Krav til gravide er større end nogensinde

Nygravide kvinder står i dag over for nye udfordringer: Moderskabet er blevet hipt, og der har aldrig før været så store forventninger til graviditeten - som i høj grad er blevet et livsstilsvalg. Det fortæller Ning de Coninck-Smith, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet:

»Graviditet er den største form for kropslige piercing, man kan lave,« siger hun og påpeger, at hun især taler om de såkaldte ‘unge professionelle’; dem, der spankulerer rundt på nettet, spiser brunch de rigtige steder og har overskuddet og ressourcerne til at være ‘den perfekte gravide kvinde’.

»Mange graviditeter er blevet udskudt - nogle endda lavet i et reagensglas - og når Projekt Baby så endelig går i gang, er der opbygget så mange forventninger. Forældrene er parat til at gå igennem ild og vand for at få et barn. Og hvis man har ofret så meget på det alter, så bliver graviditeten også hamrende stor og vigtig,« siger hun.

Måske er der derfor, at gravide kvinder er ved at drukne i cremer uden parabener og økologisk hjemmelavet mad. I Frankrig debatterer man ligefrem om økologi og ideen om den naturlige kvindelighed faktisk begrænser kvinders frie valg. Den franske filosof Elisabeth Badinter er forfatter til bogen Le conflit, la femme et la mère (Konflikten, kvinden og moderen, red.), og hun mener, at der i de sidste 30 år er sket en genoplivning af kravene til den gode, naturlige mor.

Hvis kvinden ikke lever op til kravene om sund livsstil, vokser skyldfølelsen, og økologien tvinger hende bogstavelig talt tilbage i køkkenet. Og det stiller nye og store krav til gravide og til nybagte mødre.

Strategier

Sidsel Kirstine Thorsen er sociologistuderende og nybagt mor. Og hun har følt på egen krop, hvordan den gravides frie valg begrænses:

»Som gravid kan man føle, at man har endnu mere begrænsede muligheder for at agere, for nu bliver trykket på kroppen og på kønnet endnu større. På den anden side har man også fået nogle nye kort på hånden: Den magt, barnet giver en; det statussymbol, det er at være fertil og frodig samt den offerrolle, som pålægger andre at passe på en - ligesom de pålægger en, at man passer på sig selv,« siger hun. Sidsel Kirstine Thorsen kender også til de livsstilsvalg, der hører med til at være gravid i dag.

»Jeg tror, at man som gravid har nogle identitetsstrategier til rådighed, når man skal positionere sig selv over for andre kvinder >og mænd. At være gravid indbefatter en større grad af opmærksomhed på kroppen og en større grad af intimitet og regulering. Det er noget man kan beklage, men ikke ændre på. Men man kan indrette sig på at håndtere det og måske endda få noget sjovt ud af det,« siger hun og fortæller, at man blandt andet har mulighed for at optræde >som den sunde, velinformerede, risikobevidste mor, hvis barn kommer i første række, og man har også ret til at kræve en masse af andre folk - for barnets skyld.

»Man kan også påtage sig offerrollen, man er som gravid offer for sit køn og sin krop. Eller man kan vælge at forholde sig ironisk til sit barn og til sin nye status som mor, og så vil man finde ud af, at der ikke skal ret meget til, for at man er ‘vild mor’ og bliver opfattet som sej og risikovillig. Jeg tror ikke, at man vælger en af strategierne helt generelt, men at man i situationen betjener sig af den, der ‘giver mest bonus’. Det gjorde jeg i hvert fald,« siger hun.

Den hurtige adgang til information, der kendetegner nutidens samfund, gælder også for gravide kvinder. Og det kan både hjælpe og stresse, fortæller Sidsel Kirstine Thorsen.

»Som gravid er det muligt at gå amok i information, bl.a. på nettet. Man kan næsten ikke lade være. Heldigvis er der både autoritative kilder og erfaringsbaserede - og jeg synes faktisk, at de er brugbare i kombination. Men man skal stoppe, mens legen er god, ellers kommer man aldrig ud af det univers,« siger hun.

Løftet pegefinger

Nogle faste retningslinjer for gravide, som dukker op overalt, kommer fra Sundhedsstyrelsen.

»Sundhedsstyrelsen har lavet en anbefaling, som har en kolossal effekt på offentligheden. Det er en anbefaling, som både har sociale og institutionelle sanktionsmuligheder. Viser man offentligt at man ryger eller drikker, bliver man udsat for en negativ opmærksomhed både fra ens nærmeste og fra systemet. Som gravid forholder man sig til den negativitet og egne muligheder for at komme igennem situationen på den bedste måde. Man kan godt lade være med at drikke, men have en slat i glasset, ligesom man kan drikke, uden at der bliver lagt mærke til det,« siger hun. Og det kan Birgit Petersson, speciallæge i psykiatri på ved Institut for Folkesundhedsvidenskab nikke genkendende til:

»Sundhedsstyrelsen løfter pegefingeren, både over for gravide og ammende. Jeg ved godt, at man lægger op til, at det skal være omsorg - men det er svært for en offentlig myndighed at være omsorgsfuld, fordi det ender ud i kategoriske forbud,« siger hun. Konsekvenserne af eksempelvis totalforbud mod rygning og alkohol er, at en gruppe kvinder bliver marginaliseret og diskrimineret.

»Er man så kategorisk, så er det en krænkelse af, at man selv kan tage stilling til, hvad der er godt og skidt. Selvfølgelig er der dem, som ikke kan: Jeg har kendskab til ung kvinde, der er psykisk sårbar og som satte sit cigaretforbrug ned fra 40 cigaretter til to og hun blev skældt ud af både myndigheder og omgivelser for noget, der i virkeligheden var vanvittigt flot. Der er altså enkelte kvinder for hvem, det er værre at prøve at holde op med at ryge end at ryge, fordi de bliver deprimerede og stressede,« siger hun.

Forsigtighedsprincip

Christine Brot er overlæge ved Sundhedsstyrelsens Center for forebyggelse. Hun fortæller, at anbefalingerne bygger på et forsigtighedsprincip:

»Man har for eksempel ikke nogen nedre grænser for, hvornår alkohol bliver skadeligt, så når vi siger nul alkohol fra man tænker på at blive gravid, så skal det ses som en hjælp til de gravide. I Danmark er der et stort socialt pres for at drikke alkohol. Det er svært at lade være, og man skal hele tiden retfærdiggøre det. Så udmeldingen er set som en legitimering af, at man som gravid siger nej - nu anbefaler myndighederne det! Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at alkohol er det mest fosterskadende rusmiddel, der findes,« fortæller hun.

Christine Brot fortæller, at Sundhedsstyrelsen hele tiden overvejer, hvordan de formidler budskaberne til de gravide, og om de er med til at forstærke en angst hos kvinderne. »Jeg snakker jævnligt med gravide, som for eksempel er kommet til at spise en camembert og er blevet bange for det. Graviditet vil altid være forbundet med en lille angst for, at der er noget i vejen med barnet, og det er helt naturligt. Men denne angst må ikke tage overhånd, for så bliver det et problem, og det er vi meget bevidste om,« siger hun. Overlægen fortæller, at hver gang en ny anbefaling skal formuleres, gælder det om at afveje, hvor farligt det er, og hvor mange det rammer.

Men Birgit Peterson fra Institut for Folkesundhedsvidenskab bryder sig ikke om alt-eller-intet tankegangen, som hun mener, at Sundhedsstyrelsen praktiserer.

»Når alt bliver så entydigt rigtigt eller forkert, så bliver du automatisk et dårligt menneske, hvis du overtræder reglerne. Vi har ikke godt af at få at vide, at vi ikke duer. Når vi får skyldfølelse og føler os forkerte, så kan der også vokse nogle aggressioner frem mod det barn, man venter. Jeg kan se lige så tydeligt, hvordan gravide unge kvinder har idealforestillinger omkring, hvordan det hele skal være. Og det er ikke så let, når det hele skal være så rigtigt«.