Bedømmelse: 3/6
I en række meta-formelle malerier undersøger Kristofer Hultenberg en verden af intentionalitet og oprindelige tanker. Han viser os noget, der ligner arkitektoniske grundplaner eller manualer til foldning af avancerede papirflyvere.
Det er sort på hvidt og så præcis udført, at det ligner noget, der er trykt, men siden tilføjet små malerklatter og fnidrede kanter. Man kunne sagtens få den tanke, at vi har at gøre med et meget indadvendt kunstværk, da det er umuligt at dechifrere. Men nej, det er ikke kunst for kunstnerens eller formernes skyld. Vi er ude i en bevidst forvirring af beskueren, hvilket understreges af den sære titel på udstillingen, The Influential Monkeysamt en tekst, hvor det indgående beskrives, hvordan en tegning af en abe har fungeret som notat for kunstneren og som grammatikken i udførelsen af værkerne.
Vi er altså ude i en Goodiepal-light. Man skal sige ja rigtig mange gange, før man kan acceptere, at der findes et rum mellem aben og værkerne, hvorefter man kan vælge at træde ind i det og se, hvordan de to poler, det formelle maleri og aben trækker i hver sin retning.
The Influental Monkey hos Henningsen Contemporary, Fredericiagade 17, København til den 9. april







Kommentarer