Bankfolk søger forladelse for bankernes synder

I Danske Bank på Nørreport er de ansattes stole klodset små 10 centimeter op. Det har muligvis en ergonomisk forklaring, men det har også den effekt, at bankens kunder kommer til at sidde en anelse lavere i stolen end deres rådgivere. Bare nogle centimeter, men som kunde skal man være mere end almindelig høj for at komme i øjenhøjde med bankens personale.

Lisa Christiansen får fri fra sin bank i det indre København hver dag klokken 16.24. Normalt går hun så op på Kongens Nytorv og tager Metroen til Nørreport, hvor hun skifter til et S-tog, der kører mod syd ud af city. Men onsdag aften er hun på afveje. En anelse for tidligt til sin aftale klokken 17 nærmer hun sig indgangen til KFUM’s Café Paraplyen på Frederiksberg. Bag en lav grøn trædør bliver hun mødt af duft af gammel dansk mad, og folk sidder omkring lange borde. Nogle sidder alene og løser kryds og tværs og andre sidder i små grupper og snakker. Lamperne over bordene kaster et hjemligt gulligt lys i lokalet. Hun er langt fra sit arbejdes klare lyskilder og glasdøre, der glider til side, når man nærmer sig.

Det er første gang, Lisa Christiansen er i Paraplyen. Hun er en midaldrende kvinde med et kort gråt hår og et lidt høfligt smil over læberne, der indimellem blander sig med et udtryk af bekymring eller alvor. Hele hendes arbejdsliv har hun tilbragt i en bank, men lige så længe har hun haft lyst til at bruge sine egenskaber til andet end at administrere folks penge. Hun vil gerne hjælpe nogen. Gøre en forskel, fortæller hun til Paraplyens leder Tina Holt, da de senere sidder på et lille kontor på etagen over cafeen. Nu er børnene også flyttet hjemmefra - det skete over tre måneder - og hendes mand er pilot, så i perioder af en uge ad gangen er han ikke hjemme.

»Men jeg er jo ikke læge eller sygeplejerske eller noget andet smart, så hvad skulle jeg kunne hjælpe med. Hvem har brug for en bankdame?« spørger Lisa Christensen.

»Men så var det, jeg så det her projekt. Nærmest ved et tilfælde. Og så var jeg ikke i tvivl - det måtte jeg bare være med til.«

Aflad

Under 00’ernes optur blev danskerne ifølge den amerikanske centralbank verdens mest gældsatte folkefærd. Registret over dårlige betalere RKI er vokset med 25.000 mennesker på kun tre år, og den samlede gæld samme sted er i løbet af 2009 alene vokset med 1,5 milliarder kroner. Derfor afsatte Socialministeriet sidste år 16 millioner kroner til frivillig og anonym gældsrådgivning via Forbrugerrådet, Kristeligt Studentersettlement, Frelsens Hær, KFUM og Den Sociale Retshjælp i Århus, hvor almindelige danskere, der er kommet i økonomisk klemme kan få gratis rådgivning af frivillige bankansatte. De bankansatte optræder ligesom ‘kunden’ anonymt og repræsentere ikke den bank, de til dagligt sidder i, ligesom de heller ikke må rådgive personer, der til dagligt er kunder i deres bank. Projektet har kørt siden efteråret, og i dag står mange hundrede på venteliste, og kun cirka én ud af 20 kommer igennem til rådgivningen på landsplan.

Men det er ikke den eneste venteliste, der er til projektet. I Finansrådet, der står for formidlingen mellem organisationerne og de frivillige bankansatte, fortæller de at interessen for at hjælpe har været så stor, at der er i dag er dobbelt så mange i kø for at rådgive, som der er brug for.

»Vi har været overvældet over den interesse, der har været for projektet,« siger Charlotte Enevoldsen, der er uddannelsespolitisk konsulent i Finansrådet og projektansvarlig. Hun har svært ved at skjule sin begejstring.

»Med opbakningen til at få frivillig gældsrådgivning op at stå går bankerne ind og løfter et medansvar for en gruppe mennesker i vores samfund, som har brug for hjælp med deres økonomi.«

Men netop det medansvar har man det lidt svært ved hos én af de organisationer, der er med i projektet. Frelsens Hær, der gennem en årrække har haft en lignende projekt kørende, har valgt ikke at tage imod hjælp fra de bankansatte. Her finder man det problematisk, at de institutioner, der under opturen opfordrede folk til at skrue op for forbruget og låne til høje renter, nu skal sidde at få renset den dårlige samvittighed ved at rådgive folk om, hvordan de kommer ud af pinen igen.

»Vi synes det er en underlig situation at sidde i,« siger Lars Lydholm, der er informationschef i Frelsens Hær.

»Gang på gang har vi set bankerne hæve renten for de udsatte personer, der har svært ved at betale. Nu kan der så sidde en bankrådgiver, der har hævet renten til 18 procent om formiddagen til en mand, der ikke kan betale - og om aftenen sidder han så og rådgiver ham om, hvor dan han kommer ud af sin gæld. De er jo sådan set i deres gode ret til at hæve renten - det efterlader bare vores projekt i en underlig situation. Bankerne er jo en del af problemet.«

Men den slags reservationer giver Janne Pankoke ikke meget for. Hun har været frivillig bankrådgiver i Paraplyen siden projektet start i efteråret, og for hende er der ingen problemer ved at skille det ad.

»Renten er jo fastlagt langt højere i systemet, så jeg rådgiver da altid kunden til det at gøre det økonomisk mest ansvarlige.«

Janne Pankoke er heller ikke i tvivl om, at de mennesker, hun rådgiver hver anden onsdag aften i Paraplyens systue, har været begejstret for hendes råd og lægger heller ikke skjul på, at projektet er enormt givende for hende.

»Jeg har altid gerne ville bruge min baggrund til at hjælpe andre mennesker og for mig har det været utrolig givende. Jeg er jo kommet over på den anden side af bordet og kan få lov at parkere min bankkasket derhjemme,« forklarer hun og fortæller om sin første ‘kunde’ i Paraplyen.

»Det var en ældre dame, der havde haft en tung depression i flere år. I den periode havde hun opbygget en gæld sideløbende med en angst for at forlade sit hjem. Hun havde uåbnede rudekuverter, der var flere år gamle og fuldkommen mistet overblikket over sin økonomiske situation, så satte vi os ned under helt andre omstændigheder end i banken og fik sorteret det hele og sat hendes tilbagebetaling i system. Det var en kæmpe lettelse for hende. Andre har bare brug for at snakke. Ikke særligt om økonomi - bare snakke, også låner man dem naturligvis et øre.«

I klemme

I Paraplyen får rådgiverne en del med psykiske lidelser, forklarer Tina Holt. Andre har problemer med misbrug og andre er kommet mere regulært i økonomisk klemme med en fyring eller nedsat kontanthjælp. En skilsmisse, et enmandsfirma, der er bukket under i finanskrisen eller hurtige lån, der er løbet af sporet.

»Mange af de yngre, der kommer, har fået problemer efter de sidste års økonomiske optur. De har ofte et helt utroligt højt krav til forbrug, og med de lette lånemuligheder kommer de hurtigt ud på et skråplan,« fortæller Tina Holt til Lisa Christiansen.

For rådgiverne i Paraplyen, der i øjeblikket tæller fem bankansatte og en enkelt jurist, handler det for det meste bare om at få et overblik. Nogle brugere har et helt basalt behov for at vide, hvordan man kontakter en bank, hvordan man taler med de ansatte, hvordan man opfører sig, og hvordan de skal tale til en. Mange har oplevet, at de ikke bliver taget alvorligt, forklarer Tina Holt, og de folk, der møder op i Paraplyen er ikke kunder, banken har nogen interesse i at holde på eller få på fode. Så rådgiverne forsøger at finde en vej ud af gældspiralen og sikre, at regninger bliver betalt i den rigtige rækkefølge. Ofte er det ikke de vigtigste kreditorer, som vand, el og husleje, der råber højest gennem inkassobureauerne, og det som regel ellers det, der afgør rækkefølgen for den enkelte.

»Tingene har ændret sig med finanskrisen, og det mærker vi jo virkelig nu. Der kommer mange, der er gået ned med et enmandsfirma eller er blevet fyret fra job, man for få år siden troede var helt sikre. Lufthavnen for eksempel - vi har mange fra lufthavnen,« siger Tina Holt til Lisa Christiansen.

»Men vi har oplevet, hvor utroligt skamfuldt det er at have økonomiske problemer. Folk, der ikke har problemer med at tale om alkoholmisbrug, kriminalitet, ensomhed eller psykiske sygdomme kan have meget sværere ved at tale om økonomiske vanskeligheder, så derfor vil du også opleve at mange kommer til dig i en pause eller sådan lidt ad hoc.«

Lisa Christiansen lytter, nikker og supplerer med historier fra banken, hvor hun ofte oplever at være den sidste, der får det at vide, når en kunde er i økonomiske vanskeligheder.

»Jeg forstår ikke helt, hvorfor de ikke tør at komme til os. Vi oplevede det også her med finanskrisen, og vi vil utrolig gerne tale med de personer, så vi kan få en ordning, men de bliver tit bare væk. Jeg vil jo bare gerne hjælpe.«

Fakta:

I januar 2010 var 208.000 danskere registreret i RKI’s register over dårlige betalere. I gennemsnit skyldte de hver 44.000 kr. I alt godt ni mia. kr 2008 var der 15.000 færre i registret og i gennemsnit skyldte de hver 38.000 kr. I alt 7,3 mia. kr.

I Januar 2008 fik 607.000 danskere betalingsanmærkninger i RKI. I Januar 2007 fik 497.000 anmærkninger.

Fattigdommen stiger fortsat i Danmark, og i 2007, som er det seneste data-år, har der været rekordhøj stigning i antallet af fattige. Antallet af fattige steget med omkring 30.000 personer på et enkelt år.

Samlet er antallet af fattige steget med 90.000 personer i perioden 2001-2007. Fraregnes studerende, er antallet af fattige steget med 67.000 personer. Det svarer til, at gruppen af fattige er vokset med 50 pct. siden 2001.

En fremskrivning af indkomsterne frem til 2010 viser, at stigningen i fattige er stort set uændret på det høje niveau fra 2007 frem mod 2010.

Antallet af personer, der hænger fast i fattigdom, stiger fortsat, og i perioden 2001-2007 er gruppen af langvarigt fattige steget med 50 pct.

Mænd udgør den største andel af gruppen af langvarigt fattige. I gruppen af langvarigt fattige udgør mændene således 56 pct.

Danskernes samlede gæld i pengeinstitutter og i realkredit er nu på 1.769 mia. kr. Dertil kommer afbetaling, gæld til det offentlige, bøder, Skat, SU-lån, sms-lån og lignende.

Danske husholdninger er ifølge den amerikanske centralbank FED verdens mest gældsatte. Gælden udgør i gennemsnit to gange den disponible årlige indkomst efter skat.

Klide: RKI og AE-Rådet