Enigt EU kræver åbenhed om nettets nye grundlov

De dybt hemmelige forhandlinger om internettets kommende grundlov - antipirattraktaten ACTA - skal frem i lyset. Det kræver et massivt flertal i EU-Parlamentet. Med 633 stemmer for og 13 imod har alle Parlamentets grupperinger nu vedtaget, at Kommission og Rådet skal fremlægge alle dokumenter fra forhandlingerne. Hvis ikke det sker, truer Parlamentet med at hive Kommissionen for domstolene og stemme den endelige traktat ned.

Den danske regering støtter nu åbenhed i forhandlingerne.

»Den danske regering har hele vejen igennem arbejdet for at holde offentligheden orienteret om ACTA-forhandlingernes forløb. Det gælder naturligvis også i forhold til Europaparlamentet. Regeringen kan derfor glæde sig over, at EU’s medlemsstater i sidste uge har etableret en fælles holdning, der følger den danske linje om, at EU aktivt støtter åbenhed,« siger udenrigsminister Lene Espersen (K).

Regeringen har dog hidtil afvist at orientere Folketinget om forhandlingerne af hensyn til andre landes hemmelige synspunkter.

Det danske medlem af parlamentet Morten Messerschmidt (DF) tror ikke, at parlamentets krav får Kommissionen til at makke ret.

Markant delsejr

»Kommissionen vil forsøge at smyge sig uden om ved at henvise til andres landes sikkerhed og give de store grupper i parlamentet en lille luns, som partierne så kan udråbe til at være en markant delsejr for offentlighed i forhandlingerne. Men jeg vil selvfølgelig fortsætte med at presse på for fuld offentlighed,« siger Morten Messerschmidt.

Danske teleudbydere, som TDC og Telia, frygter, at traktaten vil ende med at pålægge dem ansvar for kundernes handlinger. Det vil føre til overvågning, blokering og sanktioner af almindelige danskere. Direkte adspurgt, om Danmark kan acceptere en traktat med de konsekvenser, svarer udenrigsminister Lene Espersen:

»Der er et stykke endnu, før vi i EU når til enighed med vores forhandlingspartnere. Men vi har en god dialog - også med USA. Europa-Kommissionen har slået fast, at forhandlingerne sker inden for rammerne af gældende EU-lovgivning. Det betyder, at de eksisterende EU-bestemmelser om teleudbydernes ansvar naturligvis skal respekteres. Den danske regering har den klare holdning, at lukning af internetforbindelser altid vil kræve en domstolskendelse af hensyn til borgernes retssikkerhed,« siger Lene Espersen.

Beroliger ikke

Selv om ministeren fastslår, at EU ikke betingelsesløst støtter USA’s synspunkter, så beroliger udmeldingen ikke de danske teleudbydere. Chefjurist hos TDC Allan Bartroff mener, at ministerens svar ikke udelukker, at teleudbydere risikerer at blive tvunget til at nedsætte folks internethastighed eller overvåge kunderne uden dommerkendelse.

»Det, man kan være bekymret for, når man hører ministerens svar, er, at forsikringen om at overholde gældende EU-ret ikke er en garanti for, at den danske regulering på området ikke bliver strammet. Direktiverne er så åbne for fortolkning, at der kan komme stramninger, selv om direktiverne bliver overholdt,« siger Allan Bartroff.

Åbenhed efter læk

Parlamentets krav om åbenhed er kulminationen på den seneste tids tiltagende kritik af, at verdens mest indflydelsesrige lande i al hemmelighed forhandler om vidtrækkende rammer for internettet.

Selv om udenrigsministeren nu siger, at Danmark hele tiden har arbejdet for åbenhed, så har regeringen hidtil afvist at besvare spørgsmål fra Folketinget om ACTA, og i sidste uge viste en uverificeret hollandsk læk, at Danmark var den største europæiske modstander af åbenhed i ACTA-forhandlingerne. Den canadiske juraprofessor Michael Geist, der er verdens førende uafhængige ekspert i ACTA-forhandlingerne, tror, at den hollandske læk er den direkte årsag til kravet om åbenhed.

»Det viser betydningen af åbenhed. Det er ikke en tilfældighed, at beslutningen kommer i kølvandet på den hollandske læk, der identificerede, hvilke lande der blokerer for åbenhed. Det bekræfter, at større åbenhed kan føre til direkte politisk handling,« siger Michael Geist.

Venter på USA

EU kan dog ikke alene gennemtrumfe åbenhed i forhandlingerne. Det kræver konsensus mellem alle parter. Det er USA, der står bag, og intet tyder på, at de er interesseret i åbenhed. Præsident Barack Obamas justitsministerium har hemmeligstemplet forhandlingerne med henvisning til nationens sikkerhed.

Men Michael Geist tror alligevel, at EU-Parlamentets beslutning kan påvirke USA.

»Der er et voldsomt momentum omkring åbenhed i forhandlingerne i øjeblikket. Måske vil det næste ACTA-møde i New Zealand blive gennembruddet, hvor de lande der stadig ønsker lukkethed, især USA, skifter mening,« siger Michael Geist.

ACTA-traktaten skal i sidste ende godkendes af EU-Parlamentet. Parlamentet truer med at stemme traktaten ned, hvis deres krav ikke bliver efterlevet.

Udenrigsministeriet forventer, at forhandlingerne bliver afsluttet i år.