De seneste års udlændingepolitik har været ‘en kæmpe succes’, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, der i går tirsdag annoncerede, at regeringen og Dansk Folkeparti nu er klar til at gøre lovgivningen endnu mere ‘fast og fair’.

Derfor skal der indføres et pointsystem, så personer, der »i handling viser lyst, evne og vilje til at bidrage til det danske samfund«, kan opnå permanent opholdstilladelse hurtigere, forklarede statsministeren, der omtalte ændringerne som en ‘belønning af det personlige ansvar’. Men pointsystemet er en art ‘screening’, som blot vil sortere mere ud i indvandrerne, forklarer Peter Nannestad, professor fra Aarhus Universitet. Det vil kun belønne nogle grupper, påpeger han:

»Ved dette pointræs kan man få opholdstilladelsen allerede efter fire år i stedet for efter syv, hvis man da formår at gøre alle de ting, der udløser point. For dem er det en lempelse, men for alle dem, der ikke kan, er det en skærpelse.«

Ifølge integrationsekspert og kommunalpolitiker for de Radikale Manu Sareen rammer ændringerne derfor de svageste, selv om regeringen udlægger det som en lempelse:

»Det er sådan nogle som mig, der vil få opholdstilladelsen hurtigere - de dygtige, præmieperkerne. Men de havde fået den uanset hvad. Derimod er det de svageste, der bliver ramt af ændringerne,« siger han og tilføjer: »Det er dem, der er flygtet fra krig og armod, dem, der er analfabeter, traumatiserede eller bare oppe i årerne, og som i forvejen er presset af kontanthjælpsloft og starthjælp.«

Regeringen og Dansk Folkepartis forslag betyder også, at herboende udlændinge nu skal vente længere på at få lov til at stemme eller opstille til kommunalvalg. Tidligere kunne de stemme efter tre år, men nu skal der gå fire år.

Dansk Folkepartis Martin Henriksen havde gerne set, at udlændingene slet ikke fik ret til at stemme, før de havde opnået statsborgerskab.

»Men det er der så visse internationale konventioner, som forhindrer os i. Derfor har vi strukket den så langt, som vi kunne komme til for konventionerne og regerin-gen,« siger han og forklarer, hvorfor stemmeret ikke bør være for hvem som helst:

»Jo længere tid du har været i Danmark, jo mere ken-der du til landet, og jo bedre kan du sætte dig ind i, hvad de forskellige partier står for.«

Manu Sareen kalder ændringen ‘udansk’ og dobbeltmoralsk, fordi Danmark på den ene side beder udlændinge om at blive demokrater og på den anden side fratager dem en grundlæggende demokratisk ret:

»Hvis der er noget, der bliver talt meget om, så er det demokratisk medborgerskab. Men nu skubber man folk ud af demokratiet, og det er et enormt antidemokratisk signal,« påpeger han og betoner, at inklusion i demokratiske fællesskaber betyder meget for vellykket integration:

»Det er noget af det allervigtigste, at folk oplever, at de har indflydelse på deres eget liv og føler, at de indgår i et demokratisk fællesskab.« Stramningerne kan ligefrem føre til radikalisering, fordi folk oplever at blive ekskluderede, vurderer han, mens Henriksen påpeger, at tanken med stemmeret ikke er at integrere:

»Det at stemme skal jo ikke være et integrationsredskab. Det er en ret, man har som dansker.«