Formanden for Folketingets Fødevareudvalg hedder Rene Christensen fra Dansk Folkeparti. I dag vil hans parti sammen med V og K i Folketinget stemme for lovforslag 39, som bl.a. vil åbne for, at danske marker og landbrugsbedrifter kan blive solgt til udenlandske aktieselskaber og spekulanter.

- Harmonerer det med DF’s velkendte slogan ‘Giv os Danmark tilbage’?

»Det kan man roligt sige, at det gør. Danmark er jo et landbrugsland, men landbruget er i dag et utroligt presset erhverv med en gældsbyrde på 350 milliarder kroner. Og det skyldes, at danske landmænd har gjort alt det, de skulle ifølge bl.a. EU. Så hvad skal man ellers gøre for, at landbrugserhvervet kan fortsætte? Hvis landbruget ikke får mulighed for at få tilført kapital udefra, så dør erhvervet. Så ryger regningen videre til bankerne, derefter til folketinget, og til sidst havner den på hr. og fru Jensens skattebillet. Og 350 milliarder er et enormt stort beløb.«

Det var Pia Kjærsgaard, der på DF’s kongres tilbage i 2008 lancerede sloganet ‘Giv os Danmark tilbage’. Og det var i sin velkomst til samme kongres, at hun talte sig varm om danske bønder, der pløjer egen jord: »For hver af os er der sange, vi forbinder med noget helt bestemt, en særlig begivenhed, en særlig følelse. Og så kan det faktisk være lige meget, hvem der har skrevet den. For mig er det lige meget, om det er H.C. Andersens ‘I Danmark er jeg født’ om, hvor fra vores verden går. Eller om det er John Mogensens ‘Danmarks jord’ om jorden, der er danskernes, for vi har pløjet den selv…«

Flink men forgældet

- Hvorfor kan du ikke se en modsætning mellem DF’s valgslogan og så opbakningen bag L 39?

»I forhold til den nuværende situation må man gøre et eller andet. Vi kan ikke bare lade stå til, sådan som Socialdemokraterne vil, for så dør landbruget. Enten må man igangsætte en gældssanering - >men det ville efter vores vurdering være helt forkert - eller også må de bønder, der er dygtige nok, forsøge at tiltrække kapital fra andre steder end bankerne, der jo er forsigtige lige nu. Vi blander os jo heller ikke i, om Lego eller Grundfoss får tilført udenlandsk kapital.«

- Det vil jo ramme selvejet, som har været grundlag for landbruget siden stavnsbåndets ophævelse?

»Selvejet vil da stadigvæk kunne være der. Der åbnes op for forskellige selskabsformer, og det kan jo f.eks. være en familie, som vælger at drive nogle gårde sammen som et aktieselskab.«

- Hvorfor skulle mere stordrift hjælpe på landbrugets krise? Er det ikke mere af den medicin, der allerede har gjort patienten dødssyg?

»Jeg synes ikke, at lovforslaget bare er mere af det samme. Danmark er som sædvanlig den flinke dreng i klassen, så danske bønder har med store investeringer - f.eks. med hensyn til fritgående søer - allerede gjort sig klar til de skrappe krav, som EU vil have indført fra 2013. Dér kommer italienske og spanske bønder snart til at foretage nogle gevaldige investeringer, som danske bønder allerede har foretaget.«

- Jeg kan ikke helt finde ud af, om du er superbegejstret for L 39 - eller det kun er af nød-vendighed, I tilslutter Jer det?

»Det allerbedste ville da være, hvis landbruget ikke var så forgældet. Hvis de havde en buffer til at stå imod med i de dårlige år. Man kan så diskutere, hvorfor det er endt sådan, men det rokker ikke ved, at vi er nødt til at gøre noget nu, for at erhvervet kan overleve.«

- Hvad så, hvis der ikke kommer udenlandsk kapital?

»Jamen, jeg tror slet ikke på, at der kommer så meget udenlandsk kapital fra fonde og den slags. De vil nok søge en højere forrentning andre steder. Men muligheden for at slå flere gårde sammen, eller få en større ejerkreds, det skaber nogle muligheder for dygtige landmænd.«

- Men så bliver gården jo en fabrik?

»Jo, men sådan er en moderne landbrugsbedrift også i dag. Vi kommer alligevel aldrig tilbage til den stråtækte bondegård med kun halvanden meter til loftet og stalden fuld af fluer. Dansk landbrug i dag har høj effektivitet og meget høj kvalitet.«