Opslag til denne artikel

Emneord:Folketingsvalg
Personer:Lars Løkke Rasmussen, Villy Søvndal
Organisationer:Socialistisk Folkeparti
Steder:Danmark

Meningsmålingerne i disse uger viser, at Villy Søvndals vælgertække tilsyneladende har toppet i denne omgang og peger entydigt på en massiv SF-tilbagegang i forhold til topniveauet for ca. en måned siden, da statsminister Lars Løkke Rasmussen forud for ministerrokaden sloges med intern politisk uenighed med de konservative og en stribe møgsager i medierne.

En ny Catinet-meningsmåling lavet for Ritzau, viser, at hvis der var valg lige nu, ville SF kun få 15,5 pct. af stemmerne mod 18,1 pct. i februar.

Den gode nyhed for partiet er, at ‘tilbagegangen’ er relativ. SF har således ingen grund til at pibe, i det partiet stadig ligger pænt over dets flotte valgresultat i november 2007 på 13 pct., der i øvrigt siden er blevet fulgt op af to ligeså imponerende valgresultater ved EP-valget og kommunalvalget sidste år.

Når Søvndal præsenteres for lunkne målinger, reagerer han i øvrigt ret klogt. SF-lederen anerkender med passende ydmyghed og uden bortforklaringer sit partis mindre relative tilbagegang. Samtidig udtrykker han dog også sympati for - og imødegår dermed - de kritiske holdninger, som kunne forklare det akutte relative vælgerfrafald.

Villy Søvndal tuder ikke, men går i stedet i offensiven med budskaber som: Nu slås SF for sagen, man får intet forærende, men bagatelliser tilbagegange ud fra argumentet, at et flertal til rød blok er det vigtigste. Underforstået: Vi lever fint med ikke at fortsætte den ligegyldige kannibalisering af S, idet det reelt svækker Helle Thornings autoritet hos vælgerne.

Søvndal på rov

Den dårlige nyhed er dog, at den røde blok kun kan vinde, hvis Søvndal fortsætter med effektivt at kapre DF og V-vælgere over midten. Ifølge uofficielle tal bygger 10 procent af SF’s vælgerfremgang ved 07-valget på de nævnte vælgergrupper. Det er netop den vælgervandring, der har bragt S-SF i førerposition, og det er her man vil møde benhård modstand i fremtiden fra V og DF, der vil tilbageerobre disse helt afgørende vælgergrupper.

Efter at SF og den røde blok i et stykke tid har haft det nemt, har regeringen oprustet med en ministerrokade og Venstre fået omdannet deres pressesekretariat. Det sker for at generobre det ‘politiske momentum’, og det skal ske ved at sætte dagsordenen i medierne med politiske forslag, præcis som S og SF har haft succes med siden nytår. VKO’s plan skal skabe så lidt plads i medierne til oppositionen som muligt. Det bliver altså en kamp ‘fra hus til hus’ om opmærksomheden, og her er der ingen grænser. Det ses bl.a. ved, at S nu blander sig i revisionen af SMS-afstemninger i DR’s underholdningsprogrammer. Anything Goes.

Troværdigheden truet

Det er imidlertid Søvndals udmeldinger på det såkaldte ‘værdipolitiske område’, der er blevet identificeret som en særligt effektiv metode til at trække vælgere henover midten.

Den trafik er omvendt også blevet en belastning for Søvndals troværdighed. Både i forhold til partifæller, der mener, at SF’s populisme er trukket for langt mod højre.

Faldet i målingerne på det seneste er også et tegn på, at mange vælgere finder, at Søvndal trækker store veksler på sin troværdighed, når han på få dage kan have to forskellige synspunkter om det kønsopdelte cafemøde-/forældremøde på Holbergsskolen.

For det tredje har andre observeret Søvndals evne til at udtrykke ‘hårde’ værdipolitiske synspunkter i elektroniske medier som TV2, mens de ‘bløde’ er reserveret kernevælgere, der læser Politiken og ser TV-Avisen. Hos dele af Christiansborgpressen ser man disse manøvrer og behændige krumspring som endnu et tegn på enestående kynisk spekulation fra SF’s spinmaskine og Søvndals holdningsløshed. Spørgsmålet er, om SF’s leder kan tåle at tabe for meget på troværdighedskontoen hos Christiansborgpressen forud for et folketingsvalg, som ser ud til at blive det mest tætte siden 1998.