Regeringens skattestop er kommet under fornyet pres: OECD, Nationalbankens direktør, de økonomiske vismænd og en hær af andre økonomer, der har kritiseret skattestoppet i skarpe vendinger, får nu støtte til et opgør med skattestoppet fra Socialdemokraterne og SF. Oven i det daler skattestoppets popularitet også i befolkningen.

Mens regeringen holder stædigt fast i sit skattestop, gjorde S og SF i går endeligt op med deres tidligere støtte til skattestoppet og lovede samtidig kommunerne en real udgiftsvækst på fire mia. kr. om året.

»Vi har brudt med skattestoppet. Vi har sagt klart og tydeligt, at der er brug for flere indtægter,« lød det fra partileder Helle Thorning Schmidt i bedste morgensendetid. Dog må vi vente med at få detaljerne, til S og SF fremlægger deres økonomiprogram senere på foråret.

De nye vinde fra oppositionen kommer efter Nationalbankens usædvanligt skarpe opgør med VK-regeringens plan om nulvækst i det offentlige i 2011-13: Regeringen har ikke kunnet styre de offentlige udgifter i de seneste ni år, derfor er der ingen grund til at tro, at de kan i de næste tre, og så kan skattestoppet næppe videreføres i sin nuværende form, lyder det fra Nationalbankens direktør, Niels Bernstein.

Den folkelige opbakning til skattestoppet er også dalet støt: Tænketanken Cepos offentliggjorde i går en undersøgelse, hvoraf det fremgår, at 47,8 procent af danskerne bakker skattestoppet op, mens 39,8 procent er imod. Tilbage i 2005 var opbakningen ifølge en undersøgelse fra Aalborg Universitet på 58 procent, mens kun 22 procent var imod.

»Krisebevidstheden er ikke så stærk som i 80’erne, men verden har ændret sig siden for tre-fire år siden, hvor folk troede på, at man både kunne få skattestop og masser af velfærd,« siger statskundskabsprofessor Christoffer Green-Pedersen fra Aarhus Universitet. Derfor tror han også, at temaet vil blive helt centralt op til næste folketingsvalg:

»Alle meningsmålinger viser, at hvis man virkelig trænger folk op i et hjørne og siger ‘enten er det serviceforringelser, eller også er det skattestop’, så er det skattestoppet, der ryger.«

Utroværdig plan

Og serviceforringelser, de kan blive svære at undgå: Regeringen har sat sig for at forbedre de offentlige finanser med 31 mia. kr. frem mod 2015, hvoraf de 13,5 mia. skal findes ved at sikre nulvækst i det offentlige. Og eftersom sundhedsudgifterne får lov at stige, havner regningen hos staten og hos kommunerne, hvor det ifølge økonomiprofessor og tidligere overvismand Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet vil være naivt at tro, man blot kan effektivisere sig til besparelserne.

»Det er usandsynligt, at man rundt i hjørnerne kan finde beløb af en sådan størrelsesorden, uden at det kommer til at påvirke den borgernære service som daginstitutioner, skoler og ældrepleje,« siger han.

Samtidig minder han om, at regeringen endnu ikke har fortalt, hvordan den konkret vil finde resten af de 31 mia. kr. - nemlig de 11 mia. kr. på overførselsindkomster og subsidier og de syv mia. på arbejdsmarkedsreformer, som ifølge regeringens konvergensprogram skal bringe 18 mia. kr. i statskassen med et snuptag.

»Al den stund, vi ikke har fået at vide, hvad man vil gøre der, mener jeg, vi skal diskutere ud fra summen på 31 mia. Man skal have en samlet plan for det hele, før det er troværdigt,« siger Torben M. Andersen.

Fabrin: Spyt dog ud!

Også den afgående formand for Kommunernes Landsforening (KL), Erik Fabrin (V), kritiserede i går regeringen for mangel på klar tale. I usædvanligt hårde vendinger kritiserede han på KL’s landsmøde sine partifæller i regeringen for ikke at turde »kalde en spade for en spade« over for befolkningen:

»Kommunerne kan ikke både lægge ryg til projekter, der skal gøre Danmark til verdensmester i en række velfærdsdiscipliner, og samtidig blot få at vide, at ‘der er penge nok til det hele, og bare vi graver dybt nok ned i maskinrummet, finder vi guldet’«, sagde Fabrin og fortsatte:

»Det er for naivt. Og det er signalforvirring. For der er ikke penge nok. Og der kommer ikke flere penge til bedre velfærd, så længe krisen kradser. Hverken til ældre, de yngste, skolebørn, handicappede, svage sociale grupper, biblioteker, kultur, veje, natur eller miljø«.

theb@infomation.dk

Fakta: Skattestop

Skattestop koster 25. mia. kr.
Skattestoppet er indrettet sådan, at ejendomsværdi­skatten, energiafgifterne og en række afgifter på bl.a. biler, tobak og alkohol ikke er steget siden 2001. Hvis disse i stedet var blevet opkrævet som en fast procentdel af værdien på huse, energiforbrug, tobak og sprut, ville der ved udgangen af i år være 18,2 mia. kr. mere i statskassen. Det viser Finansministeriets egne beregninger. Det fremgår også, at den samlede pris frem til 2019, som skattestoppet indtil videre løber til, er på 25,3 mia. kr.