Storm af forslag til den nye videnskabsminister

Det er første gang, Charlotte Sahl-Madsen (K) taler ved det traditionsrige forskningspolitiske årsmøde i Videnskabernes Selskab i København.

Foran hende sidder den videnskabelige elite fra landets universiteter. Mange i jakkesæt. Ministeren opfordrer til dialog i sin indledende tale:

»Jeg har hørt, at bølgerne ofte går højt Videnskabernes Selskab. Og er der noget jeg elsker, så er det debat og dialog. Jeg er her i ideologens rolle. I sidder med fagligheden. Det er ikke sikkert, vi er enige, men udvikling er også at få modstand, og det gælder alle parter,« siger hun.

Bag nutidens videnskabelige elite i salen sidder 1890’ernes videnskabelige elite. Den er nemlig motivet på et enormt Krøyer-maleri, der pryder hele bagvæggen i mødesalen i Videnskabernes Selskabs imponerende lokaler midt i København.

Opfordrer til dialog

Videnskabsmændene på maleriet kan naturligvis ikke høre, hvad ministeren siger - men på en eller anden måde er Krøyers mænd til stede. Som en slags censorer, der sikrer, at standarden af dagens forskningspolitiske debat er i orden. ‘Kvalitetssikring’ vil man formentlig kalde det i nutidens universitetssprog.

De seneste år har både Krøyers mænd og en stor del af salens gæster været vidne til en anspændt og til tider ondskabsfuld tone mellem den tidligere minister Helge Sander (V) og den videnskabelige elite. I dag er stemningen en anden:

»Jeg vil møde debatten med åbent sind og en vis portion nysgerrighed. Og jeg vil invitere til dialog,« slutter Charlotte Sahl-Madsen sit oplæg. Dårligt har hun sagt ordene, før det mildest talt vælter frem med ønsker.

»Jeg mener, at formanden for akademisk råd skal være medarbejdervalgt,« siger professor Carl Bache fra Syddansk Universitet, som dermed tager hul på debatten om medarbejderindflydelsen, som Helge Sander i grove træk fik afskaffet med den universitetsloven i 2003.

Carl Bache ønsker også større frihed til forskningsrådene og en »revolution af den politiske detailstyring« - et andet tema, som ofte har været til diskussion under den tidligere minister.

Professor Niels Peder Kristensen fra Statens Naturhistoriske Museum mener, at det er gået for vidt med konkurrencen universiteterne og forskerne imellem. At for mange midler er konkurrenceudsatte.

Professor emeritus fra Københavns Universitet Eric Jacobsen illustrerer problemerne med konkurrence ud fra et Heiberg-digt:

»Hellige flamme/Styrk med din Glans/Alle som kæmpe/For Musernes Krans« - der står kæmper for musernes krans. Ikke om musernes krans.«

Det afføder voldsom latter blandt nutidens videnskabelige elite.

Professor ved Aarhus Universitet, Flemming Besenbacher mener, at det er en »opgave for dig som forskningsminister at kigge på administrationen. I dag bruger man en ledelsesstil der hørte til i de private virksomheder i 1980’erne og 90’erne,« siger han og tilføjer, at han er »overbevist om, at administration kan gøres billigere og bedre.«

Væk med buraukrati nu

Dekan på Aarhus Universitet, Svend Hylleberg, vil have afskaffet akkrediteringsrådet, som godkender uddannelserne - endnu et af Helge Sanders tiltag:

»Det unødigt bureaukrati. Man burde overlade det til universiteterne selv,« mener han inden rektor på Københavns Universitet siger, at forskningsfriheden skal skrives mere tydeligt ind i universitetsloven.

Den tidligere minister har ofte forladt mødet i Videnskabernes Selskab kort efter sin tale, men Charlotte Sahl-Madsen bliver.

»Den tager jeg med på listen,« siger hun af og til, når en forsker har holdt et kritisk indlæg. Hun svarer også på flere af tingene. Detailstyringen vil hun gerne ændre på:

»Jeg mener, vi skal respektere universitetslovens grundtanke om selvstyre til universiteterne,« siger hun. Akkrediteringsrådet har ministeren med egne ord »tidligere selv tordnet imod,« så det vil nok også blive underlagt nogle ændringer. Hun svarer ikke på alle indlæggene, og den slags kan man slippe af sted med som ny minister. Mest af alt har hun lyttet:

»Jeg tager det som udtryk for stor tillid, at I opfordrer mig til at gå i gang med så mange opgaver, og det er spændende at lytte til jeres meninger og standpunkter. Som det fremgår, så har jeg brug for at prioritere nu,« siger hun.

Efter flere timers debat og en kaffepause er ministeren stadig til stede. Det medfører en nærmest undrende stemning i den flotte mødesal.

Professor på Aarhus Universitet, Nina Schmidt, skal holde et længere oplæg om forskningsrådssystemet. Hun indleder med at rose ministeren for den nye stil:

»Jeg vil gerne melde mig i koret af folk, der hilser dig hjerteligt velkommen. Og jeg er begejstret for at opleve, at du er åben over for vores argumenter. Vi er folk med mange meninger,« siger hun og peger først på salen og siden specifikt på Krøyers mænd:

»Det er jo politikerne, der bestemmer. Men det, at du er villig til at lytte til vores argumenter, er det vigtigste for, at vi kan få et godt samarbejde.«