Højesteret har nu i en principiel dom lukket det retlige, danske efterspil om Irak-krigen.
25 danskere har ifølge ni højesteretsdommere ikke retslig interesse i at sagsøge daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for grundlovsbrud, fordi Danmark i marts 2003 gik med i Irak-krigen, skønt USA’s koalition savnede et klart mandat fra FN’s Sikkerhedsråd.
Dermed stadfæstede Højesteret enstemmigt dommen fra Østre Landsret, som i 2007 ikke fandt, at sagsøgerne i Grundlovskomitéen 2003 (GK2003) har retslig interesse i sagen.
»Ingen af appellanterne er særligt eller anderledes berørt af folketingsbeslutningen end befolkningen i almindelighed,« påpeger Højesteret i en pressemeddelelse.
Krigen er slut
Dermed er det retlige efterspil slut i Danmark. I Holland blev krigen fundet ulovlig i en parlamentarisk undersøgelse, ligesom den blev kritiseret ved en tysk domstol. Ved en undersøgelse af krigen i Storbritannien har tidligere premierminister Tony Blair og hans efterfølger Gordon Brown afgivet forklaring sammen med en række førende embedsmænd.
I Danmark har regeringen afvist en lignende undersøgelse.
Regeringen argumenterer for, at Danmark ikke gik i krig for at fjerne masseødelæggelsesvåben, men fordi Iraks leder, Saddam Hussein, negligerede en række FN-resolutioner. Derimod har oppositionen lovet at gennemføre en undersøgelse af krigen, hvis magten skifter efter næste folketingsvalg.
Overvejer at fortsætte
Ni sagsøgere i GK2003 overvejer at gå videre til Menneskerettighedsdomstolen, men vil først studere højesteretsdommen, siger deres advokat Christian Dahlager fra advokatfirmaet Foldschack og Forchhammer.
»Man ville godt have haft en blødere landing, men på den anden side er det måske meget sundt, at dommerne var enige,« siger han.
De 16 andre sagsøgere overvejer også at gå til Menneskerettighedsdomstolen, oplyser deres advokat, Bjørn Elmquist.
»Alle idealer, man kunne have haft efter Nürnberg-dommen og den danske grundlov i 1953, er nu borte. Man troede, at krig ikke bare kunne afgøres af politikerne,« siger han.
Havde sagsøgerne vundet, skulle sagen om grundlovsbrud begynde forfra i Østre Landsret. Under sagen er hovedpersonerne udskiftet. Sagen er anlagt mod Anders Fogh Rasmussen, som i 2009 blev udpeget til NATOs generalsekretær.
Derfor gjaldt sagsanlægget statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
28. oktober 2009: Østre Landsret afviser, at 28 sagsøgere har retslig interesse i at sagsøge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), fordi Folketinget ratificerede Lissabon-traktaten uden en folkeafstemning. Sagen er anket til Højesteret.
26. juni 2001: Højesteret afviser, at 12 sagsøgere i foreningen Grundlovsværn 2000 har en retslig interesse i at sagsøge statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for grundlovsbrud, fordi Danmark har tiltrådt Schengen-traktaten om politisamarbejde i en række EU-lande samt Norge og Island.
19. februar 1999: Højesteret underkender Folketingets Tvind-lov som grundlovsstridig. Loven fratog en række Tvindskoler deres statstilskud.
Kommentarer
Der er sikkert mange, der af politiske grunde glæder sig over dommen. Men som det er fremgået af en anden tråd, så gælder det langt fra alle.
Oppositionspolitikeren og juristen Line Barfod fra Enhedslisten kommenterer dommen på denne måde:
“Denne sag understreger det store behov for en ændring af grundloven, så vi får en reel sikring af menneskerettigheder og demokrati. Vi må i forbindelse med en revision af grundloven sikre, at borgerne kan få afprøvet om regering og folketing handler i strid med forfatningen. Om det skal være i form af en forfatningsdomstol eller på anden vis, må vi så drøfte.”
Det behøver man vist ikke en gang at være venstreorienteret for at være enig i.
Denne kommentar er anbefalet af:
Sjovt der kun er en før mig der har kommenteret denne artikel.
Tyder det på at Højesteret har ret eller hvad???
Jeg mener det er et meget stort problem, når Folketinget kan beslutte noget der er så principielt vigtigt for hele den danske befolkning.
Og så kan VOK igen gøre hvad fanden der passer dem, uden at blive stillet til ansvar for deres handlinger.
Det er en skandale.
Jeg ville da godt vide, om de har venner i retssystemet.
Jeg har dem sgu efterhånden mistænkt for hvad som helst i den henseende.
VH Heidi Madsen
Heidi Madsen,
Når selv den kære cand.jur. Line Barfod (Ø) kan anerkende kendelsen - med konstateringen af behovet for en grundlovsændring - burde du vel også kunne?