Sidste år var der 469 børn uden ledsager, der søgte asyl i Danmark og langt de fleste kom fra Afghanistan og Irak. Det er alt for mange, mener regeringen og Dansk Folkeparti, der i deres nye udlændingeaftale har besluttet, at børnene bør sendes på en form for børnehjem i Nord-irak og Afghanistan.

Men ifølge en række eksperter og interesseorganisationer, som Information har talt med, vil en sådan hjemsendelse være i strid med FN’s Børnekonvention. Danmark er forpligtet til at tage sig af børn, der opholder sig i landet, og uanset om de kommer fra Afghanistan eller Jylland, så skal det altid være hensynet til barnets tarv, der kommer i første række.

»Vi har ansvaret for et hvilket som helst barn på vores territorium og er forpligtet til at sikre dem et liv uden overgreb. Nu vil man sende dem ned til nogle lande, hvor kuglerne flyver meget lavt, og hvor det vil være uhyre svært at sikre, at de ikke ender som ofre,« siger Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnesty International.

Af hensyn til barnets tarv skal forholdene i Afghanistan eller Irak være mindst lige så gode som i Danmark, og det gælder alt fra skolegang til mad og drikke, påpeger han skeptisk.

»Hensynet til barnets tarv skal gå forud« for hensynet til at begrænse antallet af asyl-ansøgere, siger også Thomas Gammeltoft-Hansen, ekspert i flygtningeret fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Selvom det så skulle lade sig gøre at etablere udmærkede børnehjem i Nordirak eller Afghanistan, er det stadig tvivlsomt, hvorvidt det er nok til at sikre børnene:

»I praksis er det meget svært, eftersom danske myndigheder ikke kan garantere forholdene i et andet land,« siger han.

Red Barnets børnekonsulent, Inger Neufeld, vurderer ligeledes, at flere af forslagene strider med internationale konventioner og vil gå hårdt ud over børnene. Politikerne har i deres forsøg på at stramme udlændingelovgivningen glemt, at der er tale om børn, påpeger hun:

»Man kan ikke bare jonglere med børns liv og sikkerhed ved at sende dem derned og håbe på, at der tropper en familie op og henter dem. Politikerne glemmer, når det handler om udlændingeområdet, at deres forpligtelse og opgave er at sikre børnenes interesse.«

Også Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen anklager politikerne for at gå over stregen. »Det er både over grænsen for, hvad der er sympatisk og rimeligt i forhold til børn, fordi de netop er børn, og så er det at overskride FN’s børnekonvention, hvor vi har givet andre lande hånd på, at vi vil tage os af børnene,« siger hun.

Genopdragelse straffes

Også børn, der har fået opholdstilladelse, men som sendes på genopdragelsesrejser, vil opleve stramninger med den nye aftale. Har barnet været væk i tre måneder, skal ‘barnets fravær fra Danmark kunne medføre, at barnets opholdstilladelse bortfalder,’ hedder det i aftalen.

»Tanken er vel at forhindre forældrene i at sende børnene afsted. Men hvis det nu ikke forhindrer forældrene, så er det børnene, der kan komme til at bøde for det,« påpeger Eva Ersbøll, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Claus Juul mener, at reglen er helt ulogisk, fordi børnene ikke selv har bedt om at blive tvunget på genopdragelsesrejse:

»Det er fuldstændig meningsløst at straffe børnene, ved at adskille dem fra deres forældre, for det er børnene, der er ofrene,« siger han.

I Børnerådet opfattes også den del af udlændingepakken som »en forringelse af børns retstilling.«

Lisbeth Zornig Andersen mener, at »politikerne burde drive parti- og symbolpolitik på noget andet end børnene. Det skal ikke gå ud over dem, at der er nogle partier, der gerne vil høste stemmer.«

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, men integrationsordfører fra De Konservative Naser Khader, forklarer, at han ikke ved, hvor stort problemet med genopdragelsesrejser egentlig er.

Men han mener, at stramningen vil have en præventiv effekt, der »vil få forældrene til at tænke sig grundigere om.«

Khader har tidligere været meget optaget af asylbørns vilkår og gik til valg på emnet med Ny Alliance. Alligevel bakker han tanken om at oprette børnehjem i Irak og Nordafghanistan op:

»Det handler om styrke hjælpen til folk i deres nærområder. Der kommer flere og flere uledsagede børn, og hvis de ikke er berettigede til asyl, så kan de ikke være her,« siger han og forklarer, at ‘modtagelsesfaciliteterne’ skal laves i samarbejde med en humanitær organisation.

Denne artikel er anbefalet af: