Pas på avisen

Martin Dahl, Svendborg

Pas på vores avis. Gå ikke på kompromis med niveauet. Vi ønsker ikke et livsstilsmagasin med mad og rejser og bøger og restaurantbesøg i Nordsjælland.

Vi ønsker viden og information, tænksomhed og debat. Vi ønsker at blive klogere og kunne se tingene i samfundet, i politikken og kulturen fra mange sider og fra kritiske vinkler.

Mere Lykkeberg, mere Metz, mere baggrund så vi ikke bliver historieløse.

Det er jo post-moderne tider nu, ikke sandt, og vi vil ikke have nemme løsninger, mainstream-underholdning og populær-formidling, vi ønsker hjælp til at blive klogere og forholde os mere informerede til verden.

Magistre brødføder sig selv

Ingrid Stage, Fmd. for DM (Dansk Magisterforening)

Henrik Pedersen skriver 9. marts, at titusindvis af dygtige unge har taget uddannelser inden for humaniora, kunstneriske fag, design, medier og kommunikation, der har ført dem direkte ud i ledighed.

Vi har netop fået aflivet myten om magistre, der er fejluddannede i en undersøgelse fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Ledigheden er faldende og er nu kun en anelse over gennemsnittet for alle akademikere. Baggrunden for denne udvikling er magistrenes større faglige mobilitet og fleksibilitet. De er ikke bange for at udfylde job, som ikke er lige populære blandt øvrige akademikere, blandt andet projektansættelser. Og det er en tilgang til arbejdslivet, samfundet har brug for - og job som bidrager til højere vækst. Med stigende krav om innovation og kreativitet er det netop magistres kompetencer, der kan danne grundlag for Danmarks fremtidige position på verdensmarkedet.

Derfor har jeg ikke meget til overs for Henrik Pedersens udokumenterede udsagn, hvor han tydeligvis forlader sig på mediernes forskruede billede af magistres muligheder. I øvrigt er det jo set før, at kortsigtet planlægning i forhold til uddannelsesvalg og fremskrivninger af denne art kan give bagslag.

Spis nu lige brød til, Henrik Pedersen.

Solanas’ revolution

Sanne Jensen, Vesterbro

Uwe Max Jensen skriver som svar på et af mine tidligere læserbreve, at han ikke var »klar over, at der var en sådan rangorden inden for det homoseksuelle miljø.« Jeg er ikke selv en del af det homoseksuelle miljø, men hvordan UMJ forestiller sig, at homoseksuelle skulle adskille sig fra resten af samfundet i deres repræsentation og hierarkiske inddeling, har jeg svært ved at forstå.

Jeg går ud fra, at det også er hvide mænd inden for det homoseksuelle miljø, der besidder flest lederposter og er bedst betalt for det arbejde, de udfører. Og at bøsserne, såvel som mænd generelt, har sat dagsordenen for det homoseksuelle miljø, er der vist ingen tvivl om.

Der er vel heller ingen tvivl om, at Solanas er et kendt navn i dag som et resultat af sit mordforsøg og den efterfølgende opmærksomhed, der fik Olympia Press til at udgive hendes skrift. Solanas troede på revolution, på et systemskifte, og på en afskaffelse af den ufuldstændige kvinde, manden. Hun var både ekskluderende og voldelig og blev i sit korte liv ekskluderet og misbrugt. Hun var en dristig, sprudlende sproglig kapacitet, som begik det vovestykke at omstyrte vores kategoriseringer og vores begrebsforståelse generelt.

Fjern- undervisning?

Poul Milberg, Bagsværd

Når universiteterne nu ønsker at fremme fjernundervisning, bliver det vel sværere og sværere at afvise burkaklædte undervisere i uddannelsessektorerne.

Ung mand til samtale

Joost Haugmark Jensen, Sydhavnen

I informations optik (leder 11. marts) har en ung uddannet mand gavn af flere samtaler med jobcenter og socialrådgivere. Efter et par stykker af den slags samtaler må jeg indrømme, at det ikke er vejen frem, heller ikke for arbejdsløse unge mænd. For jobcentrene forstår sig ikke på bachelorgrader og dimittendarbejdsløshed.

Når regeringen foreslår ekstra samtaler, og Information bakker op, må det være fordi den absolut billigste måde at opkvalificere jobcentrene og anden aktør til akademiske arbejdsløse er ved at give de arbejdsløse tid til at fortælle om de uddannelser, de sidder inde med, og som socialrådgiverne desværre ikke har kvalifikationerne til at forholde sig til, ved møder hver måned. Kurser og opkvalificering er der ikke råd til i vores velfærds-sparetider. Jobcentrene kunne ellers lære noget af a-kasser som AAK, CA & Magistrenes, der på en helt anden vis forstår at rådgive og opkvalificere medlemmerne.

Når avisen driver gæk

Palle Nyborg, Århus

12. marts. Sektion 2: side 4: Bognyheder: Et foto viser angiveligt Mayse Aymo-Boot. Kaj Jensen har udgivet bogen. Kig på damen. Som sagt så gjort. Kigget. Registreret.

Sektion 1. Side 13: Krop. Her kigger damen så tilbage. Beskåret. Nyt navn. Hvad skal man tro? Mayse er re-booted som Nina Søndergaard! Aymo-Boot er til kritikersaloner - Nina Søndergaard er til porno. Så er det nok praktisk med to navne.

Sektion 2: Vinn & Skæv, side 21. Bent Vinn Nielsen giver den som western-helt. Man aner ironi. Men blad tilbage til side 5: Anmeldt i ugen. Her har bemeldte BVN vredet armen om på redaktøren, så han kunne komme til at lobhudle sin egen nyeste bog. Og den hedder med en underdrivelse (dæmrer det nu): Et liv i almindelighed.

Brødnid

Per Chr. Andersen, studiechef, Jacob Jensen, afdelingsleder, Studiekontoret, Syddansk Universitet

Ingen kan vel fortænke Henrik Pedersen, direktør for grunduddannelser, Professionshøjskolen UCC, i at forsøge at sælge sine uddannelser bedst muligt, men at hævde sig på andres bekostning - i dette tilfælde universiteterne - samt stille unge i udsigt, at læser man en uddannelse hos ham, så er man sikret job og sikkerhed, er ikke alene dumt, det er også faktuelt forkert.

Læg hertil, at HP ønsker øget styring af unges uddannelsesvalg væk fra universitetsuddannelserne og hen til professionsuddannelserne. Det er hverken klogt eller realistisk.

Arbejdsmarkedet er foranderligt, kvalifikationskravene forandres, og et højt kompetenceniveau og forandringsparathed i arbejdsstyrken er nødvendigt. Og der er fortsat brug for humanistiske kandidater, som kan skabe og varetage job på tværs af alle brancher.

Vi ved også, at over halvdelen af vores dimittender er i job efter tre måneder. Størstedelen fik jobbene allerede, mens de afsluttede deres studier, fordi de er gode til at omsætte studieprojekter og specialer til rigtige job.

Vores universitetsuddannelser er således ikke den direkte vej til arbejdsløshed. Universitetsuddannelser er derimod udfordrende uddannelsesforløb med stor valgfrihed og på højt niveau.

Vi bør alle kvalitetsudvikle vore uddannelser for at tiltrække fleste mulige unge. Til en uddannelse, de har lyst til, og som de gennemfører. Skræmmebilleder og anklager om uanstændig vejledning er ikke svaret på den udfordring.

Vi vejleder derfor med god samvittighed de unge før, under og efter deres uddannelsesvalg med afsæt i deres egen situation, ønsker og muligheder.

Dualisme

Toke Andersen, Kbh. V

Dualisme - et moderne journalistisk narrativ. Der er altid to sider af en sag, og de skal høres lige. Det lyder umiddelbart som et ophøjet journalistisk princip, hvis formål er at sikre en fair balance i formidlingen.

I teorien altså en rigtig fin ting. Men i praksis, i en moderne verden, hvor kommunikationsstrategi og retorisk træning har udviklet en skræmmende potent gennemslagskraft, er det et princip, der bør administreres med stor påpasselighed.

Se eksempelvis onsdagens Fokus på sammenhængen mellem spekulation i fødevareproduktion og den priskrise, de fattigste lande har oplevet de sidste år. Det er rigtigt fint, at perspektivet bliver udvidet, og vi får indsigt i de tanker, spekulanter og finansielle institutioner gør sig om disse forhold. Men bankernes repræsentanter er ikke sandhedsvidner, deres formål er ikke at balancere formidlingen. Vi kan ikke stole på et eneste ord fra Arne Rasmussen (Danske Bank) eller Ole Sloth Hansen (SaxoBank). Vi kan i hvert fald ikke stole på andet, end at de siger det, der tjener dem selv bedst.

Forurenere

Kai Dalsgaard, Ulfborg

‘Skatteydere skal betale for fremtidig forurening!’. Før i tiden hed det ‘Forureneren skal betale’, og det har der været en bred enighed om. Men nu er landbruget i økonomiske vanskeligheder p.g.a. lånevillige bankfolk, så regeringen vil afsætte en milliard kr som kompensation for de byrder, som en ny pesticid- og kvælstofplan vil påføre landbruget, også selv om undersøgelser har vist, at landbruget overskrider de nuværende pesticidplaner.

Landbruget skal selvfølgelig følge en kommende pesticidhandlingsplan uden offentlig støtte, men må selv klare sin forurening i lighed med andre erhverv.

Stil landbruget lige med andre erhverv og lad dem følge miljøregler uden kompensation for den forurening, der i sig selv er en forbrydelse mod miljøet.