Kvinder vælger kejsersnit af frygt for smerter og kontroltab

Andelen af danske kvinder, der ved første fødsel vil have foretaget kejsersnit, er kraftigt stigende. Og det selv om de bliver vurderet til sagtens at kunne føde barnet på traditionel vis. Både Jordemoderforeningen og eksperter advarer mod udviklingen, som de mener bygger på utilstrækkelig dialog om, hvad der er bedst for både kvinderne selv og barnet.

Af de 13.000 børn, der hvert år fødes med kejsersnit, bliver indgrebet i 1.900 tilfælde udelukkende foretaget, fordi kvinden selv ønsker det. Det viser tal, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet for Politiken. En nyligt offentliggjort undersøgelse i Ugeskrift for Læger har samtidigt - og for første gang - undersøgt grundene til, at førstegangsfødende i stigende grad vælger den traditionelle fødsel fra. Undersøgelsen viser, at det i 34 procent af tilfældene sker af hensyn til barnet, og at lige så mange frygter for egen sikkerhed. Ifølge professor på Rigshospitalet Øjvind Lidegaard, bygger dette på en misforståelse.

»De udsætter både sig selv og børnene for en risiko, som de ikke behøver. Børnene har bedre af at blive født den rigtige vej. Ved kejsersnit får de højere risiko for indlæggelse, og både kontakten med deres mor og etableringen af amningen går nemmere efter vaginal fødsel,« siger han.

»For kvinden giver kejsersnit større smerter i dagene efter fødslen, og narkosen præger hende. Hun bliver mere immobil og har større risiko for at blive ramt af en blodprop.«

Ifølge Øjvind Lidegaard har det også indflydelse på beslutningen, at kvinden frygter, at barnet skal sidde fast, at kvinden flækker i mellemkødet under fødslen, samt at kvaliteten i seksuallivet vil blive reduceret efter en vaginal fødsel.

- Ud fra undersøgelsen tyder det på, at mange har en fejlopfattelse af, hvad der er godt for dem selv og barnet?

»Svarene tyder på, at kvinderne tror, der er større risiko for barnet ved en vaginal fødsel, men det kan være, de vælger at nævne dette, fordi det lyder pænere end at sige, at de får kejsersnit for deres egen skyld.«

- Får de at vide til samtalerne, at vaginal fødsel generelt er bedst for barnet?

»Ja. Derfor var det også en overraskelse for os, at så mange var af den opfattelse, at børnene havde bedst af at blive født med kejsersnit. For det er ikke noget, de får at vide af os, og det er heller ikke i overensstemmelse med realiteterne.«

Kvinder vil have kontrol

»Udover, at de kvinder, der ønsker kejsersnit, er betydeligt mere bekymrede for sig selv og barnet, er de også bekymret for at miste kontrollen over deres krop under fødslen. De er angste for det ukendte, de står foran, og ønsker, at det skal foregå mere kontrolleret og tjekket ved hjælp af en kirurg,« forklarer Øjvind Lidegaard.

- Hvorfor er kejsersnittet blevet det tjekkede og kontrollerede?

»Det er fordi, det virker mere kontrolleret. Man kender tidspunktet og proceduren på forhånd. Ved en fødsel er det meget mere ukontrolleret, hvad der foregår. Man bestemmer hverken, hvordan det skal forløbe, eller hvornår det skal gå i gang. Mange kvinder er i dag logistisk stærke og kan ikke lide at miste kontrollen. De har levet 38 år og har længe haft tjek på sig selv, deres kost, deres mand, deres arbejde og deres hjem. Der har været styring på det hele i alle døgnets 24 timer. Og lige pludselig står de over for en af deres livs største begivenheder, og så er der lige pludselig ikke styr på, hvordan det skal foregå.«

- Hænger det sammen med alder?

»Styringen og kontrollen øges typisk med alderen. Vi kan se en tendens til, at de unge er mere indstillet på en normal fødsel end de ældre. Men tendensen til, at langt flere i dag ønsker kejsersnit, gælder alle aldersgrupper.«

- Hvad kan man gøre for at vende udviklingen?

»Dialog, hvor man prøver at finde ud af, hvad kvinderne er så bekymrede og angste for. Man skal blive enige om, hvordan man kan undgå de ting, hun er bange for ved en vaginal fødsel. Den dialog skal ske i graviditeten, og der skal være tid til den.«

- Er der ikke det i dag?

»Man har skåret ned på de samtaler, man har med gravide kvinder i løbet af graviditeten. Fra syv samtaler til fire eller fem. Tryghed og afslappethed betyder meget. Bare det at føle, der er styr på situationen kan føre til, at de prøver at føde normalt.«