Da jeg var teenager, drømte jeg om at være gennemsigtig. Tænk, hvis mine klassekammerater og Nis fra Ny Carlsbergvejens skole kunne se igennem mig og ved selvsyn konstatere, at den kiksede pige havde en poetisk sjæl og et vittigt hoved bag hvalpefedtet.
Netop derfor misunder jeg dagens teenagere, som gennemlever dette livsafsnit og dets sugende usikkerhed i en verden, som indeholder kommunikationsmidler som Facebook. Personligt udlever jeg min teenagedrøm hver gang jeg logger på.
Fra Facebook ved jeg for eksempel, at en forfatter som jeg engang interviewede, registrerer alt hvad han spiser på en online kalorietæller, at en mor i mit barns vuggestue raser mod regeringens asylpolitik, at min barndomsveninde fik kejsersnit, at min venindes veninde ofte går i synagoge, at min tidligere underviser har nedsunket forfod og at en gammel kollega sympatiserer med Dansk Folkeparti.
I starten var det en sær oplevelse at møde Facebook-vennerne i den virkelige verden.
»Ja, vi skal jo til Berlin i næste weekend,« konverserede den forholdsvis fremmede dame fra den gamle arbejdsplads: »Nå ja, I skal bo i Prenzlauer Berg, der er så dejligt,« svarede jeg og rødmede som en anden vindueskigger, da hun forbløffet udbrød: »Gud, har du læst det på Facebook???«
Køb på mit privatliv
Det var begyndervanskeligheder. Nu fortrækker jeg ikke en mine, når pædagogen i mit barns vuggestue kommenterer på mit feministiske engagement. Jeg ønsker ham bare tillykke med den nye kæreste, som fik ham til at ændre sine profiloplysninger i går.
Til festen hopper jeg direkte hen til min venindes bekendte, som jeg kun har mødt til en enkelt middag, men har været venner med på Facebook lige siden.
Jeg kan roligt udspørge hende om det demokratiprojekt, som hun arbejder på, hvorefter hun kommenterer på mit tosprogede barns sproglige udvikling, indtil vi udveksler erfaringer om kardemommemængden i den grønne sovs, som vores fælles veninde havde linket til på sin profil.
Det er klart, at jeg følte mig ramt, da en tysk sociolog i sidste uges Information rasede mod Facebookbrugerne, som solgte deres privatliv for fem kliks opmærksomhed.
Han har jo ret, når han påpeger, at livet på Facebook er langt fra oplysningstidens demokratiske idealer om agtværdige borgere, som træffer rationelle beslutninger i
offentligheden, og selv råder hjemme på herregården, hvor kvinder, tyende og børn befinder sig.
Til gengæld har han måske ikke opdaget, at Facebook minder lidt om torvet i Athen eller en ølejr i det fynske øhav, hvor alle kender alle, strejfer de fleste og jævnligt stopper op for at give deres mening til kende. Jeg giver gerne køb på mit privatliv for at være med i denne verden af sludrende, sladrende, agiterende, komplimenterende og diskuterende gennemsigtighed. Jeg ved fra Facebook, at jeg ikke er alene.
Kommentarer
“Jeg giver gerne køb på mit privatliv for at være med…”
Jeg er egentlig ikke så uenig i pointerne ovenfor, men der er to forskellige måder man opgiver sit privatliv på Facebook, hvoraf kun den ene bliver påtalt ovenfor.
Man opgiver sit privatliv overfor de folk man deler det med - det er åbenlyst, og så længe det er overvejet og oplyst kan jeg heller ikke se noget problem i det. Man får netop en masse igen.
Men samtidig tillader man også Facebook at opsamle og agregere al data. Stemmer du rødt, og kan du lide Krønikken? Er der nok af din slags, så giver vi den gratis med en eller anden avis, til næste valgaften… Er du med i del-sjov-graffiti-grupperne? Så skal politiet måske købe en liste med dine navne, som vi kan holde lidt øje med - måske få en mail af FB når du tager til vilde koncerter…?
Helt basale sociologiske/statistiske oplysninger såsom “hvor bor der mange sorte/fattige/hispanics” er længe blevet brugt i USA til at ændre valgdistrikts-grænser, sætte tilsvarende få/mange maskiner op, eller planlægge distraktioner. Hvorfor skulle Facebook ikke sælge deres yderst detaljerede viden til de folk der manipulerer befolkningen og valgene? Hvorfor ikke til PET? MET? Hamas? CIA? Al-Qaeda?
Skulle vi aldrig finde et alternativ, hvor vi selv bestemmer hvem der må se vores data?
Jamen kære Kristian Lund, facebook er vand ved siden af alle de andre metoder der bliver brugt til at overvåge og regulere verdens befolkninger.
Det er jo selve kernen af vores samfundsform og et af vores alvorligste paradokser du problematiserer, og her er facebook altså en mindre spiller på trods af dets popularitet.