Blandt politikerne på Christiansborg er der bred enighed om, at det er en god idé at afskaffe de nuværende styreformer i Århus, København, Frederiksberg, Odense og Aalborg. Men ifølge Aalborgs borgmester Henning G. Jensen (S) ligger problemet overhovedet ikke i styreformen, men i den måde politikerne driver politik på i København.

»Problemet er sådan nogle som Søren Pind (V) i København, der har kastet med mudder og ikke villet rette ind efter, hvad borgerrepræsentationen siger. Problemet er ikke styreformen, men København,« siger han.

Det er kommunalforsker fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole Roger Buch for så vidt enig i.

»At en omlægning skulle være noget særligt centralt er en skindiskussion. Jeg tror ikke, at man får noget andet kommunalpolitik ud i den anden ende,« siger Roger Buch

Han mener ikke, der er noget galt i at ændre strukturen i de største byer, så alle Danmarks kommuner kommer til at fungere på samme måde.

Mere overskueligt

Det vil ifølge Roger Buch gøre det mere overskueligt for borgerne, at man ikke skal sætte sig ind i et helt nyt system, når man flytter fra den ene kommune til den anden. Det er dog ikke ensbetydende med, at det bliver lettere at placere ansvaret, siger Buch.

»For at kunne placere ansvaret, så det er helt gennemsigtigt, betyder det, at Socialdemokraterne i København skulle tage alle formandsposterne. Og sådan ser virkeligheden ikke ud i landets øvrige kommuner, hvor man ofte deler poster med oppositionen. Både i demokratiets forkromede navn, men også fordi man på den måde ikke står alene med ansvaret,« siger han.

Husk oppositionen

I politiske kredse er der bred enighed om, at det er en god idé at få ændret styret. Så længe man holder sig for øje, at oppositionen skal sikres en fair mulighed for at føre politik på lige vilkår.

«Vi synes, det er naturligt, at flertallet sætter sig på borgmesterposterne, så man tydeligt kan se, hvem der er det politiske flertal på Københavns Rådhus. Men det skal ske med en udbredt mindretalsbeskyttelse, sådan at oppositionen kan komme ordentlige til orde og give igen på den massive magt, det vil være at sidde på alle borgmesterposterne,« siger Enhedslistens københavnssekretær Morten Kabell.

Også i Venstre er kommunalpolitisk ordfører Erling Bonnesen enig i, at man skal være opmærksom på, at oppositionen skal have mulighed for at komme til orde på ordentlige vilkår.

Han har dog ingen konkrete forslag til, hvordan det skal udmøntes endnu. Han mener, at gennemsigtigheden er det, der vejer tungest i sagen.

»Man ender alt for ofte med at sidde med problemsager, som bliver kastet rundt i magistraten nu. Skifter man til et udvalgsstyre som Danmarks resterende kommuner, så ved vælgerne, hvem der står med ansvaret,« siger Erling Bonnesen.

Professor Poul Erik Mouritzen fra Statskundskab på Syddansk Universitet mener, at forslaget er vældig godt og kan være med til at styrke den politik, der føres i kommunerne i dag.

»Det vil føre til en mere aktiv oppositionspolitik, fordi oppositionen hele tiden vil få lyst til at bide dem, der sidder på magten i haserne, så de selv kan komme til magten ved næste valg,« siger han.

Fakta: Københavns kommune

Strukturen i Københavns Kommune i dag:

I øverste lag af Københavns Kommune er borgerrepræsentationen, hvor der sidder folkevalgte politikere fra et de forskellige partier.

Under dem er syv udvalg med tilhørende borgmesterposter. Overborgmesteren sidder i Økonomiudvalget, Kultur- og
Fritidsborgmesteren i Kultur- og Fritidsudvalget osv.

Hvert udvalg har sin egen administration.

En mulig fremtid for Københavns Kommune:

Det er blevet forslået, at København skal gå over til udvalgsstyre, ligesom man kender det fra landets øvrige kommuner.

I et udvalgsstyre ville Københavns Borgerrepræsentation sende bolden videre til de forskellige udvalg. Her vil altså Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvlaget osv. komme til at ligge.

Herunder ligger overborgmesteren, der nu kommer til at være den, der er bindeled mellem det politiske styre og administrationen.

Administrationen bliver samlet, men delt ud på forvaltninger, der varetager hvert deres område.

Styreform i dag

København, Aalborg, Odense og Frederiksberg har et mellemformsstyre med delt administrativ ledelse. Det betyder, at ansvaret for forskellige områder i kommunen er delt ud på flere borgmestre med egen administration.

I Århus er der magistratstyre, der betyder, at byen styres af borgmesteren og fem fuldtidsansatte rådmænd med en samlet administration.

Det er endnu ikke besluttet, om kommunerne skal overgå til udvalgsstyre som i landets øvrige kommuner eller en anden løsning.