I 2002 bekendtgjorde den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, at Offentlighedsloven skulle revideres. Overfladisk kunne man få det indtryk, at statsministeren ønskede en større åbenhed i det danske samfund. Men vi skulle snart blive klogere. Fogh har med en række almindeligt kendte tricks formået at udskyde hele diskussionen om en bedre Offentlighedslov, til han forlod posten.
Statsministeren lavede fra begyndelsen en genistreg. Han valgte den af mange respekterede Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen til at lede, hvad der skulle vise sig at blive et hermetisk lukket kommissionsarbejde. Ombudsmanden har baggrund i den offentlige forvaltning, Københavns Universitet samt en række udvalgsposter i forbindelse med lovgivning. Valget var snedigt, fordi Ombudsmanden kun har én herre: Folketinget. Ombudsmanden skal genvælges, når et nyt Folketing træder sammen, hvilket betyder, at han må fare med lempe i forhold til Folketingets flertal. Derfor synes et konservativt syn i forhold til lovændringer at være den eneste farbare vej.
Når Fogh har bedt Ombudsmanden om at lede formandskabet i Offentlighedskommissionen, (mis)bruger han Ombudsmanden som såvel lovgiver som udøvende magt. I almindelighed ikke en ønskesituation i magtlæren.
I de syv år som formand har Ombudsmanden da også flere gange måttet trække sig som inhabil i klagesager til Ombudsmanden over Offentlighedskommissionens modvilje mod at efterleve Offentlighedsloven.
Sammensætningen
Grundlaget for arbejdet var et kommissorium fra Justitsministeriet, som lagde op til såvel indskrænkninger som forbedringer i Offentlighedsloven. Sammensætningen af kommissionen har haft betydning for resultatet. Et flertal af repræsentanterne kom fra den offentlige forvaltning. Og pressen har været rigt repræsenteret, men har ikke virket for en bedre lov. Folkets interesser kan næppe sige at have været repræsenteret.
Det politiske flertal, som har styret Danmark siden 2001, har i alle sammenhænge vist, at det heller ikke ønsker at blive kontrolleret. Fogh Rasmussen har i hele sin regeringsperiode stillet sig i spidsen for en uhørt lukkethed med gentagen foragt over for Offentlighedsloven, en ekstrem kontrollerende regeringsform og en overdreven anvendelse af spindoktorer.
Her har begivenheden 11. september 2001 og de efterfølgende krige i Irak og Afghanistan vist sig meget bekvem. Krige har i almindelighed et indbygget system af selvcensur, som også påvirker den fri presse. Med baggrund i det politisk udtrykte ønske om sammenhold har såvel befolkning som presse ladet sig lulle ind i en accept af nødvendigheden af lukkethed. Desværre! For netop i krigssituationer er der grund til en øget åbenhed og kritisk holdning i pressen, da løgne og bedrag er krigens følgesvende.
Grundlovssikring
I en række lande i EUs østlande er offentlighedsbegrebet indarbejdet i landenes grundlov. Baggrunden er, at man ønsker at sikre sig imod, at de til en hver tid magthavende politikere uden grundlovens træghed kan ændre et af de helt afgørende demokratiprincipper, som beskrives af en af USAs grundlovsgivere James Madison på følgende måde:
»En regering i et folkestyre uden information til folket eller et folk uden midler til at få information er ikke andet end en indledning til en farce eller tragedie eller måske begge dele. Viden vil for altid styre uvidenhed, og et folk, som mener, at det er dets egen hersker må væbne sig selv med den magt, som viden giver.«
Kommissionen har ikke haft samme store tanker og har valgt at svække en svag lovgivning, som Folketinget kan ændre når som helst. Den store forskel på forholdene i USA og Danmark er, at USAs forfatning blev skabt i en revolutionær tid og i trods mod den engelske enevældige kongemagt, hvor Danmarks forfatning blev skabt, da kongen selv afgav magten til folket. Folket forblev kongetro og lod de grundlovgivende politikere og forvaltningen fortsætte enevældens traditioner om lukkethed. Det er disse traditioner, som stadig forpester åbenhedsbegrebet i det danske samfund.
Overskueligheden
Det har bl.a. været kommissoriets hensigt, at lovforslaget skal sikre en samlet Offentlighedslov til afløsning af de omkring 500 særlovgivninger, som knytter sig til Offentlighedsloven. De mange særlove skyldes, at der i den nuværende lovgivning indeholder 10 ministerbemyndigelser, som muliggør at fagministre i samarbejde med justitsministeren kan fremsætte lovforslag, som indskrænker retten til fuld aktindsigt.
Kommissionens lovforslag har ikke forsøgt at standse denne metode til ubemærket at indskrænke retten til fuld aktindsigt. Tværtimod udvides loven med tre bemyndigelser.
Kommissionens eftergivenhed medfører såvel en udhuling af retten til fuld akt-indsigt som en stigende uoverskuelighed, da Offentlighedsloven skal sammenholdes med et konstant stigende antal særlove.
Ingen strafsanktioner
Det er ikke muligt strafretligt at forfølge embedsmænd, som forbryder sig mod Offentlighedsloven. I dag er Ombudsmanden den eneste dømmende magt i relation til Offentlighedsloven, og eneste sanktionsmulighed er Ombudsmandens såkaldte udtalelser, som især omhandler begrebet god forvaltningsskik. En skik som man ikke er forpligtet til at følge.
Forklaringen på manglende sanktionsmuligheder skal søges i, at magthaverne ofte har et sammenfald af interesser med forvaltningen, hvis der er tale om sager, som ikke tåler dagens lys. Det har der i de seneste ni år været mange eksempler på. Ombudsmanden har selv udtalt, at han ikke brød sig om at blive set over skulderen, da han var ansat i den offentlige forvaltning.
Kommissionen har ikke ønsket at ændre denne enestående straffrihed.
Århuskonventionen
Det har været et mål, at den såkaldte Århuskonvention Lov om aktindsigt i miljøoplysninger skal implementeres i lovforslaget. Loven, som udspringer i FN og senere i EU, er et helt enestående værktøj for journalister og borgere, hvis man sammenligner den med den danske Offentlighedslov.
Loven er i ånd og bogstav så forskellig fra den ringe Offentlighedslov, at det ikke er lykkedes at finde en fællesnævner mellem danske enevældstanker og den mere fremsynede EU-lovgivning. Derfor har kommissionen opgivet at samordne de to lovgivninger. Hvis EU-loven skulle være skabelon for den danske lov, vil det næppe kunne tilfredsstille ønsket om begrænset åbenhed, som præger den uambitiøse kommission, den danske forvaltning i almindelighed og magthaverne i særdeleshed.
Af kommissoriet fremgår det, at den ny samlede Offentlighedslov skal tage hensyn til ændrede forvaltningsstrukturer. Dette krav skulle siden vise sig at være i klar modstrid med kommissoriets generelle opdrag om at skabe øget gennemsigtighed i den offentlige forvaltning.
Baggrunden for ønsket skyldes Ombudsmandens egne udtalelser om, at korrespondance mellem minister og styrelser ikke kan unddrages aktindsigt med henvisning til den gældende Offentlighedslov.
Det var med andre ord ikke hensynet til borgernes og pressens muligheder for at kvalificere sig til demokratisk deltagelse i offentlige anliggender, man med kommissoriet har ønsket at tilgodese.
I betragtning af, at kommissionen har siddet i over syv år, er det utilfredsstillende, at den end ikke har kunnet præstere et forslag til en samlet Offentlighedslov. Den over 1.100 sider store betænkning bekræfter efter vores opfattelse, at kvantitet aldrig skal forveksles med kvalitet.
Særlig utilfredsstillende er det, at kommissionen på væsentlige punkter har undladt at opfylde de krav, som blev udstukket i kommissoriet.
Hvis lovforslaget ophæves til lov, vil offentlighedsprincippet med sikkerhed svækkes i Danmark.
Kurt Loftkjær og John Damm Sørensen for Åbenhedskomitéen. Åbenhedskomiteen er en borgerrettighedsbevægelse, som er uafhængig af økonomiske og partipolitiske interesser. Komitéen arbejder for at skabe reel åbenhed i såvel Danmark som EU
Kronikken skulle have været bragt i går, men det var kun overskriften, der kom i avisen. Ved en teknisk fejl endte lørdagens kronik endnu en gang i avisen mandag. Vi beklager
Kommentarer
Tak for den kronik også selv om den ikke blev bragt i lørdags, hvor flere nok havde tid at læse den.
Information har tidligere skrevet om Offentlighedskommissionens rapport og stor tak for det,, her var det mest problemet om at den korrespondance mellem ministerier og styrelser til ministerens orientering NU skal ses som intern dokumenter og ikke skal ikke længere underlægges aktindsigt. Denne ordning havde sikkert glædet Hjort Frederiksen og ikke givet P1s Orientering en Cavlingpris .
Her vil jeg gerne takke for bemærkningerne om Fogh Rasmussens genistreg med at udnævne Folketingets ombudsmand til formand for kommissionen. Den vinkel med genvalg til embedet havde jeg ikke tænkt på.
Rettelse:
NU skal ses som intern dokumenter og ikke skal ikke længere underlægges aktindsigt. Her skal stå
Nu ses som intern dokument og ikke længere underlægges aktindsigt.
Beklager fejlen, der opstod , da jeg ville ændre på sætningen.
Bekæmpelse af Lobbyisme, spin og korruption.
I et velfungerende demokrati bør det være således at jo større sammenblanding, der er mellem erhvervsliv og offentlig virksomhed og jo mere vidtrækkende beslutninger for landets fremtid en regering tager (suverænitetsafgivelse - angrebskrige - privatisering) uden at befolkningen inddrages - des større indsigt skal befolkningen have i regeringens administration og beslutningsgrundlag.
…men Danmark er jo heller ikke noget velfungerende demokrati.
Fremragende kronik. Mange tak for den.
men nu er Danmark jo ikke et demokrati men en form for dikatatur, med en rudimentær grundlov som siger at kongen har magten.
Indfør demokrati i Danmark, nu.
Tak for “offentliggørelsen” af kronikken, Information. Den bør naturligvis indgå i debatten som et særdeles relevant indlæg til støtte for kritikken af den siddende Regerings såkaldte kommission. Som er noget af det mindst befordrende stykke bestillingsarbejde, der længe er ‘præsteret’. Den summer vi over…
Med venlig hilsen
En fremragende og skræmmende kronik, som Kurt Loftkjær og John Damm Sørensen har begået.
Hvor er jeg enig - Folketingets formand må fare med lempe overfor Folketingets flertal, hvis han skal genvælges, og det er han jo blevet i rigtig mange år. Hvem saver den gren over, man selv sidder på ?
Denne knonik burde få enhver, der mener, at der findes et retssamfund op af stolen - men måske er det med retssamfundet blot en illusion , som magthaverne ønsker at vi skal tro på ?
Hvor går linjen mellem terror og demokrati ? Da politik ikke i sig selv er defineret, må det nødvendigvis blive defineret af de der besidder magten.
Hvis man skal respektere demokratiet, så for at køre den helt ud, så må man også respektere den terroriserende magt, hvis den er besat demokratisk.
Hvis man kan holde ud til det tyraniserende terror regime har mistet taget, vil de selvfølgeligt blive mødt af deres egen terror, indtil oprydningsarbejdet er færdiggjort.
Oprydningsarbejdet vil blive enklere, da de selv har sørget for at indsigt kan opnåes.
Gid fanden og en pumpestok gad at komme med en ny klart defineret grundlov, og en grundlovsdomstol. Så kunne demokratiet og politik især, for en gangs skyld blive defineret, så vi slipper for skumle hensigter.
Indsigt IKKE kan opnåes
Sammenslutningen.
Demokratiet vil i sin egen ufuldendte egenskab, altid have den fare i sig, som vi er vidne til.
Da det består af grupper med særinteresser, er faren at to til tre grupper sætter sig et samlet mål, som vil tyrannisere de resterende.
For at undgå særinteresser på tværs af et samlet hele, vil en definition være nødvendig. Ellers kan og vil historiens skrækscenarier gentages i en uendelighed.
Folkets lov :
Den nye grundlov, med den dertilhørende domstol, ville være folkets beskyttelse mod den sårede magthaver.
Der er ikke noget farligere end et såret “dyr”