Det danske bogmarked er ikke, hvad det har været, ifølge Per Kofod, ejer af Forlaget Per Kofod.
Flere og flere boghandlere lukker, og mange af de overlevende sælger kun et begrænset udvalg af litteratur. Det, mener han, kommer til at gå ud over salget af den smalle litteratur, i byer, hvor borgerne kun kan købe bestsellerne i supermarkedet.
Derfor mener Per Kofod, at bibliotekerne i disse byer skal sælge de bøger, som supermarkederne ikke vil røre ved.
»Jeg tror, at det der bliver truet i fremtiden, er det danske vækstlag og den oversatte litteratur. I supermarkederne kan man kun købe kriminalromaner og biografier. På bibliotekerne skal man derfor kunne købe dansk litteratur og oversat litteratur - rigtig litteratur,« siger Per Kofod.
»Jeg ved godt, at bibliotekerne har det svært, og at der også bliver lukket biblioteker, men de vil jo gere være stederne, hvor folk mødes. Derfor så jeg gerne en slags bogcafé og en boghandel på bibliotekerne, hvor der sælges finlitteratur,« fortæller Per Kofod.
Truer folkelighed
Per Kofod understreger, at det kræver en ændring i biblioteksloven, hvis bibliotekerne skal sælge bøger. I dag må de nemlig kun sælge ældre bøger som skal kasseres.
Selv om Per Hedeman, formand for Forlæggerforeningen, ikke vil afvise ideen, så er han alligevel skeptisk.
»Du kan jo vende det om og sige, at det netop er at gøre vold på bibliotekernes almindelige folkelighed - når de endelig må have lov til at sælge noget, så skal det være det, der ikke kan sælges andre steder. Det lyder som en smuk tanke, men ikke særlig realisérbar,« siger han.
Det er Lotte Garbers, formand for Dansk Forfatterforening, enig i.
»Når jeg snakker om biblioteksloven ude i Danmark, så plejer jeg altid sige, at hvis man bare gør det, der står i den første paragraf, så har vi verdens bedste biblioteker. Jo mere vi lægger ovenpå af byrder, omfortolker og laver om, jo længere kommer vi væk fra formålet om alsidighed, som er så fantastisk smukt,« fortæller hun.
Hvis bibliotekerne begynder at sælge finlitteratur, mener Lotte Garbers, at det vil ødelægge den folkelighed, som bibliotekerne netop skal fremme.
»Du kan jo spørge dig selv, om du gavner folket ved kun at sælge smal litteratur. Det er jo en smuk og litterærfin tanke, men den er dybt elitær. I det øjeblik du laver en butik ovre i hjørnet, så går alle de finlitterære til venstre, hvor de skal have pengene op af lommen, og alle dem, der kan nøjes med at låne det folkelige, de kan gå ind til det gratis. Dermed skabes der en distance og en ubalance,« fortæller Lotte Garbers.
Hun nævner, at bibliotekerne i forvejen står i et evigt dilemma om enten at købe en masse bestsellere, som kan lukke for efterspørgslen eller at repræsentere hele det litterære marked ved at fremelske titler, som har det svært.
Offentlig vs. privat
Lotte Garbers foreslår, at fremtiden for den smalle litteratur skal sikres på en anden måde - for eksempel med produktionsstøtte.
Det er Olaf Winsløw, Boghandlerforeningens direktør, dog helt uenig i. Han fortæller, at den smalle litteratur klarer sig fint, og desuden bliver støttet mest i form af udgivelsesstøtte fra fonde og arbejdslegater fra Kunstrådet. Olaf Winsløw synes derudover ikke, at det offentlige skal konkurrere med det private.
»Selvfølgelig har det offentlige lov til at lave det, som de mener ikke opfyldes ved hjælp af markedet. Men udgangspunktet er, at der vil være konkurrence med de eksisterende butikker, uanset om de er i byen, eller ej. Og hvordan skal den boghandel, der har et begrænset udvalg, udvikle sig, hvis der bliver konkurrence fra bibliotekets side?,« siger Olaf Winsløw.
Kommentarer
Misvisende overskrift. En - siger og skriver - en eneste person, nemlig en forlægger, der udgiver smal litteratur, er det lykkedes at sætte en dagsorden, der får journalisten til at fare i blækhuset og påstå, at nu skal bibliotekerne pludselig til at være boghandlere med smal litteratur som specialsortiment. Hvorfor? Måske fordi journalisten mener, at nu skal vi have en debat på baggrund af et enkelt menneskes personlige mening, båret af hans økonomiske interesser. Er det ikke lidt tyndt?
Jeg er da sikker på, at mange mennesker ville syntes at det var dejligt, hvis der var lidt mere hyggestemning ovre i det ene hjørne af deres lokale bibliotek. Og gerne et bredt udvalg af smalt og, ja, bredt. Men faktum er, at de fleste, der køber bøger, foretrækker at købe dem til så lav en pris som muligt, altså på nettet. Hvorfor ikke i stedet dyrke det fede ved, at bibliotekerne netop er for alle og ikke kun for de velstillede? Altså et sted, hvor man, i modsætning til på caféerne, også kan møde de arbejdsløse, de nyligt indvandrede, de skæve eksistenser, de fattige studerende (dem uden forældrekøbte lejligheder) og de enlige mødre uden turbokarriere….Hvor mange andre steder findes der, hvor man kan mødes om kulturelle aktiviteter på tværs af sociale og økonomiske skel?
Per Kofod og Trine Møller synes at leve i et andet århundrede end os andre.
Det er ikke længere nødvendigt med en boghandel i enhver flække. Internettet har forlængst holdt sit indtog, og folk kan ikke alene købe engelsksprogede bøger på amazon.co.uk og tysksprogede på amazon.de, de kan minsandten også købe dansksprogede på saxo.dk, eller direkte fra forlagene på eksempelvis g.dk.
Derudover ligger såvel den trykte bog som den trykte avis på dødslejet. Med fremkomsten af Apples iPad [og de konkurrenter der uundgåeligt må komme] bliver bøger fremover udgivet i ePub-format, og købt over nettet til læsning i eLæsere, og trykte bøger vil være noget man køber antikvarisk, eller får fremstillet ved »print on demand« af købte e-bøger eller for så vidt eget, mere eller mindre dilettantisk forfatterskab, som gave til familie og venner.
Skulle man som flest have overskredet lånefristen på en bog/materiale nede på det lokale bibliotek. Har det så ikke strejfet de frisatte tanker hvor fornuftigt de bøder kunne være anvendt?
Hvem gider i grunden møde disse ‘skæve’ eksistenser udover dem som befolker litteraturen? Og møder de hinanden af alle steder på et bibliotek?
Men jeg kan dog godt se biblioteket omdannet til et showroom for en internetportal som en “golden parachute” for det folkelige forfald.
Den basale ide med de offentlige biblioteker er åbenhed for alle. De vil betaling per definition ødelægge, ergo er dette en dårlig ide. Hvis folk på landet ønsker at købe bøger kan de gøre det på internettet ligesom alle andre *host*
Jeg synes snare det er et problem, at bibliotekerne næsten har andet en bøger efterhånden.
Hvorfor har de PC’er, hvor folk lære at Microsoft og Windows er det eneste rigtige.
Da jeg boede i Hasle i Århus, sad der altid nogle unger og legede med de computere på biblioteket.
Det var helt tydeligt, at de skulkede fra skolen.
Det er helt tydeligt, at Hovedbiblioteket i Århus har fået deres system af Microsoft gradis.
Det er sgu da korupt.
VH Heidi Madsen
Ejeren af Forlaget Per Kofod er bekymret for salget af det, han kalder finlitteratur – hvad det end er – og hans udsagn kan derfor kun opfattes som et partsindlæg – og intet andet. Det handler om kroner og ører.
Bestsellere og mange andre bøger kan købes enten i supermarkeder, i store boglader eller på nettet.
Når man bor i provinsen, vil man gerne værne om de få boghandlere der er, og i mit tilfælde er der mindst 25 km til den nærmeste. Selv om jeg også vil værne om mit bibliotek, der kun ligger 2 kilometer væk, kan jeg ikke se nogen fornuftig grund til, at de skal agere boghandel, blot fordi en enkelt forlægger ikke kan komme af med sine finkulturelle bøger.
Sælg dem på nettet.