen navngiven person.

Efterår 2009 Aarhus Universitet opdager, at Poul Thorsen har opretholdt en dobbeltansættelse som lektor i Danmark og professor på Emory University i Atlanta, som Aarhus Universitet ikke har godkendt.

Januar 2010 Aarhus Universitets direktør Jørgen Jørgensen undsiger Poul Thorsen i en meddelelse til Nanea-projekternes samarbejdspartnere. Meddelelsen nævner også bedrageri-sagen.

Februar 2010 Århus Stiftstidende tager sagen op og landets øvrige medier følger efter.

Marts 2010 Østjyllands Politi efterforsker fortsat med henblik på at rejse en sigtelse mod sagens nøgleperson.

Familievillaen. Nanea var en familie med sin helt egen krønike. Midt i krøniken stod Naneas fader, som havde skabt det hele. I dag er der kun lys i villaen for at ikke at invitere til indbrud.

Foto: 
Sigrid Nygaard

Fakta

PS
Fortællingen om Nanea bygger på samtaler med Toke, Lise og Anja om, hvad de hver især har oplevet deres tid i Nanea. Østjyllands Politi, Aarhus Universitet og Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bidraget med baggrundsviden. Toke, Lise og Anja er opdigtede navne. Information kender deres rigtige identitet.

Information har kontaktet Poul Thorsen gennem hans danske advokat, Jan Schneider. Poul Thorsen ønskede ikke at medvirke i artiklen, men Jan Schneider fastholder, at hans klient er uskyldig.

Naneas storhed og fald
2000: Nanea oprettes med en bevilling på 7,8 millioner dollar fra den amerikanske sundhedsinstitution Centers for Disease Control and Prevention (CDC). Bevillingen administreres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen under direktion af Poul Thorsen.

2007: Projektet forlænges med en ny bevilling fra CDC på 8,2 millioner dollar.

2008: Poul Thorsen flytter til Atlanta, men er fortsat videnskabelig og administrativ chef for Nanea.

Vinter 2008-2009: Aarhus Universitet opdager, at der ikke er de midler til rådighed for forskningen, som Nanea har brugt. Poul Thorsen forsikrer, at der er penge på vej fra USA og kan fremvise tilkendegivelser om bevillingerne som dokumentation.

Marts 2009: Poul Thorsen opsiger sin stilling ved Aarhus Universitet. Nanea nedlægges, men projekterne fortsætter under ny administration.

Forår 2009: Aarhus Universitet opdager, at tre skrivelser om bevillinger fra CDC øjensynligt er forfalskede, ligesom CDC heller ikke anerkender endnu en skrivelse om et udestående beløb på Naneas første bevilling. I alt omfatter de falske underskrifter et beløb på knap to millioner dollar.

Maj 2009: Forsknings- og Innovationsstyrelsen indgiver en politianmeldelse. Anmeldelsen retter sig ikke mod nogen navngiven person.

Efterår 2009: Aarhus Universitet opdager, at Poul Thorsen har opretholdt en dobbeltansættelse som lektor i Danmark og professor på Emory University i Atlanta, som Aarhus Universitet ikke har godkendt.

Januar 2010: Aarhus Universitets direktør Jørgen Jørgensen undsiger Poul Thorsen i en meddelelse til Nanea-projekternes samarbejdspartnere. Meddelelsen nævner også bedrageri-sagen.

Februar 2010: Århus Stiftstidende tager sagen op og landets øvrige medier følger efter.

Marts 2010: Østjyllands Politi efterforsker fortsat med henblik på at rejse en sigtelse mod sagens nøgleperson.

Forsiden lige nu

  • Rapport: Amerikanske agenter bag terrorplaner

    Ifølge en rapport fra Human Rights Watch har meddelere spillet en aktiv rolle i planlagte terrorhandlinger i USA siden angrebet på World Trade Center i 2001
  • Ekspert: Problematisk, at minister ikke vil oplyse om grænserne for FE

    Forsvarsministeren burde kunne oplyse Folketinget nærmere om, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste må ifølge loven. FE-loven er så bred og diffus, at det er svært for både de folkevalgte og offentligheden at forstå, hvad den indebærer, og det er et retssikkerhedsmæssigt problem, siger ekspert
  • FN skal huske at tænke økonomisk i kampen om nye udviklingsmål

    Det er langtfra alle forslag til FN’s nye udviklingsmål, der betaler sig. Kampen mod malaria og tuberkulose gør rigtig meget gavn for pengene, mens forslaget om en fordobling af andelen af vedvarende energi frem mod 2030 er en dyr måde at skære bare en lille smule CO2 på

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Ole Gerstrøm

Berlingske skrev, at enhedens forskningsmæssige resultater ikke er anfægtet. Denne konklusion forekommer at være forhastet. Fra kriminologien ved vi, at den typiske bedrager bliver hooked. Det skal blive ved, og blive ved.

Forskningsenheden Nanea havde bl.a. "dokumenteret" mangel på sammenhæng mellem kviksølvvacciner og autisme.

anbefalede denne kommentar