Opslag til denne artikel

Emneord:homofobi, homoseksualitet
Personer:Jesper Langballe, Kamal Qureshi
Organisationer:Borgerligt Centrum, Dansk Folkeparti
Steder:Danmark

Mange homoseksuelles seksualitet er udtryk for en epidemisk ideologi, som blot udspringer af deres egen livslede.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis Jesper Langballe, der - som et indspark i den verserende debat om homoseksuelles ret til adoption og kirkelige vielser - har fået genoptrykt et essay, han skrev i 1995.

Men DF’eren går med sine udfald langt over stregen, mener formanden for Sex og Samfund, Christian Graugaard, der påpeger, at mangfoldigheden i dagens seksualitetskultur må være gået henover hovedet på Langballe:

»Det er homofobisk og grænser til det, man må kalde hate speech, fordi det opildner til dæmonisering og mistænkeliggørelse af homoseksuelle,« siger han og frygter, at Langballes synspunkter kan være en glidebane:

»I bedste fald er det dumt, i værste fald kan det føre til, at homofobiske standpunkter breder sig i den danske seksualdebat, når folkevalgte politikere fra regeringsbærende partier kan slippe afsted med at sige sådan noget.«

Også næstformanden i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Lone Hvidegaard, mener, at Jesper Langballes ytringer er krænkende:

»Det er noget forvrøvlet ulogisk sludder, som intet har med saglige argumenter at gøre, når man på en så arbitrær måde forsøger at opdele mennesker, og nogle af udtalelserne kan nok kategoriseres som decideret hate speech,« siger hun og tilføjer:

»Jeg har svært ved at skjule min hovedrysten.«

To slags homoer

Langballe skelner i sin tekst mellem to forskellige former for homoseksuelle: På den ene side dem, der er født med ‘anlæggene’, og på den anden side dem, der er ofre for en modebølge eller »almindelig livslede og en deraf følgende jagt på nye livseksperimenter.« Lone Hvidegaard afviser tesen som infam og ulogisk:

»Alle homoseksuelle er naturligvis ikke ens, ligesom heteroseksuelle ikke er det. Derfor findes der lige så mange slags homoseksualitet, som der findes homoseksuelle,« siger hun.

Langballe fremhæver ‘modehomoerne’ som dem, der fører an i kampen for de nye rettigheder, hvilket er eskaleret og blevet ‘åndløst’. De andre - ‘de rigtige’ - »har normalt ikke påkaldt sig så meget opmærksomhed«, påpeger han og uddyber:

»De organiserede homoseksuelle render myndigheder og biskopper på dørene for at blive erklæret normale og få status og selvværd gennem formaliserede ordninger og ritualer.«

Men Langballes udlægning »er udtryk for en klassisk form for homofobi, der er forklædt halvvejs som pseudovidenskab og halvvejs som civilisationskritik. Hvis den slags synspunkter vinder indpas, kan det bære ved til bålet af homofobi, fordi det udnævner sex mellem mennesker af samme køn som noget forkert, en slags eksistentiel og moralsk blindgyde,« siger Christian Graugaard.

Pervertering

Langballe tager udgangspunkt i, at »frekvensen af homoseksualitet« er steget og ikke kan forklares ved, at det er blevet lettere at springe ud. Det er simpelthen udtryk for en ‘homoseksuel ideologi’ og den ‘nuværende vesterlandske forfaldsperiode’,:

»Homoseksualitet sammen med andre perverteringer beror på en almindelig modepræget oplevelseshunger, som bestandigt kræver nye pirringer og dermed accelererer epidemisk,« hedder det i Langballes essay.

Hele retorikken lyder som noget fra 1800-tallet, vurderer Graugaard, der kalder Langballes ytringer for ‘et skingert ekko af fortiden’:

»Det minder påfaldende meget om den seksualitetsdebat, man havde for 100 år siden, for det var stort set samme argumenter og stort set samme ordlyd.«

I det senmoderne Danmark anno 2010 hører det ingen steder hjemme, mener han:

»Det er lige præcis den form for argumentation, som vi bekæmper. Det hører til i lande, vi helst ikke vil sammenligne os med, og det er meget trist.«

Simon Emil Ammitzbøl fra Borgerligt Centrum er selv homoseksuel, men føler sig ikke præget af livslede. Dog opfatter han Langballes udtalelser som noget nedslående:

»Det er simpelthen så langt fra virkeligheden og lyder som noget, man vil forbinde med fundamentalisme,« siger han og opfordrer Dansk Folkepartis top til at sætte Langballe på plads, som de for nylig gjorde, da han ytrede sig om, at muslimske fædre slog deres døtre ihjel.

Også SF’s ligestillingsordfører, Kamal Qureshi, tager kraftigt afstand fra Langballes pointer, men mener, at de er udtryk for hele Dansk Folkepartis politik:

»Det er en ekstremt destruktiv og grøftegravende adfærd, som jeg synes er både udemokratisk, udansk og usympatisk, men det ligger desværre meget godt i tråd med Dansk Folkepartis holdning på området. Det hænder også, at Langballe er deres ordfører i folketingssalen i disse sager,« siger han.

Det var desværre ikke muligt for Dagbladet Information trods adskillige henvendelser at få en kommentar fra Jesper Langballe selv.