»Sikke en tarvelig parkering - du blokerer ret meget for udsynet her!«
Det var ikke så meget det, at sedlen var anonym, og at den sad i forruden på min bil onsdag morgen - det, der slog mig, var, at sedlen var lamineret.
Hvem hulan har så kedeligt et liv, at de gider at lege parkeringsvagter over for os andre på den måde? Ja, det var en tarvelig parkering, men jeg havde haft tre børn på bagsædet og fem indkøbsposer, og der var ingen andre pladser - men da personen, der skrev klagen, havde valgt at være anonym, havde jeg ingen steder at gå hen og fortælle dette, så resten af dagen var jeg i dårligt humør. Men til sidst begyndte jeg at grine. For jeg fik jo også lidt ondt af den person, der havde så meget vrede i sin krop, at han/hun måtte i gang med både computer, printer og lamineringsmaskine …
Vi har haft mange prominente gæster, både til OL-nomineringen og til COP15, og det tærer hårdt på vores betjente. Der er tale om, at de har flere års afspadsering til gode - men bare rolig: Jeg tror liiige, at vi har nogle folk, der med glæde og stor iver vil træde i deres sted. Vi har korpset af hattedamer, der kunne bruge deres opsparede vrede over verden nu til dags, som kunne patruljere gaderne, vi har corporate-mændene, som er så vant til at bestemme på arbejdet, at de også gør det på stranden og laver regler for vores andres strandtennis, og vi har flåden af økobevidste Østerbroborgere, der himler med øjnene, når vi klamme typer snupper en burger fra et multinationalt regnskovsryddende imperium - de kunne også sagtens trække i uniform og håndhæve loven.
Selvfedmeboblen
Hvordan skete det lige, at vi blev en nation af politibetjente? Hvorfor synes så mange, at de har ret til at fortælle andre mennesker, at de skal opføre sig ordentligt? Eller - som de synes, er ordentligt? Det begyndte med fedme. Så kom rygning. Så vinen. En ting er, hvad forskere siger, er sundt og usundt - det er jo fornuftigt at lytte til - men den løftede pegefinger er nu allemandseje, og det er ganske acceptabelt at skælde andre ud for deres liv. Har vi lyst til at være et land fyldt med brokkerøve, der føler os så selvfede, at vi hele tiden må påpege andres fejl og mangler? Eller kan vi endnu nå at vende stemningen, så vi bliver en lille smule tolerante over for andre mennesker, som måske tænker anderledes end os?
Vi er havnet i selvfedmeboblen, hvor vi næsten får tårer i øjnene, når vi trykker på ‘Folkekirkens Nødhjælp’ på flaskeautomaten, i stedet for at tage pantpengene selv. Tegningerne fra vores barn i Afrika blafrer hver gang, vi åbner køleskabet til vores økologiske smoothies, og det er alt sammen meget fint - men hvorfor skal vores egne, rigtige valg påduttes andre? Hvad giver os retten til at se ned på andre, der træffer andre valg, af lyst eller nød? Hvis du sidder med denne avis i hånden, stemmer du højst sandsynligt ikke på Dansk Folkeparti, men er du muligvis blevet smittet en lille smule af deres tankegang? Eller er partiet bare symptom på en tid, hvor alle, der ikke er som dig, skal sættes i rette? En tid, hvor man ikke ser på, hvorfor folk gør som de gør, men bare harcelerer over, at de gør det. Det kunne jo være, at der var en god forklaring …
Jeg glæder mig til, at denne selvfede boble brister med et stort brag. For man bliver så træt af al den skyld og skam og Irmas poser, som er ‘lavet af gamle bildæk, er CO2-neutral, og fremstilet af folk, der får ordentlig løn’. Hvorfor kan man ikke bare købe en pose, der er alt det, men uden at det står på siden? Det er jo fordi, vi gerne vil vise alle, at vi er ansvarsfulde verdensborgere. Det er vigtigt at vise det … Faktisk lige så vigtigt som at være det, for det er en del af vores identitet. Og fordi man er så rigtig, må man gerne kritisere dem, der er forkerte …
Hold nu op
Men jeg bliver så træt. Træt af en underbo, der kommer op og klager, hvis man hoverer højt, når man spiller Ludo, træt af en dame, der beder mig om at skynde mig at lægge mine ting på båndet nede i supermarkedet, selv om ham foran mig end ikke er færdig, træt af en mand, der siger, at jeg skal huske at give min hund vand, selv om den ikke umiddelbart viser tegn på dehydrering efter en halv time på stranden … Hold nu bøtte et øjeblik!
Forleden stod jeg og talte med nogle forældre fra klassen om, hvad vores teenage-døtre måtte og ikke måtte. Samtalen startede stille og roligt med, at børnene selvfølgelig ikke måtte drikke og ryge til klassefester, men så begyndte spiralen af hellighed, og uden nogen protesterede, var vi til sidst havnet i en orkan-agtig twister af glorie-pudsning, hvor en af forældrene uimodsagt foreslog, at alle forældrene også skulle holde op med at drikke rødvin, når børnene så på. En ting er, at man laver regler for sine børn, men nu var vi ude i at gribe ind i andre voksnes privatliv, og derfor kom det faktisk ikke som en overraskelse, da en af forældrene sagde:
»Er det ikke rimeligt, at vi forlanger, at klassens lærere kører med cykelhjelm til skole?«
»HØRT! Også hvis de kører i bil!« var jeg lige ved at råbe.
Maise Njor er forfatter og journalist
Hver fredag skiftes Mette Bom, Pernille Rosenkrantz Theil, Maise Njor og Renée Toft Simonsen til at skrive ugens klumme på denne plads
Kommentarer
Njors skriveboble:
Njor: “Jeg bliver så træt af..”
Jeg: “zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz znork øh hva?! nårh, Njor; zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz..” (godnat)
Njor: “Forleden stod jeg og talte..”
Jeg: “…zzznork?! HOLD NU BØTTE BARE ET LILLE ØJEBLIK!… zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz..”
Den laveste øllebrødsfællesnævner, for god opførsel, er ophøjet til lov–-her i Nord Korea!
Tak til Maise Njor for en (tragi)komisk artikel,
om et omsiggribende fænomen, der medicinsk går under betegnelsen “byld i røven”!~~*~~
…apropos cykelhjelme:
www.cykelhjelm.org/
Hvor er det godt, at dette helt ulidelige problem kommer op.
Ja, det er, hvad der sker, når den ydmyghed, som det at have et samfund baseret på gudstro, ryger ud og menneskets grundlæggende fejlbarlighed bliver til en teenager-agtig udødelighedskult, der ovenikøbet helt metafysisk forsøger at forene de vidt forskellige, ofte skiftende og indbyrdes modstridende udsagn om ‘sikker viden’.
Der er ingen, der ved, om en gud råder foroven; men det er tydeligvis mentalt langt det bedste for mennesker at underlægge sig en sådan højere instans for at kunne holde benene solidt plantet på jorden.
Intet samfund kan eksistere uden tro.
Det kan måske være en trøst for Njor at artiklen: Jo mere grøn jo mere uetiskt er du’
kan fotælle at jo mere moralsk overlegen du føler dig jo mere tilbøjlig er du til at handle uetiskt.
De’hellige’ må simpelhen ind i mellem lufte den indre svinehund ellers får de svip. Så trræerne vokser ikke ind i himlen. Balancen er genoprettet. Det er en slags jing/jang
»Sikke en tarvelig parkering - du blokerer ret meget for udsynet her!«
Maise er åbenbart for indskrænket til at fatte at skriveren af denne seddel sikkert har været generet så mange gange af parkerede biler på det eller andre steder, at vedkommende nok har et helt lager af sådanne sedler.
Hvis Maise havde lidt OMTANKE så ville hun måske fatte, at hun med sin parkering kan blive årsag til at nogen bliver dræbt i trafikken.
Så tag og pak din bil hen et andet sted og vær glad for at der er nogen der gider appellere til din omtanke i stedet for at tildele bilen en ordentlig ridse….
O tempora, o mores!
Kære Majse Njor
Ja, tiderne og menneskene er desværre ikke som før i tiden.
Tænk, at nogen “har så kedeligt et liv, at de gider lege parkeringsvagter over for os andre på den måde”! Det kunne tænkes at være en, der omsider er blevet så vred over de efterhånden ret mange bilister, der parkerer efter eget øjeblikkelige behov uden tanke for hensyn til andre eller respekt for vedtagne normer for samme, f.eks. på cykelstier og for-tove, at han endelig må ud med det - ligesom andre, der har så kedeligt et liv, at de gider bruge deres tid på at skrive en femspaltet kommentar for at “alle, der ikke er som dig, skal sættes i rette”. Sådan nogle hattedamer!
Iøvrigt kunne jeg godt lide at vide, hvem “vi” og “os” er, til forskel fra “dem” er. De rigtige og tolerante, som parkerer som det lige passer dem, og de selvfede brokkerøve, som er så trætte af den slags adfærd, måske?
Hvis din kommentar er tænkt som et bidrag til “at vende stemningen, så vi bliver en lille smule tolerante over for andre mennesker, som måske tænker anderledes end os”, tror jeg næppe, den virker efter hensigten.
Men du kom vel ud med noget af din “opsparede vrede over verden nu til dags”. Og det føles jo godt!
Med venlig hilsen,
Tom W. Petersen, Frederiksberg (ikke Østerbro!)
Det helt essentielle spørgsmål er vel, hvordan man får sagt til de ‘civile politimænd’, at de skal passe sig selv uden selv at lyde som en ‘politimand’ og derved være selvmodsigende.
Jeg synes Maise Njor gør det rigtige i at beskrive hvor intimiderende det egentlig virker på én når man bliver mødt af disse selvophøjende ‘politimænd’. Relevansen i at hun så vælger at offentliggøre sine betragtninger i Information og ikke Aftenshowet kan selvfølgelig altid kritiseres, men måden Maise gør opmærksom på virker egentlig ganske udmærket!
Mvh jeres allesammens ven Jon Plenge Høier
Majse,
Jeg forstår fuldt ud din frustration over det private overvågnings- og korrekthedssamfund der efterhånden tager kvælertag på enhver af vore handlinger.
Man skal efterhånden være noget selvsikker, hvis man kører 4x4, ryger, drikker alkohol, spiser junk, ikke stemmer på noget som helst, ikke vil have børn, tænder lyset når det er mørkt og finder det er kedeligt at dyrke motion. (selv kan jeg sætte kryds ved syv af de ovenstående).
Men Tom W har jo også ganske ret … i dit brokkeri lægger du dig selv godt i halen på alle de du vil kritisere. “De” i modsætning til “Jeg den Gode” som bare vil leve mit liv i fred og fordragelighed.
Du er hurtig til at finde på gode undskyldninger for dig selv. Du kunne måske have flyttet bilen efter at have droppet poderne og poserne af, for du vidste åbernbart godt at den stod tarveligt parkeret. Mon ikke det i virkeligheden var din lille dårlige samvittighed der gjorde dig vred til at begynde med? Du vidste jo at klageren (hvor latterlig fremgangsmåden nu måtte være) havde ret. Hvis klageren havde sat sit havn på, ville du så være gået op til ham og skældt ham ud eller forklaret dig? Forklaret dig mens du lod bilen stå hvor den stod? Næppe.
Det er da ligegyldigt om brokkerøven havde ret. De har også ret i, at man kun må køre 110 på visse motorvejsstrækninger, men derfor kan de jo godt fise ind til siden, når jeg gerne vil køre 150.
Kære Maise! Jeg er helt på din side. Træt af alle de små stasi´er der himler op om hvad som helst.
“Det var ikke så meget det, at sedlen var anonym, og at den sad i forruden på min bil onsdag morgen - det, der slog mig, var, at sedlen var lamineret.
Hvem hulan har så kedeligt et liv, at de gider at lege parkeringsvagter over for os andre på den måde? Ja, det var en tarvelig parkering, men jeg havde haft tre børn på bagsædet og fem indkøbsposer, og der var ingen andre pladser”
Hvor er det dog synd for Maise, - tre børn og fem indkøbsposer? … jamen så gælder parkeringsreglerne da ikke for hende!
Problemet er jo ikke at Maise ikke kan styre sine børn, når hun har dem med på indkøb, men at der er så mange af Maises type, at en eller anden til sidst er blevet så irriteret over fjolsernes mængde, at han/hun har fabrikeret et antal standardhilsner og fordeler dem efter fortjeneste.
Maise fik ødelagt resten af sin dag, fordi en person påpegede at hun handlede forkert, men mener åbenbart ikke at det kan være muligt at vedkommende dagligt kan få ødelagt sit humør af Maises og ligesindedes generende parkering?
Vi kvajer os allesammen jævnligt, og det er såmænd en ærlig sag. Bliver man så taget i det, giver det et stik af dårlig samvittighed, - en sund og naturlig reaktion. Men når man prøver at omtolke den ubehagelige følelse af dårlig samvittighed, og give andres “emsighed” skylden for det, så er man ude på et skråplan.
Svaret, i de situationer, hedder ikke. “Bland dig uden om!”, men derimod: “Ja, jeg kvajede mig, - undskyld!”
Denne kommentar er anbefalet af:
Præcis, Sven.
At Maise Njor ikke kan få øje på egen monumentale selvfedme, selvoptagethed og selvretfærdighed, er jo til at grine af.
Den klassiske historie, om splinten og bjælken, leveret i ny indpakning.
Ja, sådan en forkert parkering er godt nok en ordentlig bjælke. Det er nærmest forstyrrelse af den offentlige orden. Der må den indre politimand straks springe ud. Jeg husker selv i forrige måned, der havde en på Frederikssundvej parkeret halvt oppe på cylelstien. Jeg måtte sætte farten så meget ned, at jeg knap nok nåede det næste røde lys.