'Jeg vil tage Kina hjem i danskernes stuer'

Hvordan bevarer man sit image som en pige med begge ben på jorden, når man hele tiden er ude at flyve? Det spørgsmål virker Lene Espersen til at have tænkt grundigt over, inden hun blev Danmarks nye udenrigsminister.

Som partiformand for de konservative skal hun bevare kontakten med danskerne, og måske er det derfor, hendes vision som nyudnævnt minister lyder som en blanding af udenrigspolitik og indenrigspolitik.

»Jeg vil gøre udenrigspolitik nærværende for den enkelte slagterimedarbejder eller skolelæreren i Silkeborg. Jeg har både en dagsorden om at føre klassisk udenrigspolitik som Per Stig og så at gøre udenrigspolitik til igen at være noget, almindelige mennesker forholder sig til,« siger Lene Espersen.

Pynteplads?

Hun vil vise, at Danmark kan lære noget af omverden og forklare danskerne, at velstand for fremtiden ikke er en selvfølge.

»Jeg vil tage Kina med hjem i danskernes stuer og vise, hvilket rasende tempo, det foregår i derovre. Tag Singapore, som er på størrelse med Danmark, og se, hvordan de forkæler deres skolelærere for at få den bedste uddannelse for børnene,« fremhæver Lene Espersen.

Omvendt bruger kritikerne netop Lene Espersens jordbundne ry til at stille spørgsmålstegn ved hendes evner udi udenrigspolitik og ikke mindst hendes interesse. Hendes mest synlige bevis på udlandserfaring er en art international studentereksamen fra et World College i Canada i 1984, da hun var 17 år. En erfaring, hun selv fremhævede i sin tiltrædelsestale til embedsmændene på Asiatisk Plads som det tidspunkt, hvor hun begyndte at drømme om at blive udenrigsminister.

Forgængeren, hendes partifælle Per Stig Møller, nåede mere end otte år på posten. Hans anciennitet og omfattende personlige netværk skaffede ifølge flere iagttagere Danmark større indflydelse, end landets størrelse berettiger til.

Men Lene Espersen mener ikke, det får nogen betydning, at Danmark nu mister den »kapacitet«, som hun selv har betegnet Per Stig Møller.

»Jeg har fået en del staldtips fra Per Stig, og jeg vil blive ved med at kunne spørge ham om gode råd,« siger hun. Så længe man har en positiv tilgang, åbner det døre, lyder hendes filosofi.

»Det er klart, jeg har ikke et bredt netværk endnu, men jeg er blevet hjerteligt modtaget indtil videre. Andre lande udskifter hyppigt deres ministre, så det er noget med som menneske at kunne samarbejde med nye ansigter, at være åben og nysgerrig og interesseret i andre,« ræsonnerer Lene Espersen.

Hun kender i forvejen flere af udenrigsministrene i EU fra sin tid som justitsminister, og målet er også at arrangere et besøg til Washington inden sommerferien for at møde den amerikanske administration.

Bedre plads til Brian

Interviewet foregår over telefonen i et kort ophold mellem to aftaler. De første uger har allerede budt på møde med EU-kollegerne i Spanien, nordisk ministerrådsmøde og en telefonsamtale med Canadas udenrigsminister. Der går ikke lang tid, før hun gør journalisten opmærksom på, at der er folk ved siden af, der hiver i hende.

Hvis man var konservativ, kunne man godt bekymre sig om, hvordan Lene Espersen skal få partiet til at vokse, mens hun valfarter verden rundt.

Det seneste fortilfælde, Uffe Ellemann-Jensen (V), brugte fire år, før hans parti begyndte at vokse. En udenrigsminister bruger så meget tid i udlandet, at Per Stig Møller i sine første år betakkede sig en plads i regeringens magtfulde koordinationsudvalg.

Lene Espersen er ikke blind over for problemet. Hun har tidligere båret meget arbejdstunge ministerposter, men erkender, at udenrigsministertitlen stiller nogle særlige krav.

»Udfordringen nu er nok, at jeg er så meget ude af landet. Men jeg får bedre mulighed for at koncentrere mig om de overordnede dagsordner,« mener Lene Espersen.

Par på prøve

Når hun ikke er hjemme, skal økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen spille en større rolle i den konservative folketingsgruppe, ligesom de øvrige folketingspolitikere og ministre skal markere sig mere på egen hånd, forklarer Lene Espersen.

»Jeg tror ikke på det fornuftige i en enmandshær, hvor det står og falder med en person. Jeg skal selvfølgelig gå foran, men holdet gør også en forskel,« siger Lene Espersen.

Hvordan forholdet til den anden holdkaptajn bliver, er et andet spørgsmål. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen har angiveligt et personligt anstrengt forhold. Dertil kommer, at statsministeriet og udenrigsministeriet traditionelt har konflikter om, hvem der repræsenterer Danmark udadtil.

Det er ikke noget, Lene Espersen selv har brugt tid til at afklare med statsministeren.

»Vi har ikke aftalt en rollefordeling, men jeg tror ikke, der bliver det store overlap. Og der, hvor der gør, må vi se på det. Nu har statsministeren været meget aktiv internationalt i sit første år, så jeg tror også gerne, han vil koncentrere sig mere om det hjemlige nu,« siger Lene Espersen.

De to mødes hver onsdag for at afklare linjen i regeringens arbejde, forklarer hun.

Men I har ikke direkte talt om en rollefordeling?

»Nej, men jeg har selvfølgelig vendt de tanker, jeg har gjort mig om posten, med statsministeren. Han er med på at give mig plads og siger, jeg bare skal komme ud over isen.«