»Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden.«
Mål nummer tre i regeringsprogrammet Danmark 2020 - Viden, vækst, velstand, velfærd.

Torsdag besøgteregeringens rejsehold Amager Fælled Skole i København. Holdet har til opgave at forestå det prestigefyldte 360-graderseftersyn af den danske folkeskole. Eftersynet er det første skridt i retning af at føre den danske skole ind i verdensklassen, som er en af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ambitioner for Danmark i 2020.

På skolen holdt formand for rejseholdet Jørgen Søndergård en kort tale, hvori han ridsede formålet med odysseen op, skolens nye elektroniske tavler blev vist frem, og alle udtrykte deres begejstring over, at folkeskolen nu skal have en saltvandsindsprøjtning - i hvert fald hvis man skal tro den video fra besøget, som Undervisningsministeriet har lagt ud på sin hjemmeside.

Men som alle ved,er det i nedgangstider en kamp op ad bakke. To dage forinden havde Danmarks Lærerforening offentliggjort en undersøgelse, der viser, at 23 ud af landets 98 kommuner har besluttet at skære ned på skoleområdet og afskedige lærere. I 2011, hvor regeringen lægger op til historisk kommunal smalhals, vil endnu flere givetvis blive tvunget til at skære i standen af folkeskolelærere. For som den radikale formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg Jørn Sørensen siger: »Når regeringen har meldt ud, at der skal være nulvækst i samfundet, og der ikke må skæres på sundhedsområdet, så bliver folkeskoleområdet et af de steder, der bliver ramt.«

Og da der ikke er mange håndører at hente på kontoen for tavlekridt og kvadrerede hæfter, så er det lærerstillinger, der nedlægges. Kommunerne må skære ned på timerne, etablere større klasser og større skoler. Anderledes kan konsekvensen af færre lærere ikke være.

Så det hængeraltså ikke sammen. Med mindre regeringen og Lars Løkke Ramussen har et hemmeligt værktøj i ærmet til at løse denne knude - folkeskole i verdensklasse for færre penge med færre timer og større klasser. Ambitionen er, at danske skolebørn skal i top fem i de internationale PISA-målinger. Det er svært at forestille sig, at statsministeren, som har lagt ganske megen prestige ind i skoleøvelsen med en stribe møder på Marienborg med sig selv for bordenden, ikke har den fjerneste idé om, hvor det skal ende, at han ikke blot som et skuffenotat har et svar på, hvordan knuden kan løses.

Men måske er det tilfældet, måske er eftersynet blot sat i gang for at få tiden til at gå, for at have noget at snakke om. I så fald vil det munde ud i endnu en fristil fra en kommission, som når fristilen afleveres til juni, sættes op på en hylde i Statsministeriet sammen med andre nulrapporter som velfærds-, arbejdsmarkeds- og forebyggelseskommissionens rapporter. Derved vil det eneste, som statsministeren har opnået, være, at forventningerne hos lærerne og hos forældrene er blevet endnu større, og de vil stå i stadig voldsommere kontrast til, hvad kommunerne kan levere. Derfor er håbet, at Løkke Rasmussen trods alt har noget i ærmet.

Et kig ind i fremtidens folkeskole med eksperternes briller tegner et billede af en langt mere fleksibel skole, hvor den traditionelle klasse vil blive afløst af en anden form for undervisning, der bygger mere på hold, som er sammensat efter eksempelvis interesser, undervisningsbehov, evner til indlæring og samarbejde. Det er ganske enkelt nødvendigt for at styrke indlæringen, og forsøg med de nye former, har været i gang længe.

Det andet, som er sikkert, er, at ny teknologi hastigt er på vej ind i undervisningen. Elevernes testresultater og evalueringer vil kunne udnyttes til at tilpasse computerbaserede undervisningsmaterialer og opgaver. Man kan forestille sig meget, og det er allerede på vej. Men fælles for både den aldersintegrerede undervisning og for den »intelligente skole« - og mon ikke rejseholdets anbefalinger kommer til at kredse herom - gælder, at det ikke er gratis. Det kræver store investeringer i teknologi, mindre undervisningsenheder betyder behov for flere undervisere, efteruddannelse til lærerne og meget mere.

Så er der den anden mulighed: At skaffe flere indtægter gennem eksempelvis brugerbetaling eller sponsorering, når nu kommunernes økonomi holdes i et jerngreb de næste mange år. I forvejen er en af de store udfordringer på skoleområdet, at der er så stor forskel mellem skolerne og kommunerne.

Der er en verden til forskel mellem niveauet og undervisningen i Albertslund og Gentofte, at tilskynde til større frit valg og skubbe til den tendens, der i forvejen går i retning af flere elever i privatskolerne, vil blot trække de ressourcesvage skoler endnu længere ned. Det er ikke verdensklasse.

Denne artikel er anbefalet af: