Handlede kvinder betaler prisen for det danske retsforbehold

EU-Kommissionen vil inden for de kommende uger præsentere udkastet til et nyt direktiv, der skal udstikke retningslinjerne for EU’s fremtidige bekæmpelse af menneskehandel.

Netop indsatsen mod menneskehandel forventes at blive et nøgleområde for EU’s nye kommissær for Retslige og Indre Anliggender, svenskeren Cecilia Malmström. Allerede under sin høring i Europa-Parlamentet i januar varslede kommissæren en forstærket indsats mod trafficking, der som oftest rammer kvinder, samt bedre hjælp til ofrene.

Det danske retsforbehold vil dog formentligt udelukke Danmark fra at deltage i den fælles europæiske indsats fremover. De handlede kvinder risikerer dermed ikke alene at ende som ofre for velorganiserede, kriminelle bagmænd, men også for den danske EU-nølen.

Ikke knække koden alene

Og det vil være skrækkeligt, mener Emilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentet for SF: »Kvindehandel er ikke et problem, vi løser selv med en enkelt afdeling under Rigspolitiet. Der er tale om et miljø, der er så hårdt og hamrende professionelt, at vi har brug for det europæiske samarbejde. Det er ikke en kode, vi kan knække alene.«

Med det nye direktiv lægges der vægt på ikke alene den strafferetslige indsats og efterforskningsdelen, der vil også komme et øget fokus på at hjælpe ofrene enten med at vende tilbage med opholdsret eller med vidnebeskyttelsesprogrammer. Derudover vil der blive oprettet en fælles koordinator for den samlede europæiske indsats.

Alt sammen initiativer, der hilses velkomment blandt folk, der til daglig beskæftiger sig med kvindehandel.

Set fra dansk side er der dog en hage ved det nye direktiv. Ikke alene er vi på grund af det danske retsforbehold ikke omfattet af det. Direktivet annullerer også den nuværende rammeaftale for det europæiske samarbejde om kvindehandel fra 2002. Det handler altså ikke kun om, at vi ikke er med. Vi er helt ude.

På lånt tid

Det danske retsforbehold til trods har der hidtil eksisteret en mulighed for dansk deltagelse i visse områder under det europæiske retssamarbejde.

Det gælder blandt andet for det fælles politisamarbejde Europol, samarbejdet mellem de europæiske anklagemyndigheder samt samarbejdet om den ydre grænsebeskyttelse.

Men med Lissabon-traktaten kan dette være slut. Hver gang, der fra nu af vedtages et nyt direktiv eller ændres i den eksisterende lovgivning, vil Danmark blive udelukket fra deltagelse i det pågældende område.

Det er det, der er ved at ske med samarbejdet om bekæmpelse af menneskehandel. Men det gælder også på en række andre områder.

Med en forestående reform af det europæiske politisamarbejde kan Danmark ligeledes være på vej ud af Europol. Muligvis i løbet af blot et par år.

Det udtalte generaldirektøren for EU-Kommissionens direktorat for Indre Anliggender, Jonathan Faull, i forrige uge til Politiken. Information har siden fået hans udsagn bekræftet af flere eksperter, blandt andet af Rebecca Adler-Nissen, der er forsker i de danske EU-forbehold ved Københavns Universitet: »Vi lever på lånt tid,« siger hun om Danmarks deltagelse i retssamarbejdet: »Retsforbeholdet vil i løbet af få år udelukke os fra Europol, hvis man ikke gør noget fra dansk side. Dermed kan de danske politifolk, der i dag sidder i Haag, godt pakke kufferterne og tage hjem igen.«

Dansk udelukkelse fra retssamarbejdet vil uundgåeligt få konsekvenser for vores muligheder for at bekæmpe den organiserede kriminalitet, der stadig oftere bevæger sig på tværs af grænserne.

Modsætningsforhold

Paradoksalt nok har Danmark indtil nu været med helt i front, blandt andet når det gælder det europæiske samarbejde i Europol:

»Der eksisterer en klar modsætning mellem de politiske prioriteter og det danske forbehold,« siger Rebecca Adler-Nissen og forklarer, at Danmark formentlig vil forsøge at finde en form for løsning på vores gradvise eksklusion fra retssamarbejdet. Men helt enkelt bliver det ikke, siger hun og peger afslutningsvis på, at det tog fem til seks år at forhandle Danmarks nuværende parallelaftaler på retsområdet på plads.

Dermed kan det ikke udelukkes, at Danmark kan komme til at stå uden for EU’s retssamarbejde i flere år, selv hvis vi begyndte at forhandle en ny særaftale i morgen.

Skammeligt af Løkke

Emilie Turunen fik personligt øjnene op for den barske virkelighed for handlede kvinder under et ophold med Folkekirkens Nødhjælp på et kvindehjem i Cambodia. Særligt professionalismen i det forgrenede kriminalitetsnetværk fra de lokale landsbyer til de europæiske bordeller rystede hende.

Som medlem af Europa-Parlamentet er Turunen nu med til at sætte ekstra fokus på problemerne med kvindehandel, blandt andet som en af initiativtagerne til en resolution, der opfordrer til en øget europæisk indsats. Og hun er ikke i tvivl om, at Europa-Parlamentet på dette område har viljen til at bakke op om nye initiativer fra Kommissionen.

Bekymringen for Turunen ligger i det hjemlige og i konsekvenserne af det danske retsforbehold.

»Jeg frygter, at vi kommer til at udgøre ikke bare et nordisk marked for kvindehandel, men et europæisk,« siger hun om Danmarks mulighed for at bekæmpe organiseret kvindehandel i fremtiden:

»Det er skammeligt, at Lars Løkke ikke tør tage en afstemning om retsforbeholdet. Danskerne vil jo gerne af med det. Vi venter kun på regeringen.«