Som hun sidder der, ligner hun en helt almindelig 26-årig. Moderne tøj, slank og levende mørkeblond hår med lyse striber, der næsten når skuldrene. Ikke desto mindre har den hollandske forfatter Sophie Van Der Stap været mere igennem end de fleste på sin alder. Som 21-årig blev hun ramt af en alvorlig form for kræft. Kemobehandlingerne tog livet af hendes hår, men i stedet for at lade sig slå ud fandt Sophie Van Der Stap en styrke i at gå med parykker. De betød nemlig, at hun kunne forvandle sig til alle de personer, hun gerne ville være.
»Alle folk omkring mig planlagde deres liv, fordi de ikke havde kræft. Jeg, derimod, var altid på den her ø, hvor jeg ikke kunne planlægge noget, fordi jeg bare ville overvinde sygdommen. Da jeg begyndte at gå med forskellige parykker, så var jeg ikke på øen mere, jeg var ikke ‘kræftpigen’. Jeg var kvinderne, jeg så i spejlet - sexede kvinder, som jeg kunne gemme mit lille jeg bagved,« fortæller Sophie Van Der Stap på Gads Forlag i København. Hun er netop i Danmark for at fortælle om sin nye selvbiografi Pigen med de ni parykker, hvor man i dagbogsform kan læse om hendes kamp mod kræften.
Stærkere end kræften
Da Sophie Van Der Stap fik konstateret kræft, forklarer hun, at tiden stod stille.
»Det føltes som den store kliché, ‘livet stopper’. Jeg tænkte, ‘det her er min slutning’, fordi lægen klart forklarede, at han ikke var sikker på, de kunne hjælpe mig,« fortæller hun.
Derfor indrømmer hun også, at det kan være overraskende for læserne af bogen, at hun ikke bryder sammen, men tværtimod fortsætter sit liv med at feste, date og flirte.
»Det er min måde at se på livet på. Jeg har altid villet være stærkere end min kræft, og jeg har altid set på livet som noget, der er til for at opleve og nyde. Det har jeg fokuseret på, og det har hjulpet mig gennem sygdommen,« siger Sophie Van Der Stap og fortsætter:
»Mange folk siger, at jeg burde være brudt sammen. Fordi du ikke selv har oplevet det, så tror du, at det er et meget stort bjerg at klatre op ad. Men i det øjeblik, du oplever det, så opdager du, at din krop automatisk begynder at klatre, og at du bare følger med.«
Parykkerne gav frirum
»Hår kan skabe eller ødelægge en kvinde,« skriver Sophie Van Der Stap i sin bog. Hun valgte at lade parykkerne skabe sig - og blev til Daisy, Sue, Stella, Blondie, Pam, Uma med flere. Parykkerne blev dermed meget mere end en hårpragt i Sophie Van Der Staps kamp mod kræft.
»Det var meget befriende at gå med parykker i byen. Jeg følte mig som et übermensch, der sagde ‘rend mig’ til kræften, der åd min krop. Med parykkerne fandt jeg en måde at have det sjovt på,« siger hun.
I bogen følger man derfor ofte Sophie Van Der Stap med sine parykker på, når hun leder efter kærligheden på byens barer og diskoteker. Parykkerne gør hende dog også usikker over for fyrene: »Pludselig fik jeg et problem med intimitet. Jeg kunne ikke komme tæt på en, fordi jeg ikke ville gå i seng med vedkommende, når jeg havde paryk på. Men det var ikke kun parykken, der var problemet. Det var alt, for jeg var ikke mit sande jeg, fordi jeg bare var ‘parykpigen’,« fortæller hun.
I dag er Sophie Van Der Stap blevet fri for kræften. Hun går dog stadig nogle gange med kunstigt hår.
»Det er sjovt at være personen, som man gerne vil være i det øjeblik, og det kan man ikke altid blive ved at skifte tøj,« fortæller hun.
Sophie Van Der Stap bor i dag i Paris, hvor hun skriver på en roman.
Kommentarer