Mandag den 15. marts kunne Information fortælle, at regeringen og Dansk Fokeparti agtede at vedtage en lov, der åbner for salg af dansk landbrugsjord til udenlandske investorer - loven blev i øvrigt vedtaget tirsdag. Sigtet med liberaliseringen er at muliggøre et endnu mere effektivt landbrug med investeringer og know-how fra udlandet, som kan fremtidssikre det danske landbrugs konkurrenceevne, mens arbejdspladserne bibeholdes.
Tiltaget er et opgør med 270 års praksis på landbrugsområdet og har mødt megen kritik fra forskellige sider og af forskellige årsager. Blandt andet sagde de radikales landbrugsordfører, Lone Dybkjær, under førstebehandlingen i Folketinget, at lovforslaget indebærer »en af de allerstørste ændringer, ikke bare af dansk landbrug, men også af det danske samfund, som vi i virkeligheden hidtil har set på dette område«. Regeringen har indtil videre afvist kritikken og fokuseret på opgøret med den hidtidige lovgivnings begrænsninger.
Et bæredygtigt samfund
Ifølge Steen Ole Rasmussen er loven et desperat forsøg på at redde jordprisernes fald fra sine overjordiske tinder og begrænse kreditorernes historiske tab på udlån til et erhverv, »der på trods af giganttilskud i mere end 30 år har været ude af stand til at bidrage nævneværdigt til det danske BNP.« Han citerer El Pais for en historie om, at tyskere og grækere nu overvejer at sælge ud af de græske øer for at gøre det muligt for Grækenland at leve op til EU’s konvergenskrav.
Karsten Olesen mener, at en løsning kunne være at oprette en økologisk kreditforening, som samtidig ville gøre det lovligt at oprette et naturvenligt holdingselskab, der kan være part og yde lån til naturvenlige landbrugsformer. Denne bekymring for miljøet deles af Bernhard Dragsbjerg, som forudser, at ændret ejerskab i dansk landbrug helt sikkert vil medføre øget grundvandsforurening samt stærkt øgede recipientproblemer i vandløb, søer og kyster, da han ikke forventer, at dansk miljølovgivning vil administreres grundigt nok.
Kurt Bertelsen Christensen sammenligner med fiskeriet, hvor man allerede er langt ude på den internationale kurs, når det gælder ejerskab til kvoter, hvilket kun kunne ske, fordi man lod stå til. Ifølge ham er det ikke så meget miljøet, der er på spil, som det er et bæredygtigt samfund. Han mener, at når landbruget koncentreres på kæmpeenheder, så bliver samfundet taget som gidsel, idet de store brug bliver urørlige, grundet deres uundværlighed.
Jens Peter Hansen spørger til gengæld, hvorfor den danske landmand dog skal beskyttes? Han er overbevist om, at den danske jord kunne beskyttes bedre, hvis ikke den forvaltedes af en branche med en historisk fortrinsstilling.
Information bringer hver fredag på denne plads et uddrag af ugens mest interessante kommentarer fra debatten på information.dk
Kommentarer
Det kunne faktisk se ud som om, at Regeringen med støtteparti har sluppet den kombinerede ide om geografisk såvel som kulturel og ideologisk dansk særkende. Man skal blot hviske: “Bøh” fra den financielle sektor, førend alle suveræne principper skrottes med venstrehånd. Landbruget sidder på jorden her til lands. Og den kendsgerning er man så både villig og parat til at sælge til fomds-menageriet. Hvis retsmæssige stilling og muligheder rent økonomisk adskiller fra den traditionelle danske ejermasse. Det formeligt stinker af senere tilbageruldning. Hvis DK ikke skal risikere at være ejet i udlandet. Hvor blev VOK-flertallet koldblodighed af her? Jo, deponeret i ekstrem-liberal ideologi, som i en lang række af andre perskektiver refereres til som abstrakt fantasi. Og det kan der jo være noget om med vedtagelsen. Tsk, tsk…
Med venlig hilsen
Sidst den danske stat gik bankerot (også pga. et krigseventyr) blev landet pansat til tyske købmænd. Hvem er de nye panthavere?
…nyt fag på landbrugsskolen: www.da.wikipedia.org/wiki/Mandarin_(sprog)
…nå min computer er dum ( og fej ), jeg prøver et andet link: www.kina-portal.dk/fakta/sprog.php
BONDEN PÅ SIN TOFT.
Ikke langt herfra ved landevejen til Gedser bor Kjeld Hemmingsen, der forleden dag (9/3) i et læserbrev gjorde gældende, at “ret beset opfører landbruget sig eksemplarisk”.
Han mente, at de sædvanlige modstandere - Margrete Auken, Kjeld Hansen, David Rehling m.fl. - ikke har forstand på konkurrenceforhold, skatteforhold, ejendomsskat, privatskat, produktionsafgifter, adfærdsafgifter etc.
Men han modtager dog en del af de 323 mill.kr., som landmændene på Lolland-Falster modtager årl. (2008-tal). Ligesom en anden storbonde på egnen, landbrugsminister Henrik Høegh, hvis eksistens dagligt i årevis har været et foretrunkkent kontrafej i den lokale nyliberalistiske Folketidende.
Kjeld Hemmingsen tager med kyshånd mod ministeriets (Henrik Høeghs) nye milliongave, men fortæller ikke, hvem der i fremtiden kommer til at betale landbrugsgælden på 3-400 milliarder kr, for det gør landmændene ikke selv.
I snart mange år har landbrugserhvervet ikke kunnet betale sig, hverken for landets økonomi, miljø eller dyrevelfærd.
Op til min have støder en stor mark, hvis landmand inden for de senere år har opkøbt de omkringliggende 5-6 gårde og ændret landskabet fuldstændigt, så hans marker danner et hightech-bræt fra væg til væg. Væk er træer, buske, diger, grøfter og et dusin vandhuller med tilhørende biotoper og dyreveksler, vore gennemfartsveje til skov og strand samt historiske fortidsminder fra middelalderen. Ingen gør ophævelser, end ikke, når man gør de rette ansvarlige opmærksom på ødelæggelsen af natur og miljø.
Per
Næ men storlandbrug har heller ikke sans for natur, miljø og oldtidsminder.
Og komkurrencevilkårene er fuldstænidgt ens over alt i EU. Det forbigås blot af det altid pengehungrende danske storlandbrug.
Det billige svienkød fra de østlige europæiske lande er netop fabrkeret i de storlandbrug, som det danske storlandbrug ejer i Polen og andre steder, hvor jorden var så billig, at de kunne genanbringe deres overflødige støttekroner og blive godsejere. til skade for lokalbefolkningen og for vort lands skatteindtægter.
Når der nu klynkes over jordskat osm ingen andre landmænd i andre lande betaler, så glememr de fuldkomment, at en sakttebetalende borger, der bor i et landhus uden jord, betaler 75 - 80 mere i ejendomsskat, end storlandbrugeren betaler for sit stuehus. Altså bor man billigere, når man driver landbrug.
Samtidigt er man som storlandbruger underlagt egen (ingen) kontrol af alle miiljømæssige forhold.
Der skal blot føres ebn logbog, som kommunen kontrollerer en gang hvert 6 år. Efter naturligvis at have meldt sin ankomst, som kan ændres, h vis det passer storlandbrugeren dårligt den dag.
Der begås hvert år landskabstyveri som du også beskriver dit nærlandskab. Og i forbindelse med de kommunesammenlægninger er alt vedrørende kulturfredning og landskab overladt til kommunernes (landbrugs)uddannede miljøsagsbehandlere.
Rettelse.
En skattebetalende borger i et landhus uden jord betaler mere end 75 - 80 % mere i ejendomsskat.
Og de lande man gerne sammenligner sig med set ud fra landbrugets øjne har heller ikke gratis skolegang, uddannelser, lægehjælp hospitaler, færdsel på vejsystemerne.
Der har man derimod lavere skat, moms og bilen koster kun en bils pris.
men er det ønskværdigt?
Når en landmand kommer på hospital i Danmark, og man finder ud af, at han har MRSA kommer han gratis i isolationsstue og får optimal og dyr behandling.
goder som alle har her i Danamrk, hvor jordskatterne på 500 kroner p0r. hektar er langt under de 2500 kroner i støtte for samme areal.
Forskellen på beskatningen af jorden på landmandens og min side af skellet er ca.1:5, og det var vel i store træk udgangspunktet for Retsforbundets politik eller den oprindelige 100 år gamle georgecisme i USA.