Kære socialminister,
Tillykke med jobbet!
Når der kommer en ny minister for de hjemløse, forsøger jeg altid at vurdere, hvordan vedkommende kan være en gevinst. Desværre kender jeg alt for lidt til dig og dine mærkesager. På den anden side giver det mig mulighed for uden blusel at lægge alle mine forslag på bordet.
Sidst vi havde en socialminister (godt nok fik hun ligestillingsområdet med i købet), søsatte hun den hjemløsestrategi, regeringen nu sætter sin lid til. Desværre ser jeg en masse farer. Ansvaret for implementeringen er overladt til kommunerne. Det har altid været et problem at få kommunerne til at tildele tilstrækkelig bostøtte til de genhusede hjemløse. Hvorfor skulle de pludseligt have lært det nu? En stor forudsætning for hjemløsestrategiens succes er, at der er boliger de hjemløse kan og vil flytte ind i. I forbindelse med, at man forsøgte at tælle de hjemløse i 2007, spurgte man også kommunerne hvor mange boliger, de mente, at der mangler til hjemløse. De svarede 1.000. Der blev dengang talt 5.000 hjemløse, og ifølge strategien vil I bygge mindre end 400 boliger.
De allerfleste hjemløse vil have en ganske almindelig bolig. Det er bare om at skrue op for det almennyttige boligbyggeri igen og sikre, at prisniveauet ikke er for højt. Jeg ved godt, der er folk, der har knækket halsen på den politiske ambition før, men finanskrisen har jo den fordel, at både jord og håndværkere er billigt til salg. Du kunne også nøjes med at starte mindre ambitiøst og gøre noget for at stoppe den stadig stigende udsættelse af lejere. Det vil også standse tilgangen til hjemløsegruppen.
Tilbage til de hjemløse. Kun 17 procent af dem har en plan for vejen ud af hjemløshed! 40 procent af gadesoverne får ingen hjælp til at løse deres problemer, og 42 procent af dem har været hjemløse i mere end to år. Det siger noget om, at det kræver lidt mere end pennestrøg at ændre deres situation.
Nu har jeg vist fået malet fanden på væggen. Men jeg mangler lige et forslag mere. Og det er det mest dramatiske af dem alle: Hvad med at hive alt, hvad der vedrører det sociale område, tilbage i dit ministerium?
Tænk, hvis du kunne lave boligpolitik eller få ansvaret for den sociale indsats for kontanthjælpsmodtagere. Det kunne give dig muligheden for at tage udgangspunkt i, hvad den enkelte udsatte borger har brug for, i stedet for at fokusere på, hvordan man kan stå til rådighed for et arbejdsmarked, der alligevel ikke vil røre én med en ildtang. Hvorfor er det, at enkeltydelser, boligydelser osv., der vedrører en social indsats, ligger i beskæftigelsesministeriet?
Mit sidste forslag til dig er derfor at tage, hvad der retmæssigt er dit, og give os en socialpolitik.







Kommentarer
Tak for indlægget. Det lytter vi til herude…
Med venlig hilsen
Damen der er socialminister hedder:
Benedicte Kiær og har siddet i CEPOS i 5 år uden at være flov over det, og dog i damens CV skulle det altså ikke med.
Det er vores socialminister!
Olala !
Nah, it ain’t gonna happen !
Det sociale ridderes dage er forbi.
Hanne Reintoft, en af de mest respekterede riddere af det runde socialbord, gav op da den militære minimalistiske enehersker kom tilbage efter et mistillidsvotum var på vej.
Jeg vil advare alle om at modtage socialhjælp idag, det er den sikre psykiske død.
Hvis du er tvunget, så find et godt mantra.
Denne kommentar er anbefalet af:
Olala !
Nah, it ain’t gonna happen !
De sociale ridderes dage er forbi.
Hanne Reintoft, en af de mest respekterede riddere af det runde socialbord, gav op da den militære minimalistiske enehersker kom tilbage efter et mistillidsvotum var på vej.
Jeg vil advare alle om at modtage socialhjælp idag, det er den sikre psykiske død.
Hvis du er tvunget, så find et godt mantra.
Det er ramt lige på kornet.
En sammenhængende socialpolitik kan kun sikres ved at Socialministeriet får ansvaret for koordineringen af den samlede socialpolitik, der naturligvis omfatter sociale ydelser, boligydelser osv.
Nu hvor Socialministeriet endelig - igen - har fået en selvstændig placering, bør hele det socialpolitiske område føres tilbage til ministeren.
Et politisk ansvar kan kun placeres, hvis det er afgrænset på en hensigtsmæssig måde.