D. 23/12 blev den britiske klimaaktivist Mark Lynas populær hos de danske medier. Den dag, fire dage efter COP15, gav Lynas, som havde forhandlet for Maldiverne, nemlig Kina skylden for fiaskoen.»Kina saboterede klima-aftalen,« skrev han, og hans forklaring på hvordan gav genlyd på DR, TV2 og i samtlige landsdækkende dagblade, hvor aktivisten Lynas blev kaldt »journalist fra den velrenomerede britiske avis The Guardian«:

»Hvad jeg så var dybt chokerende. Den kinesiske premierminister, Wen Jiabao, nedlod sig ikke til at deltage i møderne personligt. I stedet sendte han en lavtstående embedsmand i regeringens udenrigsministerium til at sidde over for Obama selv. Den diplomatiske afvisning var åbenbar og brutal.«

LYNAS’ ORD var salve på såret efter dages international kritik af de bizarre danske brølere - som da Lars Løkke efter en hel nats gruppearbejde forsøgte at springe arbejdets resultater over for at fremlægge sit eget udspil, eller da han troede, at man kunne droppe talerækken og stemme ved håndsoprækning på en FN-forsamling. Siden har bl. a. De Konservatives klimaordfører Per Ørum Jørgensen igen og igen fremsat sin konklusion: Kina var topmødets »stopklods«. Også en topembedsmand fra USA undrede sig: »Helt ærligt, hvis kineserne ville rykke sig … ville det nok ikke blive gennem deres vice-mine-minister, vel?«

NU HAR Wen Jiabao så søndag fortalt, at han ikke dukkede op til forhandlingsmødet, fordi han såmænd ikke havde fået besked om det. Ritzau beskrev udtalelsen ved at kalde premierministeren »fornærmet«.

Men hvis Wen er fornærmet, er det vel på vores klodes fremtids vegne. COP15 står efterhånden tilbage som et forsøg på en global dialog, som måske nok gik galt af flere grunde, men som ikke mindst blev skamferet af nogle dybt pinlige, afgørende bommerter fra det danske formandsskab. Det er ubærligt, at så beskeden en opgave som at orientere statslederne om deres mødeprogram åbenbart var for svær. lfk