Tre kommuner har søgt Undervisningsministeriet om lov til at hæve klassekvotienten til over 28. Aarhus Kommune har fået ja til at hæve klassestørrelsen på en enkelt skole. Silkeborg og Viborg Kommune har søgt om dispensation på alle folkeskolerne, men har endnu ikke fået svar fra undervisningsminister Tina Nedergaard, som dog siger, at hun er åben over for større klasser.

»Jeg har den opfattelse, at det betyder noget, hvor mange elever der er i en klasse. Hvis en kommune mener, at den kan nå målene i folkeskoleloven på en anden måde, så synes jeg, at det må komme an på en prøve,« siger Tina Nedergaard til Ritzau og tilføjer: »Det er ikke mit førstevalg, men det kan være udmærket at høste nogle erfaringer med at variere klassestørrelserne i forhold til sammensætning og alder.«

Tina Nedergaard understreger, at der skal en god forklaring med for at opnå en dispensation.

»Det kræver, at kommunerne kan argumentere overbevisende for, at det kan gøres uden at gå på kompromis med kvaliteten i undervisningen. Der kan ikke blive tale om at give dispensation til at sætte flere børn i klasserne alene ud fra et sparehensyn. Forudsætningen er, at der ikke bliver gået på kompromis med borgernes rettigheder,« siger Tina Nedergaard.

De Konservatives uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, mener, at kommunerne skal have lov til at hæve klassekvotienten.

»Kommuner og skolebestyrelser skal have mere frihed til at bruge ressourcerne, hvor de gør bedst gavn. Hvis kommunerne vil forsøge sig med flere i klasserne, så har jeg tiltro til, at kommunerne og skolerne godt kan administrere det,« siger Rasmus Jarlov.

Socialdemokraterne mener, at større klasser er en rigtig dårligt ide.

»Vi kan ikke høre det som andet, end at kommunerne er så klemt på økonomien, at de vil spare ved at putte flere elever i klasserne. Konsekvensen er bare mindre læretid og lavere faglighed,« mener partiets uddannelsesordfører, Christine Antorini.

Kommunal frihed

De Radikales uddannelsesordfører, Marianne Jelved, er betænkelig ved kommunernes ansøgninger: »Det er med velberådet hu, at man i sin tid har lagt klassekvotienten fast på 28 elever. Der er ikke nogen steder i forskningen gode argumenter for at hæve klassekvotienter, så jeg kan ikke se, at kommunerne kan have nogen som helst gode forklaringer på, hvorfor de vil have lov til at have flere elever i klasserne.«

Rasmus Jarlov undrer sig over, hvorfor oppositionen ikke bakker op om forslaget:

»De plejer altid at argumentere for mere frihed og tiltro til den lokale forvaltning i kommuner og på skoler, når vi diskuterer skoletiltag.«

Christine Antorini mener, at kommunerne og skolerne allerede har frihed til at planlægge klassestørrelserne i folkeskolen, fordi den gennemsnitlige klassekvotient ligger omkring 20-22 elever. Socialdemokraterne så gerne, at loftet på 28 elever i klassen kom ned på 24.

»Vi ved, at i de klasser, hvor man har 28 elever, er undervisningsmiljøet dårligere, så vi synes, det er helt hen i vejret at åbne op for større klasser. Det er børn, vi taler om, og de skal have undervisning med en lærer og ikke forelæsninger,« siger Antorini.

Dansk Folkeparti uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, opfordrer undervisningsminister Tina Nedergaard til at afvise kommunernes ansøgninger.

»Det bliver svært for læreren at tage vare på alle elever, hvis elevtallet skal op. Hvis kommunerne vil prioritere folkeskolen, så skal de ikke hæve klassestørrelsen, for det er det samme som at lave nedskæringer af bagvejen,« siger Marlene Harpsøe (DF).