BERLIN - Arbejdsløsheden vokser i Europa, og det skal der gøres noget ved. Den danske regering har for eksempel besluttet, at langtidsledighed skal nedbringes med månedlige møder på jobcentrene.

Også i Tyskland er der øget politisk fokus på den andel af arbejdsløse, der har sværest ved at finde ind på arbejdsmarkedet. Senest har socialdemokraten Hannelore Kraft, der er formand og spidskandidat for socialdemokraterne i den politisk vigtige delstat Nordrhein-Westfalen, blandet sig i debatten med et forslag, der har skabt lige dele forargelse og overraskelse. I et interview i ugemagasinet Der Spiegel har Kraft foreslået, at langtidsledige tyskere i højere grad skal bidrage til samfundet, og det kan eksempelvis gøre ved at »læse højt på plejehjem eller ved at feje på gaden«. Udtalelsen har sendt chokbølger gennem det socialdemokratiske bagland. I særlig grad har fagforeningerne taget anstød af Krafts udtalelser. Politikeren bevæger sig ud i et minefelt, når hun taler om at sende arbejdsløse i arbejde uden at være villig til at betale lønninger, lyder reaktionen fra ledende fagforeningsrepræsentanter.

Middelklasse afreagerer

Ifølge Professor Barbara Riedmüller, der forsker i socialpolitik ved Freie Universität Berlin, er Krafts forslag i mindre grad lagt an på pragmatiske løsninger, men skal i højere grad anskues som et stykke signalpolitik:

»Sådan har det været i Tyskland i lang tid. I Europa vokser uligheden. Og det betyder også, at den lavere middelklasse afreagerer på de arbejdsløse. Dermed kan man også lave politik med udgangspunkt i det«, siger Riedmüller til Information.

Krafts forslag kommer også på et ubelejligt tidspunkt for det tyske socialdemokrati. I næste uge præsenterer partileder Sigmar Gabriel og tidligere arbejdsminister Olaf Scholz et nyt udspil, som ventes at markere et brud med de historisk belastede arbejdsmarkedsreformer, der under navnet Hartz IV blev katastrofale for partiets vælgertilslutning. Den socialdemokratiske partiledelse har siden interviewet i Der Spiegel haft travlt med at forsøge at bløde op på Hannelore Krafts udtalelser.

Samtidig har politiske modstandere og tyske medier haft stor fornøjelse af at sammenligne Kraft med superliberalist og udenrigsminister Guido Westerwelle (FDP), der for nylig foreslog, at langtidsledige skulle tvangsaktiveres til at skovle sne. Westerwelle har i det hele taget været på krigsstien, siden han blev udenrigsminister i efteråret. For få uger siden rodede han sig ud i noget af at politisk stormvejr, da han beskyldte modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse for en livsførsel, der kan sammenlignes med »senromersk dekadence«. Og selv da kansler Merkel lagde afstand til ham, fastholdt Westerwelle sine angreb på socialstaten og fordrede en »åndelig-politisk revolution« til undren for mange.

Ifølge professor Riedmüller skal Guido Westerwelles aktuelle korstog mod socialstatens mere ideologiske grundlag ses som et udslag af nøje kalkuleret klientpolitik: »FDP agerer som lobby for de mellemstore virksomheder, der er interesseret i at bibevare den lavtlønnede sektor, altså i folk, der arbejder for meget lave lønninger i servicesektoren.«

Forskel på ret og pligt

Og det er netop Westerwelles socialstatsfjendtlige holdning, som SPD i øjeblikket ikke har råd til at blive associeret med i forsøget på at erobre tabte vælgere tilbage fra venstrepopulisterne Die Linke. Derfor er flere ledende socialdemokrater ilet Kraft til undsætning og har påpeget, at Westerwelle kaster med ‘sten’, mens Kraft blot forsøger at lokke med ‘brød’. Westerwelle og FDP vil tvinge sanktioner ned over hovedet på de arbejdsløse, mens Kraft og SPD blot vil stille tilbud til rådighed, som de langtidsledige er fri til at afslå.

Men de socialdemokratiske forsøg på at indføre en distinktion mellem ret og pligt finder ikke megen forståelse hos socialforskeren Barbara Riedmüller. I stedet understreger Riedmüller, at Krafts udtalelse ligger ganske godt i forlængelse af de seneste års socialdemokratisk arbejdsmarkedspolitik:

»At hævde en forskel mellem ret og pligt er noget sludder. SPD har selv været med til at vedtage Hartz IV, som hverken juridisk eller politisk er i orden, fordi den putter alle mennesker i den samme gryde. Den juridiske definition af arbejdsdygtighed er, at man kan arbejde tre timer om dagen. Det har presset både handicappede og psykisk syge. Men de må adskilles fra unge mennesker, som ikke lige har lyst til at arbejde og i stedet hellere modtager arbejdsløshedspenge,« siger Riedmüller og fælder samtidig en hård dom over de aktuelle socialdemokratiske rygsvømningsmanøvrer:

»Hartz IV har ikke fungeret, og nu forsøger SPD sig med kosmetik.«