En af mine bekendte kom for nylig hjem fra et besøg i en russisk spa. Her havde hun overværet et lille kammerspil udi status, køn og æstetik. I spaområdet så hun flere høje, tynde, velformede blondiner, alle med D-skålen placeret i festhøjde. De var dog ikke alene. De fungerede nemlig som vedhæng til hver deres egen hentehårs-tøndemave, som hjulbenet sjoskede rundt i speedos ved deres side, mens de med den største selvfølgelighed lod sig opvarte af disse præmie-kvinder. Et scenarie, hvis sjældenhed er omvendt proportionalt med den opstandelse, det skaber.

Lad os lave det modsatte set-up: Høje, bredskuldrede, muskuløse, hårfagre unge mænd slentrer selvsikkert rundt ved jacuzzien, mens de opvarter s-formede pergamenthudskvinder iført højtskåret badedragt, og med brysterne liggende hen ad den udgående mave.

Gys? Ja, men hvorfor mere nu end ved den første scene? Nok fordi vi er mere vant til at blive konfronteret med den første. Måske fordi der findes en biologisk disharmoni mellem ufrugtbar kvinde og viril mand, som ikke findes i speedos-version. Mest af alt fordi det viser os en social struktur, som aldrig før har været dominerende: Kvinder køber ikke mænd. Og slet ikke så åbenlyst.

Magtfulde mænd

Unge lækre kvinder, der gifter sig med rige magtfulde mænd, kaldes traditionelt for trofækoner. Deres vigtigste opgave er at få manden til at fremstå rig og viril, eller med et enkelt ord: Magtfuld. Nu er det imidlertid ikke alle modne mænd, der synes, at lykken findes i erobring af en størrelse 20/34/75D (læs: 20 år/under 45 kilo/store bryster). Og det er måske meget heldigt, for hele trofækonebegrebet er nemlig under voldsom omformning.

En trofækone i dag ser ikke bare godt ud og kan vimse sødt forstyrrende rundt på sine fjerbesatte Louboutin’er. Det er derimod en kvinde, der nok ser godt ud, men som også selv har en attraktiv karriere, er en god og nærværende mor og ikke mindst en interessant sparringspartner for sin mand - på alle områder af livet. Hun er altså meget mere end looks; hun er også hjerne og hjerte.

Ligestillingen er dermed også slået igennem på dette område, og det kan vel ret beset ikke undre nogen, hvis man vælger at løfte blikket op fra M!, FHM og Playboy. Kvinderne stormer ind på uddannelserne, og lige om lidt bestormer de også direktionsgangene for alvor, og mændene er jo ikke dummere, end at de selvfølgelig også gerne vil have en partner, der kan udfordre og interessere dem på flere områder end bare det seksuelle.

Moderne udgave

Denne udvikling giver en interessant sideeffekt. Trofæmanden. Googler man ordet kommer der sølle to søgninger frem. Googler man derimod ‘trophy husband’ kommer der 310.000 søgninger frem. I udlandet er begrebet altså betydeligt mere udbredt end herhjemme. Det undrer ikke, for herhjemme er vi pænt fremme, hvad angår ligestilling, hvorfor kvinder er mere eller mindre uafhængige af deres mænd for at få økonomisk sikkerhed og social position.

En traditionel trofæmand er en magtfuld mand, der tjener store penge, har store biler, huse og visitkort, og en stor plads for enden af det store bord i bestyrelseslokalet. Men også han findes nu i en moderne udgave. En moderne trofæmand skal se godt ud, være veltrænet, have en interessant karriere, være en god far og ikke mindst være en nærværende partner for sin kone. Hvis han også har håndværkerevner (både i huset, ved komfuret og i sengen), er det bestemt ikke et minus.

En moderne trofæ-person er altså et helt menneske, der har succes på alle livets hylder. Det sjove er, at trofæ i sin oprindelige betydning er en genstand, som er et tegn på sejr eller en udført bedrift. Det kan være en præmie, et krigsbytte eller et udstoppet dyrehoved. I mange år var trofæet udstoppede bryster og klart et tegn på at en krig var vundet; oftest på de bonede gulve. I dag er sejrens trofæ et helbred, der ikke lider under ventrikelflimmer, et sind, der er i zen, en krop, der er moduleret, og en social position, der består af lige dele nære forhold og nærede ambitioner. Så let er det.

Oprindelig var et trofæ også noget, der blev sagt om et krigsbytte, der indviedes til Zeus på det sted, hvor fjenderne vendte om og tog flugten. Mon moderne trofæmænd og trofækoner til tider får lyst til at vende om og tage flugten fra sig selv? Nogle gange kan det være rart bare at være et tro fæ, og så blive elsket for den, man er, og ikke det man, kan levere.